Bro fylder 50: Mere trafikkaos truer de kommende år

Onsdag kan Den nye Lillebæltsbro fejre 50 års fødselsdag. Men selvom broen snart ikke kan klare traffiken, kan det fortsat tage måneder før man kommer i nærheden af en beslutning om en løsning af trængselsproblemerne mellem Fyn og Jylland.

quote Hele Fyn kommer <em>aldrig</em> til, at bruge en Kattegat-forbindelse og det gør folk syd for Horsens heller ikke

Morten Rettig, direktør, Trekantområdet Danmark

Næste gang der skal fejres en bro over Lillebælt, kan det meget vel blive indvielsen af en nyopført bro - i hvert fald, hvis det står til blandt andre Middelfart Kommunes borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Han har i flere år talt varmt for en broforbindelse, som krydser Lillebælt parallelt med den bro der i disse dage fejrer 50 års jubilæum, og som i daglig tale kendes som Den Nye Lillebæltsbro.

- Den gode nyhed er, at lige nu er der ikke de store problemer, en gang imellem sander trafikken til. Men det er ikke det helt store.

- Den dårlige nyhed er, at sådan bliver det ikke ved med at være, fordi i øjeblikket betjener broen 80.000 trafikanter hver eneste døgn, og det stiger altså med 4.000 hver eneste år, siger Johannes Lundsfryd Jensen og tilføjer:

- Så vi vil indenfor 10, 12 år se at trafikken vil sande til på Den nye Lillebæltsbro, og derfor er der behov for at gøre noget, slår borgmesteren fast.

120.000 trafikanter i døgnet

På trods af en nyere udvidelse til seks spor hen over broens i alt 1.700 meter trækker der sorte skyer henover trafikanterne, som i 2030 vil ramme 120.000 trafikanter i døgnet.

Vejdirektoratets prognose for udviklingen af trafikken peger på noget, der mest af alt ligner et kollaps - eller i bedste fald kaos med alt for mange biler, i alt for tæt trafik. (se vedh. filer underneden)

Således ser det i Transportministeriets seneste udmelding om trafikbelastningen hen over Lillebælt i en fremskrivning frem til 2030 ud til, at der skal gøres noget.

Det forventes nemlig, at trafikken over Den nye Lillbæltsbro om ti år vil nå et temmeligt kritisk niveau, fremgår det af et svar fra transportminister Benny Engelbrecht (S) til tidligere transportminister Ole Brik Olesen (LA). (se vedh. filer underneden)

Vejdirektoratet forventer, at hastigheden ikke kun vil blive reduceret med 25-30 km/t, men også at "der er stor risiko for, at trafikken bryder sammen, hvilket vil betyde en endnu større reducering af hastigheden".

I 2019 blev trafikken over den nye  Lillebæltsbro målt til en belastningsgrad på 79 procent, hvilket betyder, at broen ligger i den tunge ende af "moderat belastning" - kun ét procentpoint fra kategorien "stor belastning", hvor afviklingen af trafikken "typisk vil blive reduceret med 10-25 km/t".

Ved "moderat belastning" vil trafikanterne ifølge Vejdirektoratet "opleve en reduceret manøvrefrihed i forhold til skift af kørespor, og der er risiko for, at hastigheden begynder at falde".

Der foreligger ikke tal eller en model for, hvad udviklingen år efter år vil have af betydning for trafikanterne fra dette efterår og de næste ti år eller mere, men med prognosen vil det blive vanskeligere for ikke mindst de omkring 25.000 pendlere der dagligt bruger Lillebælt som forbindelsesled mellem hjem og arbejde.

Lillebælt er af national interesse

På Jyllands-siden af bæltet siger borgmesterkandidat i Kolding Kommune og nuværende folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V), at en udvidelse af kapaciteten over Lillebælt er af national interesse.

- Det er et trafikalt knudepunkt, og transportministeren skal snarest få sat gang i en ny analyse af situationen.

- Det vil ramme alle mulige der holder i kø; hvornår når man frem, hvornår kommer man hjem, siger Eva Kjer Hansen, som ofte selv tager turen fra hjemmet i Kolding over Fyn til og fra Christiansborg.

Eva Kjer Hansen skyder desuden på transportminister Benny Engelbrecht (S) og siger, at han "sidder på hænderne".

Til TV 2 Fyn siger Benny Engelbrecht, at de igangværende forhandlinger om den grønne vejtransport skal på plads før man går gang med infrastrukturplanerne.

- Jeg kan ikke sige, om vi kommer i gang i december eller januar, eller om vi bliver færdige i december eller januar. Det handler også om villighed, siger Benny Engelbrecht.

Under alle omstændigheder sidder forbindelsen over Lillebælt fast i de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturplan.

Morten Rettig håber, at forhandlingerne går i gang senest lige efter nytår. Han er direktør for Trekantområdet Danmark, som er en interesseorganisation for syv kommuner, herunder Middelfart Kommune, og hans håb er, at der i infrastrukturplanen bliver sat seks milliarder kroner af til en opdatering af forbindelsen over Lillebælt.

Bag ønsket om en parallel forbindelse står Region Syddanmark og regionens 22 kommuner, men det er lidt op ad bakke med at vinde gehør hos trafikordførerne på Christiansborg, siger Morten Rettig.

- Den politiske opmærksomhed har ligget lidt langt væk, og inden for de seneste fem år har der været meget opmærksomed på en Kattegat-forbindelse og en bro mellem Fyn og Als.

- Vi har nok det problem, at det er ikke nyt, det vi foreslår, men det håndterer en trafik der bare bliver ved med at vokse, siger Morten Rettig.

Han frygter, at der på Christiansborg hersker en opfattelse af, at en Kattegat-forbindelse og en Fyn-Als-bro løser problemet.

- De to forbindelser er langt væk fra de pendlere der kører over Lillebælt. Hele Fyn kommer aldrig til, at bruge en Kattegat-forbindelse og det gør folk syd for Horsens heller ikke.

- Hvis der kommer gang i en ti-årig plan om infrastrukturen er Lillebælt-forbindelsen nødt til at være med, man er nødt til at reservere seks milliarder, så man kan komme i gang med undersøgelser og så videre, siger Morten Rettig og slår fast:

- Hvis vi ikke kommer i gang nu betyder det, at folk ikke kan komme på arbejde uden at skulle bruge flere timer på det. Det betyder, at vi mister masser af indtægter i erhvervslivet, og det betyder også, at det at komme fra øst til vest bliver meget vanskeligt.

Ifølge Benny Engelbrecht vil både en Kattegat-forbindelse og en Fyn-Als-bro aflaste Lillebælt med 4.000 trafikanter.

- Men vi kommer ikke til at bygge en Kattegat-forbindelse i dette årti. Der er vi altså fremme i næste årti før vi kan kan gå i gang, siger ministeren.

Ønskeliste til ministeren

Transportminister Benny Engelbrecht dukker onsdag op til jubilæet, og så gør det ikke noget, at der i forvejen er sendt tydelige signaler med en ønskeliste til Christiansborg. En liste med ét ønske.

- Det vil jo være den bedste fødselsdagsgave, man næsten kan forestille sig, at transportministeren møder frem til debat i morgen aften siger; "ja, vi kan jo godt se, at der er behov for en parallel Lillebælts-forbindelse", siger Johannes Lundsfryd Jensen.

- Vi har fået lavet tegninger og beregninger, der viser, at en parallel bro med den eksisterende bro, det er både det, der vil hjælpe mest i forhold til trafik, det er det, der er mest skånsomt i forhold til naturen, og det er rent faktisk også det, der er billigst for samfundet.

- Vi har som nation behov for at forbinde os øst-vest, og der er en parallel Lillebælts-forbindelse simpelthen det bedste bud, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Men TV 2 Fyn kan på forhånd slukke ønsket fra Johannes Lundsfryd Jensen. Benny Engelbrecht har nemlig hverken et håndslag eller en bro under armen, når han kommer til Fyn.

- Nej, jeg har ikke en gave med. Jeg ville allerhelst have løbet en tur på broen, men det bliver det heller ikke til.

- Uanset hvad skal vi skabe nogle brede rammer. Det er klart. Det jeg skal sikre er den bedste fremkommelighed, siger ministeren og har således intet lovet.

Fakta om Kattegat-forbindelsen

 

Oversigt

    Oversigt