Coronapukkel og flygtningebørn: Pædagoger står over for ny stor opgave - og det kræver en gulerod
Artiklen er mere end 30 dage gammel
De ukrainske flygtningebørn, der er kommet til landet, skal i daginstitution, og det bliver en større opgave for pædagogerne, mener den fynske formand for deres fagforening.
De kommende tid kan Fyn komme til at modtage op mod 10.000 ukrainske flygtninge. Og mange flygtninge er kommet som familier og har derfor små børn med, der vil komme til at skulle i forskellige pasningstilbud.
Og ifølge den fynske formand for pædagogernes fagforening BUPL, vil det få en betydning for institutionerne.
Første dag med dansk på skemaet: Ukrainske elever starter i fynsk skole
Mandag har de første 32 ukrainske flygtningebørn første skoledag på Ørstedskolen i Rudkøbing.
Det ukrainske flag var mandag morgen hejst på Ørstedskolen i Rudkøbing.
På bordene i klasselokalerne var gule og blå mapper linet op.
For mandag ankom en bus til skolen med de første ukrainske børn, der skulle møde ind til skolestart klokken 8.30.
Flere undervisere ansat
På Ørstedskolen har de glædet sig til at tage imod de ukrainske elever, og skolens nye elever er glade for den varme modtagelse.
- Vores flag er over det hele. Det er jeg meget begejstret over at se, siger Polina Matveichuk på 16 år, der ankom til Danmark fra Kyiv for 10 dage siden.
- Der er mange, der smiler til en. Men det er koldt udenfor, tilføjer hun og smiler.
“Vi er vant til at køre, mens vi asfalterer”
Ørstedskolen har haft travlt med at gøre klar til modtagelsen af de nye elever. Skoleleder Poul Børge Nielsen fortæller, at skolen endda har måtte ansætte nye medarbejdere for at kunne undervise de ukrainske elever.
Foreløbig procedure
Mandag morgen er de nye elever blevet indskrevet på skolen.
- De har ikke nogen CPR-numre, så vi må gøre det lidt alternativt, siger Helle Meyer, der er lærer på Ørstedskolen.
Til at starte med bliver de ukrainske skolebørn placeret i modtageklasser - hold af 6-12 elever fordelt ud fra, hvilke faglige udfordringer de måtte have.
Ørstedskolens ansatte kendte på forhånd kun fornavne på deres nye elever.
- Vi ved ingenting, om hvad de kan, hvor meget engelsk de kan, og hvor påvirkede de er, siger Helle Meyer og tilføjer:
- Vi er vant til at køre, mens vi asfalterer.
På Ørstedskolen er man forberedt på, at de nye elever kan have noget med i baggagen.
- Langeland Kommune har PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.), og vi har også psykologer som kan tilknyttes, hvis nogen får behov for det, siger Poul Børge Nielsen.
Helle Meyer fortæller, at skolens fokus kommer til at være på at skabe tryghed og sørge for, at de ukrainske flygtningebørn får en normalitet ind i deres hverdag.
Modtagelsen af de nye elever på skolen giver også udfordringer for skolens ansatte.
- I og med at vi ikke ved, hvilket sprog vi skal kommunikere på, men jeg er vant til at kommunikere og undervise, også selvom vi ikke har et fælles sprog. Det er bare at bruge sin krop og de metoder, som man nu har, siger Helle Meyer.
Men de ukrainske elever er klar til at lære det danske sprog.
- Jeg kan ikke snakke dansk, men jeg vil gerne lære det. Jeg tror, at jeg kan lære det på et år eller måske hurtigere end det, siger Max Shcherban på 15 år, der ankom til Danmark for to uger siden.
Eleverne, der skal gå i 7. til 10. klasse, bor på Asylcenter Holmegaard ved Bagenkop.
- Det bliver en udfordring at varetage opgaven, så der stadig er kvalitet i den. At kunne overskue opgave og stadig være nok pædagog til, at alle børn bliver tilgodeset, siger formand Rikke Hundsdal.
Coronapuklen er ikke væk
Mange andre erhverv kan stadig mærke et efterslæb fra coronapandemien, og det gælder også for pædagogerne, der ikke føler sig helt anerkendt efter den hårde periode.
- Der er stadig en pukkel og nedslidthed efter corona, så vi skal ikke bare fylde en opgave ovenpå. Der skal være en gulerod, om det så skal være flere penge eller flere pædagoger, siger Rikke Hundsdal.
“De er i forvejen pressede af for mange opgaver, dårlige normeringer og for lidt tid til alt det, der skal ordnes uden om børnene”
Det kommer til at kræve noget ekstra af pædagogerne at tage imod de børn, der kommer fra krig og ødelæggelse i Ukraine, og derfor er løsningen ikke blot at proppe fem børn mere ind på hver stue og lade det være løsningen, forklarer formanden.
- Der ligger noget i både sprog, traumer og kultur. Det er nogen, der skal inkluderes i et miljø ret hurtigt uden at kende til sprog og normer. Og det er en stor udfordring at kende til de forhold, de kommer fra med krig i rygsækken, påpeger Rikke Hundsal.
Brug for forstærkninger
Rikke Hundsdal peger på en gulerod til de pædagoger, der skal varetage opgaven, for der vil være vanskeligheder forbundet med de børn, der skal køres ind i institutionerne.
- Man skal sørge for, at alle pædagoger, der kan arbejde, er i arbejde så meget, de magter. Måske kan kommunerne spørge nogen af dem, der er på efterløn eller pension, om de kan arbejde nogen dage. For jeg tror, flere af dem vil give en hånd med, forklarer hun.
Hun understreger, at man er klar til at hjælpe med den store opgave, men at der pt ikke er mange ledige pædagoger at tage af.
Odenses borgmester vil huse ukrainere i Vollsmose
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel vil, i modsætning til Regeringen, gerne inddrage og huse ukrainske flygtninge i udsatte boligområder som eksempelvis Vollsmose.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel mener, at der bør ændres på reglerne, så flygtninge fra Ukraine også kan huses i nogle af kommunens udsatte områder.
- I en situation, hvor vi har en potentiel flygtningekatastrofe, der kan påvirke vores land, så er det vigtigt, at vi forbereder os med de ressourcer, vi har, og kan bringe de boliger i spil, vi har, siger Peter Rahbæk Juel.
Men regeringen ønsker ikke at gøre det muligt, at indkvartere ukrainere på flugt i udsatte boligområder som Vollsmose, som er omfattet af en lov om parallelsamfund. I hvert fald ikke til at begynde med.
Borgmesteren i Odense peger på, at antallet af flygtninge kan blive meget større end, hvad prognoserne siger lige nu. Og det betyder i følge Peter Rahbæk Juel, at der er brug for at alle boliger skal være til rådighed.
Problemet er loven
- Hvis du er kategoriseret som ikkevestlig borger, så er der visse steder, hvor du ikke kan flytte ind, og det har vi brug, for at folk kan, siger Peter Rahbæk Juel.
Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), har efterspurgt, at reglerne suspenderes, så man kan tage tomme boliger i udsatte boligområder i brug.
Det ønsker han, da kommunerne vurderer, at det ellers kan ende med at blive vanskeligt at finde boliger til alle.
Udfordringen er, at ukrainere i forhold til loven om parallelsamfund tæller som tredjeverdensborgere. De er omfattet af ghetto-kriterierne. Det betyder, at ukrainere ikke må indkvarteres i disse boligområder.
Loven ændres ikke
I et folketingssvar afviser indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) umiddelbart, at reglerne skal laves om eller suspenderes, så udsatte boligområder og forebyggelsesområder kan huse mennesker fra Ukraine.
- Jeg ønsker ikke at risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, skriver han i følge Ritzau.
På landsplan havde 10.200 ukrainere frem til tirsdag påbegyndt en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.
- De er i forvejen pressede af for mange opgaver, dårlige normeringer og for lidt tid til alt det, der skal ordnes uden om børnene, siger hun og fortsætter:
- Hvis man kompenserer med løn i en periode, så kunne pædagogerne nok godt se nødvendigheden i at gå op i tid. Det skal blot været et spørgsmål om begrænset tid og en gulerod i forhold til økonomi, flere pædagoger eller bedre normeringer.
