Når du ringer efter en ambulance, har det stor betydning, hvor du bor. Der er nemlig sorte huller på fynskortet, hvor responstiderne er under det niveau, politikerne i Region Syddanmark har vedtaget. 

Det viser en aktindsigt, TV 2/Fyn har fået over responstider for A-kørsler opgjort på postnummer på Fyn i de tre første kvartaler i år. A-kørsler er med udrykning (blink og horn), som bruges ved akut og livstruende sygdom, eller hvis en patient er kommet til skade og er truet på førligheden.

Byen Ebberup med Helnæshalvøen på Vestfyn er et af de steder, hvor ambulancerne med udrykning sjældnere kommer til tiden.

Her er det seneste halve år sket et markant fald i antallet af ambulancer, der når frem inden et kvarter. 

- Det var jeg ikke klar over, det er utrygt. Vi har jo en hel del ældre borgere både her i Ebberup og i Helnæs. Jeg tænker, det især er utrygt for dem, siger Maria Thulstrup, der bor i Ebberup.

I det seneste kvartal har 19 ambulancer kørt A-kørsel til Ebberup, af dem er 9 ikke nået frem på 15 minutter. Tallene kommer også bag på Sisse Frederiksen, der er hjertepatient og bor i Søby. 

-Jeg synes, det er kritisk. Jeg har selv været heldig de gange, jeg er blevet hentet. Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp, siger hun.

Når ikke de politiske mål

Region Syddanmark opgør responstiden som den tid, der går, fra den tekniske disponent på AMK-vagtcentral modtager en opgave, til første bil er fremme på stedet. 

Tiden gøres op kvartalsvist og ud fra de servicemål, politikerne i regionsrådet har vedtaget. 

Servicemålene er, at 95 procent af A-kørslerne skal søges nået inden for 15 minutter, og 95 procent af B-kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter.

Det er gennemsnitstal for hele Region Syddanmark, og på Fyn opfylder man de servicemål samlet set. Men lokalt opgjort på byer har der været problemer med at nå de mål, politikerne har sat for ambulancerne.

- Hvis vi skulle love det på alle postnumre, så skulle vi fordoble budgettet rent faktisk. Vi har set en stigning, siger Mads Skau fra Venstre, der er formand i det Præhospitale Udvalg i Region Syddanmark.

Frygter for liv

I juli, august og september har ambulancerne i 28 ud af 61 fynske byer i Region Syddanmark ikke indfriet målet om, at 95 procent af de kørsler, hvor patienten er i livsfare, skal være fremme inden for 15 minutter.

- Det kan gøres bedre i Region Syddanmark. Der skal ansættes nogle flere reddere, og der skal være nogle flere ambulancer, mener Hanne Andersen.  

Lange responstider er et kendt problem på Langeland. Det gælder både i Tranekær og Humble, men også i byer som Kerteminde og Dalby, Bogense og Ebberup med Helnæs kommer ambulancen senere, end politikerne har accepteret.

- Det går jo ud over borgerne, og det kan koste liv. Når vi trykker 112, så forventer vi jo, at hjælpen kommer, siger Hanne Andersen, der er formand i Hjerteforeningen i Assens.

I Hjerteforeningen bakker de op om, at regionens servicemål for responstiderne er realistiske. Organisationen arbejder på at lære så mange frivillige som muligt at kunne hjerte-lungeredning. 

30-minutters kurser, som skal redde liv.

- Vi gør alt for at uddanne folk, for vi skal allesammen kunne træde til. Hvis dem, der så skal køre os videre ikke er hurtige nok, så er det jo ikke godt nok, mener Hanne Andersen.

Stigning i antallet af kørsler

I det seneste budgetforlig har regionsrådet vedtaget at sætte fem millioner kroner af til det præhospitale område. Mads Skau stiller ikke længere op til regionsrådet, men overlader til de kommende nye regionsrådspolitikere at beslutte, hvad pengene skal bruges til.

Synes du, det er godt nok, det her?

- Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned, siger Mads Skau.

Kan det passe, at postnummeret afgør, om man kan overleve?

- Det tror jeg så ikke, det gør. Vi har jo også akuthjælperordninger der, hvor der virkelig er langt til ambulancerne på øer eller halvøer. Derfor kan man være tryg ved at bo på Fyn, siger formanden for det præhospitale udvalg til TV 2/Fyn.

Coronasmitten er igen i voldsom vækst og spreder sig hastigt blandt danskerne.

Derfor vil et flertal af politkerne på Christiansborg igen indføre restriktioner, der kan bremse smittespredningen. Det drejer sig i første omgang om en genindførelse af coronapasset i visse dele af samfundet.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften, hvor hun gjorde det klart, at de ikke-vaccinerede står med skylden for den situation, landet nu befinder sig i.

- Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi. Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu, sagde Mette Frederiksen (S).

I samme ombæring lagde statsministeren heller ikke skjul på, at de restriktioner, som nu indføres, i høj grad skal gøre livet besværligt for "ikke-vaccinerede".

- For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, det bør være, sagde hun.

Alt sammen skal i sidste ende få de borgere, som ikke er vaccineret, til at tage imod vaccinen. Kun på den måde kan vi undgå den fortsatte smittespredning, lyder argumentet fra myndighederne. 

Vollsmose

På Fyn er Vollsmose det sogn, hvor klart færrest, der er blevet inviteret til vaccinen, har taget imod den. 

Kun 65 procent af beboerne i sognet er færdigvaccineret, mens 32 procent af de inviterede ikke har booket tid til vaccinen. 

Til sammenligning er 85,88 procent af borgerne i Odenses sogne - pånær Vollsmose - færdigvaccineret. 

Politikere: Der skal sættes ind i Vollsmose igen

Derfor er det ifølge en række politikere også vigtigt, at der bliver sat ind i bydelen. 

- Det er helt uholdbart med så mange uvaccinerede. Odense Kommune må nu skrue op for blusset på de kampagner, der var tidligere på året i form af information og opsøgende arbejde. Jeg har også en forventning om, at genindførelse af coronapasset, som gør det lidt mere besværligt at være uvaccineret, vil have en effekt. Men det kræver samtidig, at staten og regionen skruer op for testindsatsen, siger Christoffer Lilleholt (V).

Også Susanne Crawley fra Radikale mener, der kan gøres mere. 

- Jeg synes, det er en samfundspligt at blive vaccineret, fordi sygdommen ikke bare truer den enkelte patient men hele sundhedssystemet. Og jeg ved, at der er nogle i Vollsmose, som bevidst modarbejder vaccinestrategien og starter myter, som slet ikke er rigtige. Jeg har selv mødt en myte i Vollsmose, som siger, at man ikke kan få børn, hvis man får vaccinen, siger Susanne Crawley.

Løsningen er ifølge Susanne Crawley ikke tvang. Men mere oplysning.

- Jeg er radikal, og jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på oplysning. Også i denne sag tror jeg, at løsningen er endnu mere fokus på oplysning.

Men I har jo gennemført massive oplysningskampagner, både om covid-19 generelt og om vacciner. På alle mulig sprog. Og i videoer på sociale medier. Det virker jo ikke?

- Der er mulighed for forbedring. For eksempel bruger vi næsten altid lokale mænd som talspersoner. Jeg så gerne, at vi brugte flere kvinder som talspersoner i vores oplysningskampagner. Kvinderne har en stor indflydelse på familiens valg. Det er en vej, som vi ikke har brugt særlig meget endnu.

Borgmester: Folk skal tage beslutningen selv

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) tror til gengæld ikke, kommunen kan gøre mere, end den allerede har gjort.

- Vi har mast på med information omkring vaccinen. Man kan møde op og blive vaccineret i området, og det har man kunne i mange, mange måneder. Der er blevet kommunikeret på forskelige sprog, og civilsamfundet er blevet brugt, ligesom der har været sundhedsfaglige ude i området af flere omgange, siger Peter Rahbæk Juel. 

- Det sidste skridt er altså, at folk skal tage beslutningen selv og blive vaccineret. Det er frivilligt, om man vil vaccineres i Danmark, og det er vigtigt, at beboerne i Vollsmose får taget diskussionen med hinanden og sig selv og bliver vaccineret. For det er det, der kan gøre en forskel.