10. nov. 2021 kl. 16:42
Fyn
Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Coronasmitten stiger for niende dag i træk

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

De seneste ni dage er coronasmitten gået stødt opad. Onsdag lyder tallet på 1.060 smittede fynboer set over en uge. Det tal har ikke været så højt i månedsvis.

Den seneste uge har 1.060 fynboer fået et positivt svar, når de har ladet sig teste mod coronavirus. Antallet har været stigende i ni dage i træk, og det er efterhånden flere måneder siden, tallet sidst var så højt.

Den højeste smitte er fortsat i Nordfyns Kommune, hvor incidenstallet ligesom tirsdag ligger på 432,2. Det svarer til 128 smittede den seneste uge.

Læs også: Sorte huller på fynskortet: Her kommer ambulancen for sent
Gå tilbage Del
6. nov. 2021 kl. 18:52
Fyn

Sorte huller på fynskortet: Her kommer ambulancen for sent

Når du ringer efter en ambulance, har det stor betydning, hvor du bor. Der er nemlig sorte huller på fynskortet, hvor responstiderne er under det niveau, politikerne i Region Syddanmark har vedtaget. 

Det viser en aktindsigt, TV 2/Fyn har fået over responstider for A-kørsler opgjort på postnummer på Fyn i de tre første kvartaler i år. A-kørsler er med udrykning (blink og horn), som bruges ved akut og livstruende sygdom, eller hvis en patient er kommet til skade og er truet på førligheden.

Byen Ebberup med Helnæshalvøen på Vestfyn er et af de steder, hvor ambulancerne med udrykning sjældnere kommer til tiden.

Her er det seneste halve år sket et markant fald i antallet af ambulancer, der når frem inden et kvarter. 

- Det var jeg ikke klar over, det er utrygt. Vi har jo en hel del ældre borgere både her i Ebberup og i Helnæs. Jeg tænker, det især er utrygt for dem, siger Maria Thulstrup, der bor i Ebberup.

“Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp”

— Sisse Frederiksen, hjertepatient, Søby

I det seneste kvartal har 19 ambulancer kørt A-kørsel til Ebberup, af dem er 9 ikke nået frem på 15 minutter. Tallene kommer også bag på Sisse Frederiksen, der er hjertepatient og bor i Søby. 

-Jeg synes, det er kritisk. Jeg har selv været heldig de gange, jeg er blevet hentet. Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp, siger hun.

Når ikke de politiske mål

Region Syddanmark opgør responstiden som den tid, der går, fra den tekniske disponent på AMK-vagtcentral modtager en opgave, til første bil er fremme på stedet. 

Tiden gøres op kvartalsvist og ud fra de servicemål, politikerne i regionsrådet har vedtaget. 

Servicemålene er, at 95 procent af A-kørslerne skal søges nået inden for 15 minutter, og 95 procent af B-kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter.

Det er gennemsnitstal for hele Region Syddanmark, og på Fyn opfylder man de servicemål samlet set. Men lokalt opgjort på byer har der været problemer med at nå de mål, politikerne har sat for ambulancerne.

- Hvis vi skulle love det på alle postnumre, så skulle vi fordoble budgettet rent faktisk. Vi har set en stigning, siger Mads Skau fra Venstre, der er formand i det Præhospitale Udvalg i Region Syddanmark.

Frygter for liv

I juli, august og september har ambulancerne i 28 ud af 61 fynske byer i Region Syddanmark ikke indfriet målet om, at 95 procent af de kørsler, hvor patienten er i livsfare, skal være fremme inden for 15 minutter.

- Det kan gøres bedre i Region Syddanmark. Der skal ansættes nogle flere reddere, og der skal være nogle flere ambulancer, mener Hanne Andersen.  

Lange responstider er et kendt problem på Langeland. Det gælder både i Tranekær og Humble, men også i byer som Kerteminde og Dalby, Bogense og Ebberup med Helnæs kommer ambulancen senere, end politikerne har accepteret.

- Det går jo ud over borgerne, og det kan koste liv. Når vi trykker 112, så forventer vi jo, at hjælpen kommer, siger Hanne Andersen, der er formand i Hjerteforeningen i Assens.

I Hjerteforeningen bakker de op om, at regionens servicemål for responstiderne er realistiske. Organisationen arbejder på at lære så mange frivillige som muligt at kunne hjerte-lungeredning. 

“Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned”

— Mads Skau (V), formand, det Præhospitale Udvalg, Region Syddanmark

30-minutters kurser, som skal redde liv.

- Vi gør alt for at uddanne folk, for vi skal allesammen kunne træde til. Hvis dem, der så skal køre os videre ikke er hurtige nok, så er det jo ikke godt nok, mener Hanne Andersen.

Stigning i antallet af kørsler

I det seneste budgetforlig har regionsrådet vedtaget at sætte fem millioner kroner af til det præhospitale område. Mads Skau stiller ikke længere op til regionsrådet, men overlader til de kommende nye regionsrådspolitikere at beslutte, hvad pengene skal bruges til.

Synes du, det er godt nok, det her?

- Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned, siger Mads Skau.

Kan det passe, at postnummeret afgør, om man kan overleve?

- Det tror jeg så ikke, det gør. Vi har jo også akuthjælperordninger der, hvor der virkelig er langt til ambulancerne på øer eller halvøer. Derfor kan man være tryg ved at bo på Fyn, siger formanden for det præhospitale udvalg til TV 2/Fyn.

Også Assens og Odense kommuner har høje incidenstal, og faktisk er antallet af smittede per 100.000 kun under 100 i de to ø-kommuner Ærø og Langeland. 

Her falder smitten

Faktisk er smitten også nedadgående på Langeland som den eneste af de fynske kommuner. Her er incidenstallet faldet med 33,3 procent.

Kommune 10/11 09/11 Forskel
Odense 225,2 198,4 13,5
Nordfyns 432,2 432 0,0
Svendborg 188,3 166,2 13,3
Kerteminde 196,3 196,3 0,0
Langeland 81,3 121,9 -33,3
Nyborg 137,1 96,6 41,9
Assens 279,3 267 4,6
Middelfart 180 169,9 5,9
Faaborg-Midtfyn 137,3 125,7 9,2
Ærø 16,7 16,7 0,0

Det faldende incidenstal på Langeland dækker over i alt ti smittede. 

På Ærø er blot en enkelt testet positiv inden for de seneste syv dage.

Kommune Smittede i dag på syv dage Smittede i går på syv dage Forskel
Odense 463 408 55
Nordfyns 128 128 0
Svendborg 111 98 13
Kerteminde 47 47 0
Langeland 10 15 -5
Nyborg 44 31 13
Assens 114 109 5
Middelfart 71 67 4
Faaborg-Midtfyn 71 65 6
Ærø 1 1 0
Total 1060 969 91

Mens smitten stiger, stiger antallet af fynboer, der lader sig vaccinere samtidig. 

Flere lader sig vaccinere

I alt er 389.507 fynboer færdigvaccinerede og siden tirsdag har 174 fået det andet og sidste stik for at kunne kalde sig færdigvaccinerede.

Læs også: Statsminister langer ud efter ikke-vaccinerede: Vollsmose har laveste tilslutning på Fyn
Gå tilbage Del
9. nov. 2021 kl. 14:10

Statsminister langer ud efter ikke-vaccinerede: Vollsmose har laveste tilslutning på Fyn

Ole Holbech / TV 2 Fyn

Coronasmitten er igen i voldsom vækst og spreder sig hastigt blandt danskerne.

Derfor vil et flertal af politkerne på Christiansborg igen indføre restriktioner, der kan bremse smittespredningen. Det drejer sig i første omgang om en genindførelse af coronapasset i visse dele af samfundet.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften, hvor hun gjorde det klart, at de ikke-vaccinerede står med skylden for den situation, landet nu befinder sig i.

- Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi. Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu, sagde Mette Frederiksen (S).

“Det sidste skridt er altså, at folk skal tage beslutningen selv og blive vaccineret.”

— Peter Rahbæk Juel, borgmester, Odense, Soc.dem.

I samme ombæring lagde statsministeren heller ikke skjul på, at de restriktioner, som nu indføres, i høj grad skal gøre livet besværligt for "ikke-vaccinerede".

- For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, det bør være, sagde hun.

Alt sammen skal i sidste ende få de borgere, som ikke er vaccineret, til at tage imod vaccinen. Kun på den måde kan vi undgå den fortsatte smittespredning, lyder argumentet fra myndighederne. 

Vollsmose

På Fyn er Vollsmose det sogn, hvor klart færrest, der er blevet inviteret til vaccinen, har taget imod den. 

Kun 65 procent af beboerne i sognet er færdigvaccineret, mens 32 procent af de inviterede ikke har booket tid til vaccinen. 

Til sammenligning er 85,88 procent af borgerne i Odenses sogne - pånær Vollsmose - færdigvaccineret. 

Vaccine og Vollsmose

  • Inviterede til vaccinen: 8.330 personer


  • Antal inviterede, som ikke har booket tid: 2.679 personer


  • Andel inviterede, som ikke har booket tid: 32 procent


  • Andel, som har booket tid: 0 procent


  • Andel, som er påbegyndt vaccinen: 3 procent


  • Andel, som er færdigvaccineret: 65 procent



Kilde: Statens Serum Institut, tal opdateret 9. november 2021.

Politikere: Der skal sættes ind i Vollsmose igen

Derfor er det ifølge en række politikere også vigtigt, at der bliver sat ind i bydelen. 

- Det er helt uholdbart med så mange uvaccinerede. Odense Kommune må nu skrue op for blusset på de kampagner, der var tidligere på året i form af information og opsøgende arbejde. Jeg har også en forventning om, at genindførelse af coronapasset, som gør det lidt mere besværligt at være uvaccineret, vil have en effekt. Men det kræver samtidig, at staten og regionen skruer op for testindsatsen, siger Christoffer Lilleholt (V).

Også Susanne Crawley fra Radikale mener, der kan gøres mere. 

- Jeg synes, det er en samfundspligt at blive vaccineret, fordi sygdommen ikke bare truer den enkelte patient men hele sundhedssystemet. Og jeg ved, at der er nogle i Vollsmose, som bevidst modarbejder vaccinestrategien og starter myter, som slet ikke er rigtige. Jeg har selv mødt en myte i Vollsmose, som siger, at man ikke kan få børn, hvis man får vaccinen, siger Susanne Crawley.

Løsningen er ifølge Susanne Crawley ikke tvang. Men mere oplysning.

- Jeg er radikal, og jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på oplysning. Også i denne sag tror jeg, at løsningen er endnu mere fokus på oplysning.

Men I har jo gennemført massive oplysningskampagner, både om covid-19 generelt og om vacciner. På alle mulig sprog. Og i videoer på sociale medier. Det virker jo ikke?

- Der er mulighed for forbedring. For eksempel bruger vi næsten altid lokale mænd som talspersoner. Jeg så gerne, at vi brugte flere kvinder som talspersoner i vores oplysningskampagner. Kvinderne har en stor indflydelse på familiens valg. Det er en vej, som vi ikke har brugt særlig meget endnu.

Borgmester: Folk skal tage beslutningen selv

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) tror til gengæld ikke, kommunen kan gøre mere, end den allerede har gjort.

- Vi har mast på med information omkring vaccinen. Man kan møde op og blive vaccineret i området, og det har man kunne i mange, mange måneder. Der er blevet kommunikeret på forskelige sprog, og civilsamfundet er blevet brugt, ligesom der har været sundhedsfaglige ude i området af flere omgange, siger Peter Rahbæk Juel. 

- Det sidste skridt er altså, at folk skal tage beslutningen selv og blive vaccineret. Det er frivilligt, om man vil vaccineres i Danmark, og det er vigtigt, at beboerne i Vollsmose får taget diskussionen med hinanden og sig selv og bliver vaccineret. For det er det, der kan gøre en forskel.

Den største vaccinationstilslutning findes på Ærø, hvor 82,5 procent er vaccinerede, mens den laveste tilslutning er i Odense. Her er 76,6 procent færdigvaccinerede.

Vaccinetal - færdigvaccinerede
Kommune 10/11 09/11 Nye færdigvaccinerede Procent Antal borgere
Odense 157842 157744 98 76,6% 206118
Nordfyns 22890 22884 6 77,0% 29711
Svendborg 46242 46213 29 78,2% 59147
Kerteminde 18915 18911 4 78,8% 23998
Langeland 9917 9917 0 80,4% 12328
Nyborg 25251 25245 6 78,7% 32072
Assens 32119 32117 2 78,5% 40933
Middelfart 31001 30985 16 78,4% 39541
Faaborg-Midtfyn 40361 40349 12 77,9% 51829
Ærø 4969 4968 1 82,5% 6023
Hele Fyn 389507 389333 174
26. nov. 2024 kl. 22:43
Opdateret: 28. nov. 2024 kl. 16:04
Peter Salomon

Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 19:20
Thomas Larsen-Bjerre

"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem

LYT
Del

Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.

Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.

Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?

- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.

- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad

Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.

Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.

- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.

Hvornår ved I, om håbet er ude? 

- Det er en læge, der skal vurdere det.

En svær operation

Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.

Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.

- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.

Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.

Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.

28. nov. 2024 kl. 21:21

Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her

LYT
Del

Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.

Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.

Så høj er skatten i din kommune næste år

  • Nyborg: 26,3

  • Svendborg: 26,3

  • Langeland: 26,3

  • Faaborg-Midtfyn: 26,1

  • Assens: 26,1

  • Kerteminde: 26,1

  • Ærø: 26,1

  • Nordfyns: 26

  • Middelfart: 25,8

  • Odense: 25,5

Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud

LYT
Del

Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.

Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.

– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".

– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.

28. nov. 2024 kl. 18:00

Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?

LYT
Del

I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.

I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.

Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.

Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.

I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.

I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.

Uheldig sammentræf

Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.

- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.

Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?

- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma. 

Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.

I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.

I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.

28. nov. 2024 kl. 16:56
Thomas Larsen-Bjerre

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

LYT
Del

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

28. nov. 2024 kl. 16:22

Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden

LYT
Del

På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.

Det oplyser det på X.

Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.

Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.

Læs også: Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 14:48

Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112

TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.

Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.

Kan forhindre vigtige opkald

Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.

Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.

Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.

Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.

Opdateres…

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her