Statsminister langer ud efter ikke-vaccinerede: Vollsmose har laveste tilslutning på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Vollsmose er det sogn på Fyn, der har den absolut laveste andel af borgere, der har taget imod vaccinen. Mette Frederiksen langede mandag aften ud efter de ikke-vaccinerede og gav dem skylden for, at der nu igen skal indføres restriktioner.
Coronasmitten er igen i voldsom vækst og spreder sig hastigt blandt danskerne.
Derfor vil et flertal af politkerne på Christiansborg igen indføre restriktioner, der kan bremse smittespredningen. Det drejer sig i første omgang om en genindførelse af coronapasset i visse dele af samfundet.
Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften, hvor hun gjorde det klart, at de ikke-vaccinerede står med skylden for den situation, landet nu befinder sig i.
- Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi. Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu, sagde Mette Frederiksen (S).
“Det sidste skridt er altså, at folk skal tage beslutningen selv og blive vaccineret.”
I samme ombæring lagde statsministeren heller ikke skjul på, at de restriktioner, som nu indføres, i høj grad skal gøre livet besværligt for "ikke-vaccinerede".
- For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, det bør være, sagde hun.
Alt sammen skal i sidste ende få de borgere, som ikke er vaccineret, til at tage imod vaccinen. Kun på den måde kan vi undgå den fortsatte smittespredning, lyder argumentet fra myndighederne.
Vollsmose
På Fyn er Vollsmose det sogn, hvor klart færrest, der er blevet inviteret til vaccinen, har taget imod den.
Kun 65 procent af beboerne i sognet er færdigvaccineret, mens 32 procent af de inviterede ikke har booket tid til vaccinen.
Til sammenligning er 85,88 procent af borgerne i Odenses sogne - pånær Vollsmose - færdigvaccineret.
Vaccine og Vollsmose
- Inviterede til vaccinen: 8.330 personer
- Antal inviterede, som ikke har booket tid: 2.679 personer
- Andel inviterede, som ikke har booket tid: 32 procent
- Andel, som har booket tid: 0 procent
- Andel, som er påbegyndt vaccinen: 3 procent
- Andel, som er færdigvaccineret: 65 procent
Kilde: Statens Serum Institut, tal opdateret 9. november 2021.
Politikere: Der skal sættes ind i Vollsmose igen
Derfor er det ifølge en række politikere også vigtigt, at der bliver sat ind i bydelen.
- Det er helt uholdbart med så mange uvaccinerede. Odense Kommune må nu skrue op for blusset på de kampagner, der var tidligere på året i form af information og opsøgende arbejde. Jeg har også en forventning om, at genindførelse af coronapasset, som gør det lidt mere besværligt at være uvaccineret, vil have en effekt. Men det kræver samtidig, at staten og regionen skruer op for testindsatsen, siger Christoffer Lilleholt (V).
Også Susanne Crawley fra Radikale mener, der kan gøres mere.
- Jeg synes, det er en samfundspligt at blive vaccineret, fordi sygdommen ikke bare truer den enkelte patient men hele sundhedssystemet. Og jeg ved, at der er nogle i Vollsmose, som bevidst modarbejder vaccinestrategien og starter myter, som slet ikke er rigtige. Jeg har selv mødt en myte i Vollsmose, som siger, at man ikke kan få børn, hvis man får vaccinen, siger Susanne Crawley.
Forbud mod benzin- og dieselbiler i Odense: Her er, hvad spidskandidaterne siger
Hvis Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, skal der indføres nulemissionszone, der forbyder benzin- og dieselbiler, lyder det fra en ekspertgruppe. Men forslaget splitter byrådet. Se, hvad alle spidskandidater siger til forslaget i artiklen.
Skal dele af Odenses bymidte være lukket land for blandt andet benzin- og dieselbiler?
Det er et af de helt store transport- og klimaspørgsmål, som et kommende byråd i Odense skal tage stilling til.
Politikerne i det nuværende byråd vedtog i 2020, at Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, og i september 2021 præsenterede et stort flertal "Klimahandleplan 2022", hvor syv indsatsområder for at blive klimaneutral, blev kortlagt.
Ét af områderne handler om den bæredygtige mobilitet - altså hvordan odenseanerne transporterer sig rundt i byen. Og det er her forslaget om at lukke dele af det centrale Odense for benzin- og dieselbiler, der udleder CO2, kommer ind i billedet.
I alt skal Odense Kommune reducere CO2-udslippet med cirka 490.000 ton CO2 frem mod 2030.
I 2019 stod transportområdet for 43,5 procent af CO2-udledningen i Odense, og i 2030 forventes det, at transportområdet vil udgøre 66,52 procent af CO2-udledningen.
En klima-ekspertgruppe afleverede tidligere på året ti konkrete anbefalinger til Odense, som skal tages i brug, hvis byen skal være klimaneutral senest i 2030. Ifølge deres beregninger skal Odense Kommune reducere CO2-udledningen fra trafikken med minimum 150.000 ton i 2030.
Det kræver, at den fossile vejtrafik i Odense reduceres med 57 procent. Det svarer til, at fossile køretøjer i 2030 skal køre cirka 2,5 millioner kilometer færre i Odense om dagen. Og for at opnå det anbefaler ekspertgruppen at indføre en såkaldt nulemissionszone, som det kaldes, når et området bliver afspærret for biler, der kører på fossilt brændstof.
Men vil politikerne i det kommende byråd indføre nulemissionszoner? Det splitter allerede det nuværende byråd, og vil helt sikkert også gøre det efter kommunalvalget.
Fortalerne mener, at det er nødvendigt at indføre, hvis Odense skal nå sit mål om at være klimaneutral i 2030, mens modstanderne siger, at det giver en social slagside og sætter en stopper for den økonomiske vækst.
Herunder kan du se, hvad spidskandidaten for alle opstillede partier og lister siger til spørgsmålet om nulemissionszoner i Odense.
Løsningen er ifølge Susanne Crawley ikke tvang. Men mere oplysning.
- Jeg er radikal, og jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på oplysning. Også i denne sag tror jeg, at løsningen er endnu mere fokus på oplysning.
Men I har jo gennemført massive oplysningskampagner, både om covid-19 generelt og om vacciner. På alle mulig sprog. Og i videoer på sociale medier. Det virker jo ikke?
- Der er mulighed for forbedring. For eksempel bruger vi næsten altid lokale mænd som talspersoner. Jeg så gerne, at vi brugte flere kvinder som talspersoner i vores oplysningskampagner. Kvinderne har en stor indflydelse på familiens valg. Det er en vej, som vi ikke har brugt særlig meget endnu.
S-borgmesterkandidat: I stedet for brok, så gør selv rent for dine gamle forældre
Hvis Langeland skal blive et mere attraktivt sted at bo, skal befolkningen ændre sit tankesæt, mener René Larsen.
- Jeg appellerer til, at vi alle sammen bidrager til Langeland.
Sådan lyder ordene fra den socialdemokratiske borgmesterkandidat på Langeland, René Larsen, når snakken falder på, hvordan Langeland skal blive mere attraktiv for tilflyttere.
Den økonomiske situation i den sydfynske ø-kommune er nemlig rigtig presset, og derfor vil René Larsen have den langelandske befolknings hjælp til at rette op på tingene.
For trods massive besparelser og den pressede kommunale økonomi skal der fortælles positive historier om Langeland uden for kommunen. Og så skal borgerne selv trække i arbejdstøjet.
- Man kan bidrage som ambassadører, men det kan også være, at hvis ens gamle forældre ikke får gjort rent, fordi der er sygdom i hjemmeplejen, at man så i stedet for at klage og skrive vrede læserbreve, så gør man lige selv rent, siger René Larsen.
Langelændere skal spørge: ”Hvad kan jeg gøre for Langeland?”
Den økonomiske situation på Langeland er af byrådet blevet omtalt som ”kritisk”, efter man tidligere på året måtte nøjes med 37 ud af de 69 millioner, man søgte om hos staten i en pulje for særligt økonomisk trængte kommuner.
Det har efterladt det kommunale budget med et underskud på 20 millioner og en deklaration som ”krisebudget.”
“Langelændere skal tale Langeland op. Det er den fremmeste opgave for os alle, for ellers får vi ikke god økonomi i pengekassen.”
Derfor vil René Larsen have flere tilflyttere til Langeland, og de skal altså lokkes til med gode historier fra den almene borger.
- Det er vores tankesæt, vi skal have ændret. Vi skal mere spørge om: "Hvad kan jeg gøre for Langeland?” end ”Hvad kan Langeland gøre for mig?”, sagde René Larsen på valgfolkefesten i Rudkøbing.
Ordvalget minder til forveksling om de samme ord, som USA's præsident, John F. Kennedy, ytrede i en tale i starten af 1960'erne - dog om USA og ikke om Langeland.
- Det hedder solidaritet
Det ændrede tankesæt handler dog ikke bare om, at man skal fortælle de gode historier. René Larsen appellerer nemlig til, at borgerne dækker af for kommunen, når enderne har svært ved at nå sammen.
- Det kan også være, at hvis den kommunale side af ens hæk ikke bliver klippet, så går man selv lige ud og klipper den i stedet for at skrive vrede læserbreve og klage til kommunen, siger René Larsen.
Det er jo ikke borgerne, der har forvaltet den kommunale økonomi, så hvorfor er det dem, der skal rette op på det?
- Det hedder solidaritet. Jeg appellerer til solidaritet, og at vi står sammen. Jeg vil gerne, at vi skaber solidariske fællesskaber.
Når der sidder kommunalpolitikere, der har haft ansvaret for økonomien de seneste mange år, hvor den er blevet værre og værre, kan du så forstå, hvis der er nogle borgere, der føler, at det ikke er særlig fedt, at de nu skal være med til at ændre fortællingen, før den økonomiske situation er vendt?
- Jamen, fortællingen er jo en del af at få rettet op på økonomien. De skal jo være med til at få folk til at besøge Langeland.
Men er det ikke svært at fortælle de positive fortællinger, når økonomien bliver dårligere for hvert år der går?
- Det mener jeg ikke, det er.
Hvorfor ikke det?
- Hvis du kun har fokus på det negative, så bliver det negativt.
Borgmester: Folk skal tage beslutningen selv
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) tror til gengæld ikke, kommunen kan gøre mere, end den allerede har gjort.
- Vi har mast på med information omkring vaccinen. Man kan møde op og blive vaccineret i området, og det har man kunne i mange, mange måneder. Der er blevet kommunikeret på forskelige sprog, og civilsamfundet er blevet brugt, ligesom der har været sundhedsfaglige ude i området af flere omgange, siger Peter Rahbæk Juel.
- Det sidste skridt er altså, at folk skal tage beslutningen selv og blive vaccineret. Det er frivilligt, om man vil vaccineres i Danmark, og det er vigtigt, at beboerne i Vollsmose får taget diskussionen med hinanden og sig selv og bliver vaccineret. For det er det, der kan gøre en forskel.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.