Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis Langeland skal blive et mere attraktivt sted at bo, skal befolkningen ændre sit tankesæt, mener René Larsen.
- Jeg appellerer til, at vi alle sammen bidrager til Langeland.
Sådan lyder ordene fra den socialdemokratiske borgmesterkandidat på Langeland, René Larsen, når snakken falder på, hvordan Langeland skal blive mere attraktiv for tilflyttere.
Den økonomiske situation i den sydfynske ø-kommune er nemlig rigtig presset, og derfor vil René Larsen have den langelandske befolknings hjælp til at rette op på tingene.
Dårlig økonomi og et udrejsecenter: Langelændere skal skabe glade historier, der kan trække børnefamilier til
For længe har det handlet om de negative historier på Langeland. Derfor ville borgerne gerne vide, hvordan Langeland Kommune har tænkt sig at trække flere børnefamilier til øen.
Er Langeland et attraktivt sted for børnefamilier?
Sådan lyder oplægget til den debat, der mandag foregik til valgfolkefest i Rudkøbing på Langeland, der er arrangeret i et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis.
Borgerne i salen fik lov til at stemme, og her viste der sig et splittet billede. Den ene halvdel synes, at der bliver gjort nok for at trække børnefamilier til, mens den anden halvdel gerne så, at der blev gjort mere.
- Hvordan kan vi få tiltrukket flere familier og dele den gode fortælling, der er om Langeland, spørger Kristoffer Voss, der for to år siden selv flyttede til kommunen.
Han henviser til en fortælling, der er blevet mere lykkelig i løbet af de seneste år.
For i løbet af fem år er der kommet flere tilflyttere til øen, end der har været fraflyttere.
Men det kan blive bedre endnu.
“Vi beder langelændere om at bliver ambassadører og fortælle gode historier i stedet for at tale ned i sorte huller,”
Solidariske fællesskaber
Spørgsmålet fra Kristoffer Voss sætter gang i debatten, der er stablet på benene på baggrund af emner, som borgere har stemt på som særligt vigtige på Langeland.
Et panel, der består af René Larsen (S), Lisbeth Kold (Nye Borgerlige), Tommy Bredal (Ø) og Jørgen Nielsen (K).
- Langelændere skal tale Langeland op. Det er den fremmeste opgave for os alle, for ellers får vi ikke god økonomi i pengekassen, siger René Larsen fra Socialdemokratiet.
- Vi har så mange småskoler. Hvor mange har det? Lad os få det markedsført, så de kan få folk til at flytte til, bakker Jørgen Nielsen, der er kandidat for Konservative, op.
Også Lisbeth Kold mener, at der bør være et vigtigt fokus på skolerne, da det særligt er børnefamilierne, der er fokus på.
- Vi skal garantere skoler i nord, syd, midt og på Strynø. For det er vigtigt for børnene og lokalsamfundet. Og så har børn, forældre og det omkringliggende miljø et stort ansvar for, at skolerne så kan blive her, påpeger hun.
Det får desuden René Larsen til at supplere:
- Vi ligger faktisk brofast for enden af motorvejen, det giver mulighed for ø-liv og at pendle til og fra.
Der mangler strategi
Blandt alle fire politikere er der enighed om, at langelænderne selv skal være med til at formidle den gode fortælling om Langeland.
Men den køber Kristoffer Voss ikke ind på.
- Jeg synes ikke, I har sagt noget forkert, men det afspejler måske, at man ikke ved, hvad der virker, og hvad børnefamilier har brug for i hverdagen. Der mangler et stykke strategiarbejde, pointerer han.
- Vi skal have optimisme ind i kommunen, siger Tommy Bredal fra Enhedslisten.
Noget René Larsen ser i de store fællesskaber, der kan dannes på tværs af Langeland, og som blandt andet blev synligt ved forårets store taleemne; Langeland sagde nej til et udrejsecenter.
- Vi beder langelændere om at bliver ambassadører og fortælle gode historier i stedet for at tale ned i sorte huller, siger han.
Det bakker Konservatives Jørgen Nielsen op om.
- Vi skal blive kendt for andet en dårlig økonomi og udrejsecenter.
Er det noget, du vil stå for?
- Det vil jeg gerne. Kan vi 15 menensker ikke sætte os om bordet og finde den retning, vi skal gå i for at få en bedre økonomi og bosætning, så er det de forkerte, der er blevet valgt, understreger han.
For trods massive besparelser og den pressede kommunale økonomi skal der fortælles positive historier om Langeland uden for kommunen. Og så skal borgerne selv trække i arbejdstøjet.
- Man kan bidrage som ambassadører, men det kan også være, at hvis ens gamle forældre ikke får gjort rent, fordi der er sygdom i hjemmeplejen, at man så i stedet for at klage og skrive vrede læserbreve, så gør man lige selv rent, siger René Larsen.
Langelændere skal spørge: ”Hvad kan jeg gøre for Langeland?”
Den økonomiske situation på Langeland er af byrådet blevet omtalt som ”kritisk”, efter man tidligere på året måtte nøjes med 37 ud af de 69 millioner, man søgte om hos staten i en pulje for særligt økonomisk trængte kommuner.
Det har efterladt det kommunale budget med et underskud på 20 millioner og en deklaration som ”krisebudget.”
“Langelændere skal tale Langeland op. Det er den fremmeste opgave for os alle, for ellers får vi ikke god økonomi i pengekassen.”
Derfor vil René Larsen have flere tilflyttere til Langeland, og de skal altså lokkes til med gode historier fra den almene borger.
- Det er vores tankesæt, vi skal have ændret. Vi skal mere spørge om: "Hvad kan jeg gøre for Langeland?” end ”Hvad kan Langeland gøre for mig?”, sagde René Larsen på valgfolkefesten i Rudkøbing.
Ordvalget minder til forveksling om de samme ord, som USA's præsident, John F. Kennedy, ytrede i en tale i starten af 1960'erne - dog om USA og ikke om Langeland.
Skal Langeland fusionere med Svendborg:
- Hellere ordentligt serviceniveau end selvstændig kommune, mener Henning
Den pressede økonomi på Langeland kan få meget store konsekvenser, frygter borgerne.
- Hvis det er det mindste af to onder, så foretrækker jeg det.
Han er ikke glad for det, den 74-årige pensionist Henning Rasmussen fra Rudkøbing. Men han ser ikke længere nogen vej uden om en sammenlægning med Svendborg Kommune.
- Jeg mener, der er en reel risiko for, at Langeland ikke kan være en selvstændig kommune længere, siger Henning Rasmussen, der er indfødt langelændere og tidligere driftsmester på kraftvarmeværket.
Overvejelserne fra den indfødte og engagerede langelænder kommer efter flere år med røde tal på bundlinjen i kommunekassen. Faktisk er økonomien så skidt, at borgmester Tonni Hansen (SF) i de seneste to årsberetninger skrev henholdsvis: ”Regnskab 2019 er ikke tilfredsstillende,” og ”Regnskabsresultatet i 2020 er ikke tilfredsstillende med et underskud på den ordinære drift.”
Endnu værre er det så blevet i år, hvor økonomien er historisk dårlig, og byrådet har kaldt kommunalbudget for et ”krisebudget,” med et underskud på 20 millioner kroner.
Derfor går den ikke længere, frygter Henning Rasmussen.
- Når man kigger et år frem, så er der endnu større forskel mellem indtægter og udgifter, og kigger vi yderligere et år frem, så ser det endnu sortere ud.
“Jeg synes, det ser rigtig skidt ud, for at sige det rent ud. Men jeg er jo også en sur gammel mand”
Frygter for de ældre
Henning Rasmussen har selv været pensioneret i nogle år, men indtil videre klarer han og hustruen sig stadig uden ældrepleje. Men sådan tror han trods alt ikke, det fortsætter resten af livet.
- Vi har en ældrepleje i dag på Langeland, som jeg mener er forsvarlig. Det, jeg frygter, er, hvis man skal skære endnu mere i den.
Ældreplejen er en af de tungere poster i den pressede langelandske økonomi, og derfor kunne den være et oplagt sted at spare. Men det håber Henning Rasmussen ikke sker.
- Man har sparet og sparet og sparet – kan man så spare yderligere? Det har jeg svært ved at se og samtidig opretholde et serviceniveau, der er acceptabelt og rimeligt.
Henning Rasmussen har overvejet, om det kan være en mulighed at flytte væk fra Langeland, hvis der bliver sparet yderligere på ældreområdet, men den tanke har han lagt i graven for længst.
- Jeg vil gerne blive på Langeland. Men jeg håber ikke, det kommer så langt, at det kunne blive aktuelt, at man sagde: ”Nu vil jeg ikke være her længere,” siger Henning Rasmussen.
Vil ikke baseres på ”nødhjælpspakker”
Henning Rasmussen er ikke ene om sin bekymring for Langelands pengekasse. 68-årige Lene Berthelsen fra Bagenkop begynder også så småt at føle utrygheden fra de mange negative historier.
- Jeg tænker da over dem. Og selvfølgelig påvirker det også mig, siger Lene Berthelsen.
“Jeg kan ikke lade være med at tænke: ”Hvad betyder det så? Hvilke konsekvenser har det?””
Hun har også overvejet, om Langeland kan blive ved med at klare sig som en selvstændig kommune, og hun erkender, at en sammenførelse med Svendborg kan blive nødvendig.
- Vi bliver selvfølgelig nødt til at forholde os kritisk til det. Men for at sige det på jysk, så ville det være træls, siger Lene Berthelsen.
En af de argumenter, som borgmester Tonni Hansen har givet på den hårde økonomiske situation, går nogle måneder tilbage. Her fik Langeland 37 millioner af en pulje til særligt økonomisk trængte kommuner – den største portion per indbygger i hele landet. Men Tonni Hansen og Langeland ville have haft 69 millioner, og derfor har de nu det føromtalte krisebudget.
- Jeg kan se, at det er en nødvendighed lige nu, siger Lene Berthelsen.
- Men jeg synes ikke, vi skal basere vores økonomi på nødhjælpspakker. Vi bliver nødt til at kigge indad og finde ud af, om det stadig væk nytter at gøre en indsats.
Hvordan skal man kunne lave et budget?
Tilbage i Rudkøbing er Henning Rasmussen ikke sikker på, at det stadig nytter at gøre en indsats, og han er bange for, at det allerede er for sent at vende tingenes tilstand.
- Jeg tror, der er mange langelændere, der ville være kede at, hvis vi blev slået sammen med Svendborg. Det er heller ikke en situation, jeg ønsker. Men jeg vil meget gerne have, at vi har en standard, der matcher det øvrige Danmark.
“Hvis ikke vi kan det, så må vi jo gøre det nødvendige”
Han håber dog alligevel, at politikerne kan finde en løsning:
- Jeg har ikke alle løsningerne. Men jeg er heller ikke politiker. Jeg stiller bare spørgsmålene, og så vil jeg gerne vide, hvordan den kommende kommunalbestyrelse skal lægge et budget om mindre end et år, hvor tingene hænger sammen?
- De diskuterer jo ikke, om Langeland kan hænge sammen som en selvstændig kommune. Nu har jeg taget emnet op, og jeg håber, de vil tage det alvorligt, siger Henning Rasmussen.
- Det hedder solidaritet
Det ændrede tankesæt handler dog ikke bare om, at man skal fortælle de gode historier. René Larsen appellerer nemlig til, at borgerne dækker af for kommunen, når enderne har svært ved at nå sammen.
- Det kan også være, at hvis den kommunale side af ens hæk ikke bliver klippet, så går man selv lige ud og klipper den i stedet for at skrive vrede læserbreve og klage til kommunen, siger René Larsen.
Det er jo ikke borgerne, der har forvaltet den kommunale økonomi, så hvorfor er det dem, der skal rette op på det?
- Det hedder solidaritet. Jeg appellerer til solidaritet, og at vi står sammen. Jeg vil gerne, at vi skaber solidariske fællesskaber.
Når der sidder kommunalpolitikere, der har haft ansvaret for økonomien de seneste mange år, hvor den er blevet værre og værre, kan du så forstå, hvis der er nogle borgere, der føler, at det ikke er særlig fedt, at de nu skal være med til at ændre fortællingen, før den økonomiske situation er vendt?
- Jamen, fortællingen er jo en del af at få rettet op på økonomien. De skal jo være med til at få folk til at besøge Langeland.
Men er det ikke svært at fortælle de positive fortællinger, når økonomien bliver dårligere for hvert år der går?
- Det mener jeg ikke, det er.
Hvorfor ikke det?
- Hvis du kun har fokus på det negative, så bliver det negativt.
