Som i de bedste westernfilm var det alle mod alle, da der natten til lørdag var kæmpeslagsmål på Rio Bravo i Vestervoldgade.
To personer blev slået i jorden, men værst gik det ud over en kvinde, som blev fastholdt i kvælertag. Den 37-årige gerningsmand vil blive sigtet for vold, mens de øvrige slipper med en sigtelse for værtshusuorden, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.