Mens de sidste stemmer fortsat tælles op, er det blevet tydeligt, at det er Donald Trump der kommer til at overtage posten i Det Hvide Hus - igen.
- Jeg kan slet ikke se mit hjemland i øjnene lige nu.
Det var dén tanke Jennifer Burke-Hansen havde, da hun kl. 04.30 i morges måtte erkende, at det nok blev Donald Trump, det kommer til at sidde på magten de næste fire år.
Hun er selv født og opvokset i Texas, men forelskede sig i Danmark i sine studieår tilbage i 80'erne.
Siden da har hun hængt ved - og det var ikke kun landet, hun forelskede sig i. Men også en fynbo, som hun siden hen blev gift og fik børn med.
De sidste snart 40 år har hun boet på Fyn, og til dagligt arbejder hun som engelsklærer på Odense Tekniske Gymnasium.
Og så er hun selverklæret 'USA-valg-entusiast.'
Den vigtigste borgerpligt
Jennifer Burke-Hansen voksede nemlig op i et hjem, hvor valgdagen næsten var sin egen amerikanske 'holiday'. Hendes mor var valgtilforordnet og hovedansvarlig for den egn, hun voksede op i - så fra barnsben har hun været med på sidelinjen og blev tidligt bevidst om, hvor vigtigt det er at stemme.
Og det er ikke spor anderledes i dag. Heller ikke selvom hun bor på den anden side af jordkloden.
For spørger man hende, om hun selv har stemt, så er svaret 'selvfølgelig.'
- Jeg har brevstemt. Det er jo min borgerpligt. Og selvom jeg ikke bor der lige nu, så har jeg både ret og pligt til at forme mit land.
Hvem har du så stemt på?
- Kamala Harris, fortæller amerikaneren og understreger, at hun godt ved, at det nok ikke er hende, som de fleste fra hendes hjemstat har stemt på.
Valgnatten: Hvad der skulle have været en sjov aften...
Derfor var det en særlig spændende nat for den dansk-amerikanske engelsklærer.
Stuen var dækket op, familien var samlet og fulgte på skift med i fjernsynet med halvåbne øjne.
- Det så jo ikke lovende ud på noget tidspunkt af natten. Vi vidste godt, at republikanerne ville starte med at føre an, men vi havde håbet på, at det kunne nå at vende.
'Det var først da stemmerne fra svingstaterne så småt blev talt op, at hun fik på fornemmelsen, at det altså nok ikke bliver en Harris-sejr.
- Det var jo pludselig ikke så tæt længere, som vi havde forventet.
Hvordan reagerer du så, da du opdager, at det Trump, der går med sejren?
- Lige i momentet, så tænker jeg faktisk, at jeg aldrig skal til USA igen. At jeg slet ikke kan se mit eget hjemland i øjnene nu. Men jeg ved jo godt, at det ændrer sig, når jeg har fået lidt tid, fortæller Jennifer, og uddyber at hun mest af alt bare er skuffet.
Hun har heller ikke set Donald Trumps tale. Og det tror hun faktisk heller ikke, at hun kommer til.
- Jeg fik bare sådan en opgivende følelse i morges. Jeg har været ret ked af lige siden, og kan godt mærke, at det kommer til at tage noget tid, før jeg lige kommer mig oven på det her. Jeg skal nok - men jeg skal lige have tid.
Noget af det, som særligt bekymrer Jennifer, er hvad det kan have af betydning for de amerikanske kvinders reproduktive rettigheder. Omvendt, har de bekymringer også vækket en taknemmelighed i hende.
Med skuffelsen kommer taknemmeligheden
- Min datter sagde til mig i nat, at hun var glad for, at vi boede i Danmark. Og det fik mig faktisk virkelig til at tænke på, at jeg er så glad for, at jeg tog det valg om at flytte hertil dengang.
Kan du ikke se nogle fordele, ved at Trump er præsident?
- Jeg er glad for, at valget er foregået efter reglerne. Jeg tror jo på vores styre og valgsystem - så er det jo bare demokratiets lod, hvem der vinder, og det må jeg bare acceptere.
Hvad betyder det her valg for dig som fynbo?
- Det påvirker mig jo ikke direkte, men USA er en stormagt og har et tæt politisk samarbejde med Danmark, så det betyder noget, hvem der sidder på magten. Og det er jeg jo med til at forme.
- Men ellers kan jeg jo sige, at det påvirker min lyst til at tage til USA på sommerferie lige nu, siger Jennifer og griner.