HC FYNs træner Jakob Larsen skal det næste halve år også fungere som cheftræner for HC ODENSE.
Hvis der opstår sammenfald i tidspunkter for kampe eller træning, har HC FYN stadig første prioritet.
Jakob Larsen er ansat i en deltidsstilling af HC FYN.
Han var ved at få et job på et gymnasium ved siden af, men skiftede mening, da henvendelsen kom om også at træne HC ODENSE.
- Det er mere af det, jeg elsker, nemlig at udvikle og træne, siger Jakob Larsen.
Sportsdirektør for HC FYN mener sagtens Jakob Larsen kan have fokus på begge hold:
- Vi er overbevist om, at dette bliver en fordel for begge parter, siger han.
Jakob Larsen tiltræder som træner for HC ODENSE d. 12. december.