Føler sig afhængig af sociale medier: Unge fynboer ønsker at bruge mindre tid online
Artiklen er mere end 30 dage gammel
De fleste unge fynboer bruger op mod fire timer på sociale medier dagligt. Det er noget, mange gerne vil lave op på, lyder det i en undersøgelse, Bemærk har lavet.
Du kender det godt. Du sidder med din smartphone limet til hånden. Du kan lige så godt lige tjekke Facebook, nu du sidder med den. Og Instagram. Og svare på de der beskeder, du fik på Messenger for et par timer siden. Nu du er i gang, kan du lige så godt lige runde Snapchat og sende et billede af din frokost til din veninde.
- Jeg kan mærke, at det nogle gange brummer i lommen, selvom jeg ikke har min telefon i lommen, siger Sebastian Korsholm fra Tietgen Handelsgymnasium om følelsen af konstant at have en smartphone på sig.
Langt de fleste kender til det, og langt de fleste gør det. Tjekker de sociale medier dagligt og op flere gange dagligt.
- Ligesom man har brug for mad, så har man brug for at gå ind og tjekke, hvad der sker, siger Sebastian Korsholm.
Det viser en ungersøgelse, Bemærk har lavet blandt 687 unge. 99 procent af de adpsurgte bruger sociale medier, og 54 procent bruger mellem to og fire timer dagligt på de forskellige medier, som kan være Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat.
Børnenes Danmark: Fem ud af 400 bruger ikke sociale medier
Instagram, TikTok, YouTube, Snapchat, Facebook ...
Udbuddet af sociale medier er stort. Det samme er tilstedeværelsen på medierne blandt børn og unge i Danmark.
“- Når man ikke lige ved, hvad man skal lave, så sidder jeg ret meget med min mobil”
Vi har mødt fire børn fra 5.D og 5.E på Ørkildskolen i Svendborg. De er alle til stede på flere sociale medier. Og de bruger en del tid på det.
- Jeg bruger det nærmest hele tiden. Man kan ringe sammen med ens venner og sådan noget. Hvis man nu ikke ved, hvad man skal lave, så sidder man bare på sin telefon. Altså det gør jeg i hvert fald, forklarer Aja Shakir.
- Ja, når man ikke lige ved, hvad man skal lave, så sidder jeg i hvert fald ret meget med min mobil og snakker med mine venner eller snapper med nogen eller kigger på nogle insta-billeder eller sådan, siger Lærke Søgaard Appel.
- Ja, jeg plejer også at bruge ret lang tid på min mobil, tilføjer Cecilie Lykke Elniff.
Rundspørge: Kun fem er ikke på sociale medier
Deres udsagn om og deres forbrug af de sociale medier stemmer godt overens med TV 2/Fyns rundspørge til knap 400 fynske skolelever på 6. klassetrin.
Om rundspørgen
* 383 børn fra 6. klassetrin har svaret på TV 2/Fyns rundspørge
* Børnene kommer fra ni forskellige skoler på fyn
* De er fordelt på det meste af Fyn (Odense, Nordfyns, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn og Nyborg)
Den viser, at langt, langt størstedelen af eleverne er tilstede på ét eller flere sociale medier.
Ud af 383 besvarelser svarer de 378 at de er til stede på de sociale medier. Kun fem børn svarer, at de ikke bruger sociale medier.
Snakker med venner via sociale medier
Størstedelen - 234 børn - svarer, at de bruger de sociale medier til at snakke med deres venner. Det kan de fire piger fra Ørkildskolen nikke genkendende til. De har endda oplevet at få nye venner via de sociale medier.
- Jeg synes, det var ret let. Jeg startede bare med at skrive 'hej' og at vi gerne ville lære hinanden lidt bedre at kende, og så begyndte vi bare at FaceTime, siger Cecilie Lykke Elniff.
Så man kan godt få nye venner uden at have mødt dem?
- Ja, svarer de fire piger i kor.
- Man begynder bare med at skrive 'hej' og 'hvad hedder du?' og sådan noget, og så spørger man om noget mere, og så kan man godt blive ret gode venner på nettet, uden at man har mødt hinanden overhovedet, forklarer Lærke Søgaard Appel.
“83 af de adspurgte bruger sociale medier til at følge med i andres liv”
Ville du skrive det til Ajas mormor?
De har alle prøvet at finde venner via sociale medier. Men flere af dem har også prøvet at blive uvenner, når kommunikationen foregår via en skærm.
- Man kan godt en gang imellem blive uvenner, men så er det bedre, at man snakker om det oppe i skolen, siger Cecilie Lykke Elniff.
- Ja, i stedet for at skulle skrive til hinanden, for så er det lidt nemmere at sige nogle grimme ting til hinanden, hvis man skriver det, siger Aja Shakir.
“Halvdelen af de adspurgte mener ikke, at det er vigtigt at være på de sociale medier”
- Og nogen gange kan man også misforstå det som om, at det er på en hård måde, eller det kan også bare være, at de mener det for sjov. Man ved det ikke helt, for man hører jo ikke dem selv sige det. Det kan være, at de siger det sødt, men den, der skal svare, tror, at de mener det rigtig ondt, siger Lærke Søgaard Appel.
- Det man skriver på internettet, skal man også kunne skrive til sin mormor, siger Aja Shakir.
TV 2/Fyn sætter i denne uge fokus på Børnenes Danmark sammen med TV 2 og de øvrige TV 2-regioner.
Giver ikke mening at tale om afhængighed
Ud af de mange adpurgte unge på Fyn, svarer 40 procent, at de føler sig afhængig af sociale medier.
Selvom vi bruger meget tid på netop disse medier, og mange føler det som en afhængighed, de gerne vil skrue ned for, giver det ifølge en ekspert ikke mening at tale om afhængighed.
- Det er problematisk at tale om afhængighed af skærme og sociale devices, fordi vi bruger ordet anderledes end i alle andre sammenhænge. Vi plejer at tale om afhængighed, som noget der er forbeholdt alkoholisme eller tobak for eksempel, siger Christian Mogensen, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik.
Vil bruge mindre tid på SoMe
Selvom det kan være svært at definere bruget af sociale medier som en afhængighed, drømmer 37 procent af de adspurgte om at bruge mindre tid på de sociale medier.
- Forleden kiggede vi på skærmtid. Der stod, jeg havde brugt 7,5 time. Det var lidt sindssygt at se, at jeg havde brugt så mange timer på det, siger Demet Temel, der går i 3.g på Tietgen Handelsgymnasium.
Demet Temel hører til den splittede gruppe, der ønsker at bruge mindre tid på at holde streaks i live på Snapchat og være opdateret på tendenser på Instagram.
- Når man tænker over det, kunne jeg have brugt de 7,5 time på noget andet. For eksempel være sammen med veninder, gå tur, træne eller familietid, siger den 18-årige gymnasieelev.
Sociale medier er et frirum
Det er dog ikke alle, der gerne vil bruge mindre tid på sociale medier, fordi det er et frirum og et sted, de er sociale.
- Min måde at slappe af på er ved at spille videospil eller snakke med mine venner online, siger Channa Nielsen fra Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg.
Selvom man ifølge Christian Morgensen, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, ikke kan have et decideret misbrug af sociale medier, skal man stadig være opmærksom på sit forbrug.
- Mobiltelefoner er designet til at blive brugt. Det skal vi nogle gange modarbejde ved at lave strategier for vores brug ved for eksempel at lægge telefonen væk, når vi laver lektier, eller nå vi hænger ud med vennerne.
"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem
Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.
Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.
Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?
- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.
- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad
Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.
Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.
- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.
Hvornår ved I, om håbet er ude?
- Det er en læge, der skal vurdere det.
En svær operation
Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.
Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.
- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.
Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.
Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.
Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden
På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.
Det oplyser det på X.
Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.
Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Opdateres…
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejde fortsætter "så længe det er nødvendigt"
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud
Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.
Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.
– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".
– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Politiet modtager bunkevis af våben - sidste chance nærmer sig
Sværd, pistoler og jagtgeværer. Endda et enkelt samuraisværd.
Listen er lang, faktisk 1600 genstande lang. Der er tale om de genstande, politiet får indleveret disse dage i forbindelse med Frit Lejde-aktionen.
Perioden er et politisk vedtaget indleveringsvindue, hvor folk kan komme med deres våben uden at blive stillet til ansvar for besiddelsen af dem.
- Formålet er at få så mange våben væk fra gaden som overhovedet muligt, siger politikommissær Erik Skov foran et bord med et par eksempler på indleverede våben.
Efter indleveringen vil våbenet blive destrueret - medmindre de tilhører politiet eller forsvaret.
Folk med ond hensigt risikerer alligevel våbensigtelse
På Fyn foregår indleveringen af våben på Thulevej 27 i Odense. Men inden man kommer med sit våben, opfordrer politiet til, at våbenet pakkes forsvarlig ind, så det ikke er tydeligt, hvad man render rundt med.
Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.
Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.
Der er sidste chance for frit lejde på fredag 29. november.