Putin vil udstationere soldater ved den finske grænse. Nato trykker os på maven for at få os til at investere mindst to procent af BNP på Forsvaret.
Og Alex Ahrendtsen (DF) har blikket stift rettet mod Fyn, hvor Danmarks forsvar ifølge en ny opgørelse blot er repræsenteret med sølle 38 årsværk.
- Jeg vidste jo godt, at det var slemt. Hver gang man ser et kort over Forsvarets adresser her i landet, glimrer Fyn jo med sine manglende prikker. Men jeg vidste ikke, det var så slemt, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører Alex Ahrendtsen.
Og alt andet lige har manden jo ret.
Dansk forsvar tæller ifølge Forsvarsministeriet 21.948 årsværk. Og af dem er kun 38 placeret på Fyn. Alle tilknyttet Hjemmeværnet i øvrigt. Det fremgår af et svar fra forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), sendt til Forsvarsudvalget 18. marts.
Forsvarsmæssigt er Fyn altså en ørken.
Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at vande den? Helt klart ja, mener Alex Ahrendtsen:
- Vi er jo med til at betale til forsvaret her på Fyn. Så har vi også ret til at få en del af det til Fyn, siger han.
Men investeringer i forsvaret handler vel primært om rigets sikkerhed. Det lyder næsten som om, det er en slags egnsudvikling for dig?
- Det handler om arbejdspladser, sikkerhed og om at få valuta for pengene. Derfor vil jeg gerne have, at Fyn bliver tænkt ind, når investeringerne i forsvaret skal besluttes, siger Alex Ahrendtsen.
Kan øge risiko for angreb
Vi ringer lige til Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
Gør det nogen sikkerhedsmæssig forskel overhovedet for Fyn eller Danmark, om vi har tropper eller anden form for forsvar til stede på Fyn?
- Hvis Forsvaret sætter et eller andet lækkert udstyr op på Fyn, som russerne er bange for, så stiger risikoen for, at de bomber jer, hvis situationen med Rusland pludselig stikker af, siger Peter Viggo Jakobsen.
Og så slår han lige fast:
- Med hensyn til Danmarks sikkerhed betyder det absolut ingenting, om tropperne eller udstyret står på Fyn eller et andet sted i landet. Ethvert ønske om at få Forsvaret til Fyn handler udelukkende om arbejdspladser, siger Peter Viggo Jakobsen.
Anledningen til det fynske folketingsmedlems fornyede fokus på Forsvarets sølle tilstedeværelse på Fyn er, at forhandlingerne om udmøntningen af sommerens forsvarsforlig, hvor der blev øremærket 143 milliarder til Forsvaret, netop pågår i disse måneder.
Siden er beløbet vokset til svimlende 190 milliarder kroner. De kommende forhandlinger afgør præcis, hvor og hvordan milliarderne skal bruges, så de bedst styrker Danmarks forsvar frem mod 2033.
Sigtet er blandt andet, at Danmark skal leve op til Natos krav om at bruge mindst to procent af BNP på forsvar.
- Der er masser af muligheder på Fyn, siger Alex Ahrendtsen og uddyber:
- Vi skal have flere soldater i fremtiden, og nogle af dem kunne jo være på Fyn. Så det kunne jo være rart med en kaserne eller to. Det kunne også være rart med noget af det luftværn, som man vil investere i. De kan også være opstillet på Fyn. Vi skal også bruge patruljeskibe. De kan jo bygges på Fyn. Og så er der dronerne. Dem har vi jo kapacitet til i Beldringe. Så der er rigtig mange muligheder for at investere på Fyn. Og det vil jeg bære ind til bordet ved de kommende forhandlinger.
Fynske kvinder i trøjen
Alex Ahrendtsen står faktisk ikke alene med ønsket om at få forsvaret til Fyn.
Tidligere forsvarsordfører for Venstre Lars Christian Lilleholt mener netop, at Fyn kan lokke, når det gælder rekruttering af nye soldater.
Partierne bag sommerens forsvarsforlig ønsker nemlig at styrke værnepligten. Helt konkret hvordan og hvor mange skal forhandles på plads den kommende tid.
Men som oplæg til forhandlingerne meldte regeringen i starten af marts ud, at den ønsker at øge antallet af værnepligtige fra de nuværende 4.700 til 5.000 værnepligtige. Blandt andet ved at indføre værnepligt for kvinder også.
Og netop her kan Fyn altså få stor betydning, mener Lars Christian Lilleholt.
- For mig er der ingen tvivl om, at forsvarsinvesteringernes førsteprioritet er Danmarks sikkerhed. Det nytter ikke, at der går sognerådspolitik i den. Men det betyder ikke, at vi ikke også godt kan få noget opmærksomhed på Fyn, siger Lars Christian Lilleholt.
Lars Christian Lilleholt mener ligesom sin folketingskollega, at 38 årsværk på Fyn er alt for lidt. Og fortæller i øvrigt selv, at han kun har deltaget i to demonstrationer i sit liv.
Den ene gang var, da man nedlagde Fynske Livregiment.
- Hvis vi fik en kaserne på Fyn, ville det øge Forsvarets synlighed i området. Og nu hvor regeringen vil øge antallet af værnepligtige ville en kaserne måske også gøre det lettere at rekruttere de unge mennesker, der er brug for, siger Lars Christian Lilleholt.
Det argument køber Peter Viggo Jakobsen dog ikke:
- Det er slet ikke noget problem at få folk til at aftjene deres værnepligt. Heller ikke selvom de skal til Bornholm for at gøre det. De, der aftjener deres værnepligt, er i en alder, hvor de ikke er bundet geografisk af familie, arbejde eller andre forpligtelser, siger Peter Viggo Jakobsen.