Fynsk reol-firma i ny kopisag

Engelsk firma sælger kopier af Montana-reoler, og sælger dem til en brøkdel af prisen på de originale.

Det engelske firma Uplica.com sælger kopier af en Montana-reol til 556 kroner pr styk, mens den originale version godt kan koste 5.000 kroner, skriver Politiken.

Og Uplika lægger ikke skjul på at de kopierer Montanas reoler. På deres hjemmeside skriver de: "Køb Montana Replikareoler i original kvalitet".

Har undersøgt engelsk lovgivning

På Uplicas hjemmeside skriver de, på dansk, at de har undersøgt engelsk lovgivning"

"I vores undersøgelsen indgik naturligvis også, hvordan du som dansk kunde er stillet, når du køber Montana replika møbler hos os, og vi kan kun bekræfte, at du som privat kunde er på den rette side af loven, når du køber dine moduler til privat brug. Du må derimod ikke videresælge produkterne."

Klokkeklar overtrædelse af loven

- Jeg har sjældent været ude for en så klokkeklar overtrædelse af loven. Ikke nok med at de kopier produktet og designeren, de kopierer også logoet, og det er helt klart i strid med markedsføringsloven, siger direktør Joakim Lassen fra Montana til Politiken.

Montana har bestilt en sektion hos Uplica for at kunne sammenligne reolerne. Virksomheden har samtidig haft en mand i England for at opsøge Uplica, dog uden held.

Oversigt

    Oversigt