Fynske herregårdes bud på fremtiden

To fynske herregårde får støtte fra Realdania til projekter, der skal give nyt liv i lokalsamfundet.

Boltinggaard ved Ringe bliver omdannet til et center for filmproduktion og Steensgaard ved Millinge på Sydfyn bliver til formidlingscenter for økologi.

Begge projekter med støtte fra Realdanias kampagne, Fremtidens Herregård.

Boltinggaard indretter et fleksibelt filmstudie, overnatningsfaciliteter for filmhold, biografsal til testfilm og et refugium for manuskriptforfattere.

Steensgaards tidligere herskabsstald bliver omdannet til et formidlingscenter, hvor skoleklasser og voksne med interesse for mad og økologi kan lære om fødevareproduktion.

Kampagnen, Fremtidens Herregård indbød i 2013 landets herregårde til at komme med forslag til projekter, der kan gøre herregårdene til de kraftcentre, de var engang med respekt for herregårdenes kulturarv.

14 projekter landet over er udvalgt til at få støtte til at gennemføre deres ideer.

Blandt dem altså Boltinggaard og Steensgaard på Fyn.

Oversigt

    Oversigt