Artiklen er udgivet. 24. januar 2024. TV 2 Fyn prioriterer den på forsiden igen i lyset af forsvarsministerens udmelding lørdag d. 15. juni om, at danskerne bør være i stand til at klare sig selv i tre dage.
I Ulrich Jørgensens kælder står en stabel opbevaringskasser i plastik, som er fyldt med pastaskruer, dåser med forloren hare, suppe og andre langtidsholdbare fødevarer.
Her står også 300 liter vand på flaske.
Ulrich Jørgensen opbevarer et forråd, fordi han gerne vil sikre, at familien med fire små børn på landejendommen uden for Morud kan klare sig selv i omkring en uge uden at forlade hjemmet.
- Det giver mig ro i maven. Specielt i den tid vi lever i nu, hvor der sker crazy ting hele tiden.
Er klar hvis strømmen går
Ulrich Jørgensen er 32 år og har 'preppet' i omkring fem år. Det tog for alvor fart for ham kort før, at coronapandemien ramte Danmark. En bekendt bosat nær hårdt ramte Bergamo i Norditalien fortalte ham om supermarkeder, hvor hylder blev tømt af indbyggere, der var bange for, hvilken virkelighed der havde ramt.
I dag er det ikke længere coronapandemien, men en række andre ting rundt om i verden, der bekymrer ham. Det tæller blandt andet klimaet.
- Men også på grund af konflikten med Rusland. Måske Kina i fremtiden. Og så det vi ser i Mellemøsten. Lige pludselig, så kan du ikke få varer hjem, og alle sådan nogle ting, siger ham.
Udover madvarer og vand i kælderen, opbevarer han også en generator, der kan sikre strøm til madlavning og varme. Strømnedbrud er nemlig et af de scenarier, han godt kan frygte.
- Hvis noget så basic som strøm er væk, så er der så mange ting i samfundet, der ikke fungerer.
Er det ikke lidt meget tid og energi at bruge på noget, vi ikke ved, om kommer til at ske?
- Jo, men det er jo ikke noget, der fylder mere end, at jeg har en normal hverdag. Det er bare almindelig sund skepsis, ligesom når du på ferie, og du sejler med en færge: Hvor er redningsvesten henne? Hvor skal man mødes henne? Fordi det sker altså en gang imellem, at et skib der kommer i havsnød.
Men er det nødvendigt at tage den slags forholdsregler i en hverdag her på Fyn?
Debat efter udmelding i Sverige
Der har sat gang i debatten om vores beredskab herhjemme, at svenske borgere tidligere på måneden af landets civilforsvarsminister blev opfordret til at forberede sig mentalt på krig.
Her lød det på en forsvarskonference fra den svenske civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin fra partiet Moderaterna:
- Der kan blive krig i Sverige. Jeg vil ikke i første omgang appellere til din frygt, men til din situationsfornemmelse.
Tirsdag kom Norges forsvarschef med en anbefaling til nordmændene om at have rationer til tre dage til at klare sig selv.
Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) var efter den svenske udmelding hurtigt ude at understrege, at Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering er, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark.
- Det, der er vigtigt at sige, er, at Danmark er medlem af NATO. Det betyder, at vi har en solidaritet. Så måtte der være et land, der vil angribe Danmark, så har vi jo gode venner, der kommer Danmark til hjælp, sagde forsvarsministeren til TV 2.
I dagene efter den svenske udmelding udgav den danske interesseorganisation Folk og Sikkerhed en pjece med titlen 'Hvad nu hvis' med en liste praktiske råd til borgere.
Pjecens indhold kan vække mindelser om noget af indholdet i pjecen 'Hvis krigen kommer' sendt ud fra Statsministeriet i 1962. Men der ligger en udfordring i, at den er udgivet af en interesseorganisation og ikke en myndighed, påpeger katastrofeforsker Rasmus Dahlberg over for TV 2.
Ekspert: - Vi har mere brug for firewalls end betonvægge
Han er leder af Center for Samfundssikkerhed hos Forsvarsakademiet og er en af de stemmer, som blander sig i den igangværende debat om vores beredskab.
Han slår først og fremmest fast, at det danske NATO-medlemskab udgør en stor forskel på Sverige og Danmark, og mener heller ikke, at den enkelte skal gå rundt og frygte krig herhjemme.
- Men der kan jo ske alle mulige andre ubehagelige ting i vores samfund. Også lige under tærsklen for egentlig krig. Vi lever jo i det, vi kalder 'de hybride truslers tidsalder', hvor fremmede statslige aktører også kan finde på at "pille, rode, rage" i vores infrastruktur, siger Rasmus Dahlberg.
I Forsvarets Efterretningstjenestes seneste risikovurdering 'Udsyn', udgivet i december 2023 lyder det, at "trusselsbilledet mod Danmark er mere sammensat end i mange år". I forordet fremhæves blandt andet, at "Rusland spionerer mod kritisk infrastruktur og sandsynligvis også forbereder sig på at kunne udføre sabotage på dansk område i tilfælde af eskalerende konflikt eller krig".
I Center for Cybersikkerheds vurderings af cybertrusler generelt vurderes truslen fra cyberspionage som 'meget høj'. Det samme gælder for cyberkriminalitet. Samtidig vurderes truslen fra cyberaktivisme mod Danmark som 'høj'.
På Fyn så vi i marts 2022 et eksempel på, at en russisk professionel hackergruppe lagde den fynske virksomhed LIFA ned. Landinspektørfirmaet er underleverandør af vand og strøm til en række forsyningsselskaber i kommuner og regioner og har dermed stor viden om dansk infrastruktur.
I november sidste år kom det frem, at der i maj måned var blevet afværget det hidtil største angreb mod Danmark. Her blev 22 forsyningsselskaber angrebet i et koordineret forsøg på at lukke kritisk dansk infrastruktur ned.
- Det her er det tætteste, vi har været på, at fjendtlige aktører har kunnet slukke for vores el, varme og vand. Alvoren understreges yderligere af tegn på, at en statslig aktør kan være involveret, lød det i november fra teknologidirektør Jørgen S. Christensen hos Green Power Denmark til TV2.
Angrebet kunne i værste fald havde påvirket mere end 100.000 borgere.
Kan hjælpe beredskabet ved at hjælpe dig selv
Rasmus Dahlberg beskriver, at der i kommunikationen omkring potentielle trusler er en 'fin balancegang imellem ikke at tale frygt op, men samtidig sætte os i stand til som borgere i virkeligheden at bidrage til den fælles samfundssikkerhed'.
Han hører selv til dem, der har anskaffet sig en FM-radio med håndsving for at sikre sig at kunne modtage beskeder fra myndigheder - også uden strøm i stikkontakten.
- Og så skader det jo ikke at have lidt vand og lidt tørvarer i kælderen eller inde i skabet. Hvis du kan klare dig selv som borger bare i nogle få døgn ind i en krise, som i virkeligheden bare kan handle om et helt uskyldigt strømnedbrud, så går der længere tid, før du får brug for hjælp fra det professionelle beredskab.
De samme toner går igen hos beredskabsdirektøren hos Beredskab Fyn.
- Som beredskab vil vi selvfølgelig gerne stå bi og hjælpe alt det, vi kan. Men vi kan ikke hjælpe alle på én gang. Det er en stor hjælp til os, hvis man hjælper sig selv, siger Søren Ipsen.
Han vil lade det være op til de nationale myndigheder at vurdere trusselsbilledet. Men han har en opfordring til fynboerne om at gøre sig nogle tanker, der kan være en hjælp i mange sammenhænge:
- Hvordan kan jeg klare mig selv, hvis jeg bliver udsat for et eller andet, der påvirker min hverdag? Det kan være alt lige fra strømforsyningen, der svigter, til drikkevandet der er forurenet eller noget helt tredje. Prøv at lave en plan for dit eget hjem og dit eget liv i hverdagen. En god tommelfingerregel er, at du skal kunne klare dig selv i op til 72 timer.
Beredskabsstyrelsen råd til dig
Tanker om nyt ministerium for national sikkerhed
I regeringsgrundlaget gør regeringen sig tanker om et muligt nyt ministerium for national sikkerhed. Der er ifølge DR sat et analysearbejde i gang, som forventes at være færdigt inden for et år.
- Jeg synes, at meget taler for, at det kan være en god idé, lyder det fra forsvarsministeren til DR.
TV 2 Fyn har rakt ud for at få et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om hans syn på kommunikationen i Danmark til borgerne om beredskab og forberedelser derhjemme, og hvorvidt den skal ændres.
Vi vil gerne spørge ind til, hvorfor Danmark har ikke har officielle anbefalinger til borgerne om eksempelvis forråd eller nødkits, sådan som en række andre lande har - eksempelvis Holland og Tyskland. Samt om der er planer om at melde anbefalinger ud til borgerne, og om det ændrer noget, at nu også Norge melder ud til borgerne med anbefalinger om rationer til 72 timer.
TV 2 Fyn har modtaget følgende skriftlige svar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V):
- Jeg lytter altid til mine forsvarsministerkollegaer. Og der er ingen tvivl om, at der er en skærpet sikkerhedssituation i Østersø-regionen, og vi følger løbende det nationale trusselsbillede.
Og fortsat:
- Jeg hæfter mig ved, at FE vurderer, at der ikke er en direkte militær trussel mod Danmark. Vi står imidlertid over for et mere sammensat trusselsbillede end tidligere. Derfor har vi med det nye forsvarsforlig øget vores forsvarsudgifter betydeligt, og partierne bag forsvarsforliget er enige om, at der senere i år skal indgås en aftale, der også styrker det danske beredskab.