26. okt. 2024 kl. 6:00
Fyn

Han brød sammen på løbetur - nu skriver drabsefterforsker digte om ti år med drab

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Efter 16 år ved politiet brød Martin Wittrup Enggaard sammen. Hverdagen bestod af den ene traumatiserende oplevelse efter den anden, og en dag flød bægeret over. Hans overlevelse blev at skrive digte.

Det var i 2022. 

Fynske Martin Enggaard Wittrup, gift og far til tre små børn, var ude på en af de løbeture, der efterhånden var afgørende for hans psykiske velbefindende. For efter en årrække som drabsefterforsker i København var han ved at være slidt. Godt og grundigt.

- Gennem et par uger, havde jeg haft voldsom trykken for brystet. På den her løbetur bryder jeg sammen. Jeg hulker og får slæbt mig hjem i køkkenet, hvor jeg griber ud efter den notesblok, vi bruger til indkøbslister. Så begynder jeg at skrive. 

“Blodpølen i entréen farver de blå skoovertræk / der er identiske med de blå skoovertræk/i børnehaven".”

— Uddrag fra bogen "Enhver kontakt efterlader spor"

Resultatet af sammenbruddet blev digtsamlingen "Enhver kontakt efterlader spor - politidigte". 

Digtene er fiktion, men ligger tæt på den brutale virkelighed, som Martin har været i kontakt med dagligt gennem 16 år ved politiet, de seneste ti år som drabsefterforsker.

Det lå ellers ikke i kortene, at Martin skulle være ved politiet. For som dreng på Fyn, lidt uden for Odense i Bullerup, drømte han allermest om at blive brugsuddeler.

- Men så skete der det, at den lokale brugsuddeler forsvandt sporløst. Så jeg sagde til min mor, at det turde jeg simpelthen ikke blive.

I stedet forfulgte Martin en anden drengedrøm. Som så mange andre så han for sig en fremtid som FBI-agent, hvor han skulle opklare mordmysterier. Og sådan gik det faktisk. 

Men selvom jobbet ved politiet er givende og lærerigt, er det også benhårdt.

“En psykopat tæver sin femåriges psyke / ved at slå den femåriges mor til blods”

— Uddrag fra bogen "Enhver kontakt efterlader spor"

Traumer bliver hverdag

Derfor hjalp det for Martin at sætte ord på den voldsomme hverdag. I mange år havde han skrevet dagbog, men da han reelt brød sammen på løbeturen, var det digte, som kom ud af ham. Og det hjalp på den mentale tilstand.

- Både digtene og samtalerne med min kone og min psykolog gjorde, at jeg blev mere bevidst om, hvad der havde udløst min reaktion. Det var blandt andet de mange traumatiserende og ubearbejdede oplevelser fra det daglige arbejde.

“En far har dræbt sin familie / med en sabel”

— Uddrag fra bogen "Enhver kontakt efterlader spor"

- Når jeg går gennem byen, har jeg erindringer fra hvert et gadehjørne. Det ene sted har jeg været med til at genoplive en narkoman, ved det næste været ude ved et væbnet røveri og deroppe måske grebet ind overfor vold i hjemmet. Der er mord på børn, obduktioner, blodige gerningssteder og voldsomme videoer, der skal ses igen og igen.

Hvor vidner får tilbudt krisehjælp efter en voldsom hændelse, må politifolket arbejde videre.

Ikke forfatterskole, men politiskole

At skrive faldt Martin let, for selvom han ikke har gået på forfatterskole, har han gået på politiskole, og det er faktisk lige så godt. For han har skrevet tusindvis af politirapporter i et nøgternt og beskrivende sprog, som han også benytter sig af i digtene. 

“Sålaftrykkene i blodet indikerer / at den sovende toårige / blev taget til sidst”

— Uddrag fra bogen "Enhver kontakt efterlader spor"

 Aldrig havde Martin forestillet sig, at netop han skulle få det så skidt af sit arbejde.

- Men det var naivt, for det kan jo ske for enhver. Jeg troede, at jeg aldrig ville kunne komme tilbage, hvis jeg var åben om, hvordan jeg havde det. Men det kunne jeg godt. Med den her digtsamling vil jeg gerne være med til at bryde tabuet ved politiet om, at man ikke taler åbent om de svære hændelser. Vi skal være åbne og tale om det. 

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 8:46
William Borst Lorentzen

Frygtede italiensk flugt fra supersygehus

LYT
Del

Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.

Alternativet var nemlig ikke eksisterende.

Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.

Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.

Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.

Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.

- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.

Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.

Uklart om byggeriet giver overskud

Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.

-  For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.

Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.

CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner. 

Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.

Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.

28. nov. 2024 kl. 8:37
Fyn
Kort nyt

Flere bruger privat lægehjælp i ydertimerne

LYT
Del

Flere danske forsikringsselskaber oplever, at et stigende antal kunder gør brug af deres tilbud om online lægehjælp i ydertimerne og i weekenden, når deres egen læge har lukket.

Det oplyser forsikringsselskaberne Tryg, Alm. Brand Group, Topdanmark og Gjensidige.

Det er særligt børnefamilier, der gør brug af tilbuddene.

Derudover oplyser selskaberne, at henvendelserne ofte er i forbindelse med mindre alvorlige sygdomme såsom hudproblemer og øjenbetændelse.

28. nov. 2024 kl. 8:07
Kort nyt
Presse/Tinderbox

Tinderbox afslører legendarisk dansk band på plakaten

LYT
Del

Efter at have skrevet danmarkshistorie i Parken i sommer, og hvor de var det første danske band til at spille i Parken tre dage i træk, er Minds of 99 klar til at indtage Tinderbox i Odense.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.

The Minds of 99, bestående af barndomsvennerne Niels Brandt, Louis Clausen, Asger Wissing, Anders Folke Larsen og Jacob Holde Bech, har i løbet af de seneste 12 år taget Danmark med storm. Utallige top 20-placeringer, priser og svimlende 220 millioner streams på tværs af platforme har de opnået.

Bandet spiller torsdag den 26. juni 2025 på Tinderbox.

28. nov. 2024 kl. 7:48
Fyn
Kort nyt
Tolga Akmen/EPA/Ritzau Scanpix

Fem tips til at spare på varmen uden at fryse

LYT
Del

Mens temperaturene efterhånden er encifrede udenfor, og efterårets kolde vinde blæser, tænder de fleste af os for radiatorerne indenfor. Men mange tjekker ikke om radiatorerne fungerer korrekt.

Det kan føre til en dyrere varmeregning.

- Når radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til ineffektiv opvarmning og højere varmeregninger. Noget så simpelt som at lufte radiatorerne ud eller tjekke, om termostatventilerne virker, kan gøre en stor forskel og reducere både varmespild og forbedre effektiviteten, siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi. 

Derfor deler energiselskabet nu fem tips til at sørge for en effektiv opvarmning af boligen:

Gode råd til effektiv opvarmning

  1. Luft radiatorerne ud: Luftlommer reducerer effektiviteten og bør fjernes mindst én gang om året. 

  2. Tjek dine radiatorer regelmæssigt: Giv dine radiatorer et servicetjek et par gange om året – som f.eks. at tjekke, at termostatventilerne virker, som de skal.

  3. Indstil varmeanlægget korrekt: Sørg for, at varmeanlæggets temperatur er korrekt indstillet i forhold til både din bolig og årstiden.

  4. Isolér varmerør: Ved at isolere boligens vand- og varmerør kan du reducere varmetab og spare på energien. 

  5. Hold radiatorerne fri: Sørg for, at møbler og gardiner ikke blokerer varmen fra radiatorerne – det kan forhindre varmen i at sprede sig effektivt i rummet. 

28. nov. 2024 kl. 7:27
Kort nyt

Designbutik uddeler millioner til medarbejdere

LYT
Del

Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.

Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.

Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her