Med stemmer fra Venstre kan private og erhvervslivet se frem til en stigning på elregningen, skriver Jyllands-Posten.
For en almindelig husstand vil det koste 120-260 kroner ekstra om året fra 2023, hvis reguleringen bliver til virkelighed, mens regningen til erhvervslivet vil stige gevaldigt.
Ifølge Jyllands-Posten anslår det offentlige selskab Energinet i en foreløbig beregning, at reguleringen vil øge de såkaldte tariffer på elregningen med mellem 3 og 6,5 øre per kilowatt-time – blandt andet fordi Energinet vil skulle opbygge en større egenkapital.
V-ja trods krav om skattestop
At netop Venstre er klar til at lægge stemmer til strider mod partiets holdning om skattestop. Da der skulle skrives under på en aftale med regeringen om ekstra betjente og et nyt nærpoliti blev det et nej fra Venstre, fordi det finansieres ved at hæve prisen på bøder, pas og køreprøver.
Venstres argumentation var, at virksomheder er presset på grund af coronakrisen, og at danskernes skatter og afgifter kun går op.
- Vi bliver nødt til at sige fra. Der bliver nødt til at være en opposition i Folketinget mod regeringens skatteangreb, skrev retsordfører Inger Støjberg (V) ifølge Jyllands-Posten, da blandt andet Fyn blev sikret nærpolitistationer i Assens og i Nyborg.
Den liberale tænketank Cepos undrer sig over Venstres ageren, og analysechef Otto Brøns-Petersen siger blandt andet til Jyllands-Posten, at formålet her er at få penge i kassen, så tarifstigningen er at betragte som en øremærket skattestigning.
Men energiordfører Carsten Kissmeyer (V) afviser, at Venstre bryder sit eget skattestop:
- Tariffen for at få transporteret strømmen er en omkostning, du dækker. Det er ikke en skat eller afgift. Det ændrer ikke ved, at Venstre går meget op i, at det ikke bliver dyrere at være dansker.