5500 mennesker var forbi Odense Idrætshal i forbindelse med Sportslørdag, og TV 2/FYN sendte direkte fra årets store fynske idrætsfest hele lørdag eftermiddag.
Foruden idrætsparkens tre hovedhaller var der også gang i to ishaller, bowlinghallen og cyklearenaen, og prominente navne inden for sport og politik mødte op for at hylde fynsk sport.
Badmintonspilleren Viktor Axelsen, der i 2016 sikrede sig blandt andet OL-bronze og EM-guld, vandt to af de største priser. Han blev kåret som årets sportsnavn og fik desuden publikumsprisen.
TV 2/FYN har samlet et 14 minutter langt sammendrag fra årets Sportslørdag. Du kan se højdepunkterne øverst i artiklen.