Sidste år lukkede Fyns Politi over 10 hashklubber i Odense. Nu er en hashklub i Kerteminde lukket som den første uden for Odense.
De næste tre måneder er det ulovligt at besøge eller opholde sig i umiddelbar nærhed af adressen: Tårup Strandpark 30, 1. sal i Kerteminde.
Og konsekvensen er benhård, hvis nogen overtræder det forbud. Første gang vanker der en bøde, og kan man ikke holde sig væk, så stiger straffen op til fire måneders fængsel.