2. okt. 2024 kl. 21:30
Fyn

Jernbanen var overalt som edderkoppespind: Nu er de fleste tog væk - særligt én ting tog livet af dem

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Togene bandt Fyn sammen og bragte velstand med sig, men klimamæssigt var fortidens damplokomotiver kulsorte. Nu venter en grønnere fremtid måske.

Før bilerne, busserne og lastbilerne kørte på de fynske landeveje, var der en tid, hvor øen var domineret af jernbaneskinner, og enhver by med respekt for sig selv havde en stationsbygning i bedste matadorstil.

Men tiderne ændrede sig efter anden verdenskrig, og togene på øens lokalbaner kunne fra 1950'erne ikke længere følge med de nye rutebiler og anskaffelsen af biler til privat brug.

I stedet endte lokomotiverne med tiden på Danmarks Jernbanemuseum i Odense under vingerne på forsknings- og samlingschef René Schrøder Christensen.

Her står de tavse kæmper nu klar til at betage teknikinteresserede besøgende og museumsfolk.

Vækstens jernkæmper

I mange år stod jernbanen som det ypperste symbol på teknologisk fremdrift og økonomisk vækst: Det buldrende lokomotiv stærkt som tusinde okser og med en formåen tilsyneladende uden grænser.

Men René Schrøder Christensens forskning afdækker også en anden side, som ikke er særlig velfortalt. For mere end 175 år med jernbanedrift har sat sit aftryk på atmosfæren.

Fortidens lokomotiver kørte selv på kul og fragtede det. Men de var ikke særlig energieffektive. Arkivfoto: Danmarks Jernbanemuseum.

- Da jernbanen kommer til, er den jo det sorteste. Det osende damplokomotiv bliver et ikonisk billede på industrialisering. Den her jernbane, der dels selv bruger kul, men også bringer det ud til fabrikkerne, som opstår rundt omkring, forklarer han i et afsides mødelokale, mens de besøgende begynder at stimle sammen til de hellige haller på museet.

- Jernbanen kan ikke se sig fri for at have haft enorme CO2-udledninger, siger han som en opsummering på flere års forskning, der kulminerer i bogudgivelsen "Den sorte omstilling", som udkommer 11. oktober.

- Togene sviner voldsomt, og CO2-udledningerne vokser gevaldigt fra 1880 og kulminerer omkring anden verdenskrig. Vi kan se, at omkring 1950 sker der et drastisk dyk i udledningerne, fordi man udfaser damplokomotiverne og for alvor satser på dieseltogene. Det var datidens "grønne" alternativ.

Langsom elektrificering

Men det grønne alternativ kunne sagtens gøres endnu grønnere med elektrificering. Teknologien til at elektrificere jernbanenettet har fandtes i omkring 140 år. Selv om vores elproduktion med kul har haft (og stadig i nogen grad har) et massivt CO2-aftryk, så betyder den manglende elektrificering og manglende eltog, at der til dags dato stadig køres med regionaltog på diesel over Fyn.

- Teknikken har været der siden begyndelsen af 1900-tallet. Se eksempelvis S-togene fra 1930'erne, der er født elektriske. Det har i højere grad været et økonomisk spørgsmål, siger René Schrøder Christensen.

Sådan går det med elektrificeringen

De nye el-togsæt (IC5) skal efter planen på skinnerne i midten af 2027 og kan køre 200 km/t.

Til den tid skal hele ruten fra København til Aalborg være klar til eltog. I dag er anlæg og skinner kun elektrificeret fra København til Fredericia hen over Fyn.

Banedanmark regner ikke med at elektrificere Svendborgbanen. Til gengæld er forventningen, at batteridrevne tog skal køre på skinnerne, når de nuværende dieseltog skal skiftes ud.

Kilde: Banedanmark, Transportministeriet og GoCollective.

Debatten om el mod diesel har faktisk været oppe flere gange.

- I 1950'erne handlede det om at finde alternativet til damplokomotiverne. Der blev nedsat et såkaldt Traktionsudvalg, som i 1956 konkluderede, at der skulle satses på diesel. Driftssikkerhed og økonomi var afgørende, fordi elektrificering ville betyde store anlægsinvesteringer - senest havde vi diskussionen igen i forbindelse med de fallerede IC4-tog. Vores svenske naboer begyndte allerede udviklingen omkring 30'erne, og Sverige har i dag elektrificeret over 70 procent af jernbanenettet.

Næste stop Katterød

For hundrede år siden var Fyn dækket af et fintmasket net af baneskinner. Eksotiske destinationer som Katterød, Flemløse og Frørup var også stop på ruterne, hvis buede forløb mest af alt ligner blodårer frem for højhastighedslinjer tegnet med lineal.

- Faktisk var der maksimalt fem kilometer til den nærmeste station her på øen, og på lokalbanerne var der cirka tre kilometer mellem stoppene, fortæller René Schrøder Christensen.

Assensbanen anno 1930 med afstikkere til en lang række byer over alt på Fyn. I dag bliver skinnerne brugt til at køre med skinnecykler. Arkivfoto: Danmarks Jernbanemuseum

Tilsyneladende kunne det ligne svaret på mange af de problemer, den kollektive trafik i dag har, hvor mange folk har langt til nærmeste togstation eller har set Fynbus nedlægge den lokale busrute.

Som et tankeeksperiment kunne man forestille sig, at busserne ikke havde vundet over jernbanen. Investeringen i el var for længst lavet, og vi ville have en stærk skinnerygrad i den kollektive trafik, som nemt kunne sænke vores CO2-udledninger med grøn strøm.

I Lise Nørgaards Matador portrætteres en stor del af fortællingen endda på den charmerende Jernbanerestauranten, hvor folk mødes. Var det hele så ikke meget bedre?

Ringe er en af de stationsbyer, der er blevet til som resultat af jernbanen. Her står personale på perronen og i vinduerne omkring 1896. Arkivfoto: Danmarks Jernbanemuseum.

- Man havde ikke alternativer, da man etablerede lokalbanerne i sin tid, og det er nok vigtigt at forstå. Det var i høj grad offentlige midler, der finansierede anlæggelsen af jernbanerne - statslige og kommunale. Staten ejede ofte 50 procent af aktiekapitalen. De fleste privatbaner var aldrig økonomisk rentable, forklarer René Schrøder Christensen.

Det var både enormt dyrt for skatteborgerne og samtidig en dårlig forretning.

- Men mindst lige så vigtigt er det, at togene var bundet til sporet, hvor vejtrafikken var fleksibel.

De kvalte baner

Og her finder man også forklaringen på, hvorfor busserne, bilerne og lastbilerne kvalte de små lokalbaner. Det er nogle af de samme argumenter, som i dag bruges, når man taler om en omkostningstung etape to for letbanen i Odense mod at indkøbe rummelige elbusser, som man har gjort i Aalborg.

- Vejtrafikken vandt dengang, fordi den var langt billigere og mere fleksibel. Man kunne eksempelvis let omlægge ruter. Lokalbanerne forsøg blev dengang bestemt af grundejeres interesser og interessenter, som kunne bidrage til driften, siger René Schrøder Christensen.

- Hvad kan vi lære af den historie i dag?

- Jernbanen har været en bærende drivkraft igennem vores historie, og selv om den virkelig har svinet, så bygger meget af vores velfærd i dag på de fremskridt, den har ført med sig. Den har jo også styrket byerne, hvor vi så i dag kan lave grøn transport som letbanen.

- Så du mener ikke, at jernbanen har fremtiden bag sig?

- Bestemt ikke. Man taler om en renæssance for togtrafikken i form af de letbaner, der bliver rundt omkring i verden, og det samme gælder for eksempelvis nattog på internationalt plan.

- Det er et genialt og effektivt transportmiddel mellem store byer eller lande, hvis landene imellem stoppede med at lave så mange benspænd for de rejsende. Som i dag taler Danmark og Tysklands elsystemer ikke sammen, siger han og pointererer, at der ikke er ræsonnement i at bringe lokalbanerne tilbage.

- Det har aldrig været økonomisk rentabelt og vil aldrig blive det. Sådan øvelse ville kræve enorme summer.

Fyn skifter gear

Vi kører mere i bil end nogensinde. I Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?

Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?

Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 8:46
William Borst Lorentzen

Frygtede italiensk flugt fra supersygehus

LYT
Del

Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.

Alternativet var nemlig ikke eksisterende.

Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.

Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.

Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.

Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.

- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.

Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.

Uklart om byggeriet giver overskud

Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.

-  For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.

Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.

CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner. 

Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.

Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.

28. nov. 2024 kl. 8:37
Fyn
Kort nyt

Flere bruger privat lægehjælp i ydertimerne

LYT
Del

Flere danske forsikringsselskaber oplever, at et stigende antal kunder gør brug af deres tilbud om online lægehjælp i ydertimerne og i weekenden, når deres egen læge har lukket.

Det oplyser forsikringsselskaberne Tryg, Alm. Brand Group, Topdanmark og Gjensidige.

Det er særligt børnefamilier, der gør brug af tilbuddene.

Derudover oplyser selskaberne, at henvendelserne ofte er i forbindelse med mindre alvorlige sygdomme såsom hudproblemer og øjenbetændelse.

28. nov. 2024 kl. 8:07
Kort nyt
Presse/Tinderbox

Tinderbox afslører legendarisk dansk band på plakaten

LYT
Del

Efter at have skrevet danmarkshistorie i Parken i sommer, og hvor de var det første danske band til at spille i Parken tre dage i træk, er Minds of 99 klar til at indtage Tinderbox i Odense.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.

The Minds of 99, bestående af barndomsvennerne Niels Brandt, Louis Clausen, Asger Wissing, Anders Folke Larsen og Jacob Holde Bech, har i løbet af de seneste 12 år taget Danmark med storm. Utallige top 20-placeringer, priser og svimlende 220 millioner streams på tværs af platforme har de opnået.

Bandet spiller torsdag den 26. juni 2025 på Tinderbox.

28. nov. 2024 kl. 7:48
Fyn
Kort nyt
Tolga Akmen/EPA/Ritzau Scanpix

Fem tips til at spare på varmen uden at fryse

LYT
Del

Mens temperaturene efterhånden er encifrede udenfor, og efterårets kolde vinde blæser, tænder de fleste af os for radiatorerne indenfor. Men mange tjekker ikke om radiatorerne fungerer korrekt.

Det kan føre til en dyrere varmeregning.

- Når radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til ineffektiv opvarmning og højere varmeregninger. Noget så simpelt som at lufte radiatorerne ud eller tjekke, om termostatventilerne virker, kan gøre en stor forskel og reducere både varmespild og forbedre effektiviteten, siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi. 

Derfor deler energiselskabet nu fem tips til at sørge for en effektiv opvarmning af boligen:

Gode råd til effektiv opvarmning

  1. Luft radiatorerne ud: Luftlommer reducerer effektiviteten og bør fjernes mindst én gang om året. 

  2. Tjek dine radiatorer regelmæssigt: Giv dine radiatorer et servicetjek et par gange om året – som f.eks. at tjekke, at termostatventilerne virker, som de skal.

  3. Indstil varmeanlægget korrekt: Sørg for, at varmeanlæggets temperatur er korrekt indstillet i forhold til både din bolig og årstiden.

  4. Isolér varmerør: Ved at isolere boligens vand- og varmerør kan du reducere varmetab og spare på energien. 

  5. Hold radiatorerne fri: Sørg for, at møbler og gardiner ikke blokerer varmen fra radiatorerne – det kan forhindre varmen i at sprede sig effektivt i rummet. 

28. nov. 2024 kl. 7:27
Kort nyt

Designbutik uddeler millioner til medarbejdere

LYT
Del

Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.

Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.

Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her