Jernbanen var overalt som edderkoppespind: Nu er de fleste tog væk - særligt én ting tog livet af dem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Togene bandt Fyn sammen og bragte velstand med sig, men klimamæssigt var fortidens damplokomotiver kulsorte. Nu venter en grønnere fremtid måske.
Før bilerne, busserne og lastbilerne kørte på de fynske landeveje, var der en tid, hvor øen var domineret af jernbaneskinner, og enhver by med respekt for sig selv havde en stationsbygning i bedste matadorstil.
Men tiderne ændrede sig efter anden verdenskrig, og togene på øens lokalbaner kunne fra 1950'erne ikke længere følge med de nye rutebiler og anskaffelsen af biler til privat brug.
I stedet endte lokomotiverne med tiden på Danmarks Jernbanemuseum i Odense under vingerne på forsknings- og samlingschef René Schrøder Christensen.
Her står de tavse kæmper nu klar til at betage teknikinteresserede besøgende og museumsfolk.
Vækstens jernkæmper
I mange år stod jernbanen som det ypperste symbol på teknologisk fremdrift og økonomisk vækst: Det buldrende lokomotiv stærkt som tusinde okser og med en formåen tilsyneladende uden grænser.
Men René Schrøder Christensens forskning afdækker også en anden side, som ikke er særlig velfortalt. For mere end 175 år med jernbanedrift har sat sit aftryk på atmosfæren.
- Da jernbanen kommer til, er den jo det sorteste. Det osende damplokomotiv bliver et ikonisk billede på industrialisering. Den her jernbane, der dels selv bruger kul, men også bringer det ud til fabrikkerne, som opstår rundt omkring, forklarer han i et afsides mødelokale, mens de besøgende begynder at stimle sammen til de hellige haller på museet.
- Jernbanen kan ikke se sig fri for at have haft enorme CO2-udledninger, siger han som en opsummering på flere års forskning, der kulminerer i bogudgivelsen "Den sorte omstilling", som udkommer 11. oktober.
- Togene sviner voldsomt, og CO2-udledningerne vokser gevaldigt fra 1880 og kulminerer omkring anden verdenskrig. Vi kan se, at omkring 1950 sker der et drastisk dyk i udledningerne, fordi man udfaser damplokomotiverne og for alvor satser på dieseltogene. Det var datidens "grønne" alternativ.
Langsom elektrificering
Men det grønne alternativ kunne sagtens gøres endnu grønnere med elektrificering. Teknologien til at elektrificere jernbanenettet har fandtes i omkring 140 år. Selv om vores elproduktion med kul har haft (og stadig i nogen grad har) et massivt CO2-aftryk, så betyder den manglende elektrificering og manglende eltog, at der til dags dato stadig køres med regionaltog på diesel over Fyn.
- Teknikken har været der siden begyndelsen af 1900-tallet. Se eksempelvis S-togene fra 1930'erne, der er født elektriske. Det har i højere grad været et økonomisk spørgsmål, siger René Schrøder Christensen.
Sådan går det med elektrificeringen
De nye el-togsæt (IC5) skal efter planen på skinnerne i midten af 2027 og kan køre 200 km/t.
Til den tid skal hele ruten fra København til Aalborg være klar til eltog. I dag er anlæg og skinner kun elektrificeret fra København til Fredericia hen over Fyn.
Banedanmark regner ikke med at elektrificere Svendborgbanen. Til gengæld er forventningen, at batteridrevne tog skal køre på skinnerne, når de nuværende dieseltog skal skiftes ud.
Kilde: Banedanmark, Transportministeriet og GoCollective.
Debatten om el mod diesel har faktisk været oppe flere gange.
- I 1950'erne handlede det om at finde alternativet til damplokomotiverne. Der blev nedsat et såkaldt Traktionsudvalg, som i 1956 konkluderede, at der skulle satses på diesel. Driftssikkerhed og økonomi var afgørende, fordi elektrificering ville betyde store anlægsinvesteringer - senest havde vi diskussionen igen i forbindelse med de fallerede IC4-tog. Vores svenske naboer begyndte allerede udviklingen omkring 30'erne, og Sverige har i dag elektrificeret over 70 procent af jernbanenettet.
Næste stop Katterød
For hundrede år siden var Fyn dækket af et fintmasket net af baneskinner. Eksotiske destinationer som Katterød, Flemløse og Frørup var også stop på ruterne, hvis buede forløb mest af alt ligner blodårer frem for højhastighedslinjer tegnet med lineal.
- Faktisk var der maksimalt fem kilometer til den nærmeste station her på øen, og på lokalbanerne var der cirka tre kilometer mellem stoppene, fortæller René Schrøder Christensen.
Tilsyneladende kunne det ligne svaret på mange af de problemer, den kollektive trafik i dag har, hvor mange folk har langt til nærmeste togstation eller har set Fynbus nedlægge den lokale busrute.
Som et tankeeksperiment kunne man forestille sig, at busserne ikke havde vundet over jernbanen. Investeringen i el var for længst lavet, og vi ville have en stærk skinnerygrad i den kollektive trafik, som nemt kunne sænke vores CO2-udledninger med grøn strøm.
I Lise Nørgaards Matador portrætteres en stor del af fortællingen endda på den charmerende Jernbanerestauranten, hvor folk mødes. Var det hele så ikke meget bedre?
- Man havde ikke alternativer, da man etablerede lokalbanerne i sin tid, og det er nok vigtigt at forstå. Det var i høj grad offentlige midler, der finansierede anlæggelsen af jernbanerne - statslige og kommunale. Staten ejede ofte 50 procent af aktiekapitalen. De fleste privatbaner var aldrig økonomisk rentable, forklarer René Schrøder Christensen.
Det var både enormt dyrt for skatteborgerne og samtidig en dårlig forretning.
- Men mindst lige så vigtigt er det, at togene var bundet til sporet, hvor vejtrafikken var fleksibel.
De kvalte baner
Og her finder man også forklaringen på, hvorfor busserne, bilerne og lastbilerne kvalte de små lokalbaner. Det er nogle af de samme argumenter, som i dag bruges, når man taler om en omkostningstung etape to for letbanen i Odense mod at indkøbe rummelige elbusser, som man har gjort i Aalborg.
- Vejtrafikken vandt dengang, fordi den var langt billigere og mere fleksibel. Man kunne eksempelvis let omlægge ruter. Lokalbanerne forsøg blev dengang bestemt af grundejeres interesser og interessenter, som kunne bidrage til driften, siger René Schrøder Christensen.
- Hvad kan vi lære af den historie i dag?
- Jernbanen har været en bærende drivkraft igennem vores historie, og selv om den virkelig har svinet, så bygger meget af vores velfærd i dag på de fremskridt, den har ført med sig. Den har jo også styrket byerne, hvor vi så i dag kan lave grøn transport som letbanen.
- Så du mener ikke, at jernbanen har fremtiden bag sig?
- Bestemt ikke. Man taler om en renæssance for togtrafikken i form af de letbaner, der bliver rundt omkring i verden, og det samme gælder for eksempelvis nattog på internationalt plan.
- Det er et genialt og effektivt transportmiddel mellem store byer eller lande, hvis landene imellem stoppede med at lave så mange benspænd for de rejsende. Som i dag taler Danmark og Tysklands elsystemer ikke sammen, siger han og pointererer, at der ikke er ræsonnement i at bringe lokalbanerne tilbage.
- Det har aldrig været økonomisk rentabelt og vil aldrig blive det. Sådan øvelse ville kræve enorme summer.
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde. I Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Blæst giver udfordringer på flere fynske broer
Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.
På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.
Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Regnfuld start på dagen - men så kommer vejrskifte
Den kraftige regn fra i nat stilner af i løbet af morgenen, oplyser TV 2 Vejret.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og seks grader i løbet af dagen.
Vinden vil være frisk fra nordøst først på dagen, men den aftager og bliver svag fra nordvest hen mod aftenen.
Fra torsdag eftermiddag vil regnen være helt ophørt, og enkelte steder vil solen sågar bryde gennem skydækket.
I aften og i nat holder det tørt, og temperaturerne vil falde med en enkelt eller to grader.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her