Kat brændt af i tørretumbler

Natten til torsdag blev der sat ild til en tørretumbler i en vaskekælder midt i Odense. I tørretumbleren var der mere end tøj - også en af beboernes katte var smidt i tørretumbleren.[size=2] [/size]

0906katbarendtaf

En kvinde fik et gevaldigt chok, da hun skulle bruge en tørretumbler i en vaskekælder.

- Hun åbner tørretumbleren, og der ligger en kat i, fortæller udlejer Stefan Haavik til TV 2/Fyn.

Ukendte gerningsmænd har sat ild til instruktionsbogen til tørretumbleren og smidt ind sammen med katten. Det er dog uvist, om katten var levende eller død, da den blev brændt af i tørretumbleren.

Men politiet ser på sagen med stor alvor.

- Der er jo tale om brandstiftelse - og det er i sig selv meget alvorligt. Og så er der dét forhold omkring katten, hvorvidt katten har været død før eller efter den er blevet lagt i tørretumbleren. Men har den været levende, så er det jo ganske alvorlig dyremishandling, siger Carsten Arentoft Andersen fra Fyns Politi.

Hvis nogen har set eller hørt noget, så kan Fyns Politi kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt