Købmænd jubler: Lukkede grænser giver boom i salg af fynsk øl
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Flere købmænd på Sydfyn har oplevet en voldsom stigning i salget af øl, vand og vin, efter grænsen til Tyskland lukkede.
Siden 14. marts har de danske grænser været lukket som konsekvens af coronavirus. Det har derfor betydet, at danskernes årlige mange ture til grænsebutikkerne i Tyskland er blevet sat på hold, og det har de mærket hos de fynske lokalkøbmænd.
Hos Spar i Tved lidt uden for Svendborg er købmand Martin Hansen ikke i tvivl om, at de sydfynske øl-, vand- og vinlagre er ved at være tømt.
- Salget er virkelig steget. Vi har haft flere uger, hvor vi har ligget på næsten dobbelt op af, hvad vi plejer, fortæller den glade købmand.
Knap ti kilometer fra Spar-butikken ligger Min Købmand i Gudme, hvor købmand Martin Pellegård har samme oplevelse.
- Vi begynder virkelig at kunne mærke, at grænsen har været lukket så længe, at de nu har opbrugt deres lager derhjemme. Så de handler ved os lokale købmænd, siger Martin Pellegård.
Genåbning af restauranter: Flere må spise og drikke udenfor
Restauranter, caféer og værtshuse kan fra på mandag åbne for sultne og tørstige fynboer, som i over to måneder har hungret efter at kunne spise ude igen.
Og By- og Kulturforvaltningen i Odense er nu klar til at give restauranter og caféer de bedste muligheder for en vellykket genåbning.
Vilkårene for udeservering er nemlig blevet midlertidigt ændret, så caféer og restauranter kan benytte sig af ledige nabo- og genboarealer til udeservering, uden først at skulle søge tilladelse til det.
- Det her er vores første forsøg på, hvordan vi med hurtig ageren kan forsøge at understøtte de pressede restauranter og caféer, for vi vil rigtig gerne understøtte og hjælpe, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) til TV 2/Fyn om det nyligt godkendte forslag.
Medarbejdere står klar til at hjælpe
Idéen om at lempe reglerne for udeservering kom fra byrådsmedlem i Odense Christoffer Lilleholt (V). Og nu er den idé altså blevet godkendt af By- og Kulturudvalget.
Inden ugens udgang vil der derfor blive sendt et midlertidigt regulativ ud til byens restauranter, så de kender principperne for, hvordan de ledige arealer fordeles og under vilkår, områderne kan lånes, fortæller Jane Jegind.
- I løbet af ugen vil der desuden være medarbejdere fra kommunen i gågaden, som kan hjælpe og vejlede restauranter caféer. Telefonen er også åben, hvis man får brug for hjælp, siger hun og tilføjer:
- Vi regner med, at vores håndsudrækning ikke vil blive overudnyttet, for der skal stadig være plads til vareleveringer og gående i gågaden.
Idéen kommer ikke alle til gode
Ejeren af Froggys Café i Odense, Emil Rasoulinia, ser meget positivt på den nye løsning med at ydnytte ekstra plads til udendørsservering, fortalte han søndag, da forslaget kom frem.
“Jeg kender ikke nogen, der har lyst til at sidde og brug 7-800 kroner på en middag og fryse ihjel”
Der er dog ikke alle restauratører, der mener, at det vil komme dem til gavn, herunder Restaurant Bacchus i Vestergade.
- Vi lever af indendørsservering, og jeg kender ikke nogen, der har lyst til at sidde og brug 7-800 kroner på en middag og fryse ihjel. Det duer ikke, siger ejeren Libourel Stephane.
Han peger også på, at det samtidig ville være en ekstra omkostning for ham at gå ud og købe borde og stole til udendørsservering. Det betyder dog ikke, at han synes, det er en dårlig idé, understreger restaurantejeren.
- Vi har alle fortjent at komme igennem krisen på en ordentlig måde, og jeg er kun glad for, at andre kan få noget ekstra omsætning. Det er bare ikke beregnet til mig og nogle af mine kollegaer. Vi bliver nødt til at finde på noget andet, siger Libourel Stephane.
Ring med gode idéer
By- og Kulturforvaltningen er da også lydhør for andre idéer til at få gang i restaurationsbrachen, lyder det.
Torsdag eftermiddag afholder rådmanden sammen med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) et møde over skype med restauratører for at opstøve andre gode idéer til branchen.
- Jeg vil gerne kraftigt opfordre til, at hvis man sidder med en god idé, så sidder vi med telefonerne åbne. Vi vil være så fleksible, som vi overhovedet kan i forhold til at opfylde gode idéer, siger Jane Jegind.
Regulativer til caféer og restauranter
Selvom det endelige regulativ endnu ikke er sendt ud til Odenses restauranter og caféer, fulgter der med dagsordenen fra By- og Kulturudvalgets møde en foreløbig liste over hensyn, der skal tages i forbindelse med de nye muligheder for udeservering.
Listen er ikke udtømmende.
- Alt udstyr skal være hurtigt flytbart af 1 person uden brug af redskaber af hensyn til brandsikkerhed.
- Udstyr må ikke fastgøres i belægningen, og der må ikke opstå behov for retablering af belægninger eller ske skade på byudstyr, beplantning med videre.
- Der må ikke placeres udstyr til udeservering på beredskabsveje.
- Udstyr til udeservering kan tidligst stilles frem kl. 11. Foran butikker og så videre dog tidligst 15 minutter efter butikkernes lukketid. Udstyret fjernes fra arealet, når udeserveringen lukker.
- Arealer udlagt til stadepladser kan som udgangspunkt ikke lånes til udeservering.
- Arealer, hvor der er givet tilladelse til arrangementer, kan ikke lånes de dage, hvor der er arrangementer, eller der gøres klar til arrangementer.
- Arealer, der bruges til andre formål, kan som udgangspunkt ikke lånes til udeservering.
- Politi og beredskab kan nedlægge veto mod lån af et areal.
- Hvis naboer, genboer eller øvrige interessenter har indvendinger mod, at arealet lånes, vil kommunen vurdere, om muligheden for at låne det pågældende areal bortfalder. Dette kan ske med dags varsel.
- Hvis et tomt erhvervslejemål bliver udlejet, bortfalder muligheden for at låne det pågældende areal med dags varsel.
Voldsom vækst
Hos begge Martin'er i hver deres lille lokale købmandsbutik, taler tallene fra de seneste to måneder sit tydelige sprog.
- Samlet fra 14. marts til i går ser vi en stigning på 37,3 procent i bare øl, vand og vin, fortæller købmanden fra Tved.
“Jeg har haft en del positive kommentarer fra kunder, som siger, at det jo næsten ikke kan betale sig at køre til Tyskland.”
Samme stigning ses i Gudme.
- Vores øl- og vandafdeling har vækstet med 40 procent, mens vinens omsætning er steget med 60 procent i forhold til sidste år, siger Martin Pellegård og påpeger, at det er på trods af de mange aflyste fødselsdage, konfirmationer og andre store fester, som plejer at give en stor omsætning.
Storindkøb på Fyn
Martin Hansens Spar-butik i Tved ligner ikke alle andre mindre lokalkøbmandsforretninger. Butikken er nemlig udstyrret med et rum udelukkende til øl, og lokalkøbmanden har altid været vant til at sælge godt ud af både pilsner, classic og specialvarianter. Alligevel har han været overrasket over hvor stor en efterspørgsel, der har været på særligt øl og sodavand.
- På Royal Unibrew (som blandt andet ejer bryggerierne Albani og Ceres) er vi den fjerde største på Fyn. Alligevel har vi næsten doblet op på salget, siger Martin Hansen.
Millionkøb i Kerteminde: Lego-arving køber fynsk gods
I marts blev Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen udpeget som ny formand for bestyrelsen i Lego. Knap to måneder senere har han købt Skovsbo Gods, som rummer 20 værelser og mere end 26 hektar jord.
Det viser oplysninger fra Boliga.dk.
Den 41-årige arving havde allerede bopæl i Kerteminde Kommune, men rykker nu til godset, hvor han, med 900 boligkvadratmeter, ikke kommer til at mangle plads.
En dyr handel
Det store gods blev opført i 1570'erne af Erik Herdenberg, som var en af datidens rigeste mænd. Siden 2007 har godset været ejet af den fynske erhvervsmand Jens Belling.
Da Jens Belling for ti år siden købte Skovsbo Gods, måtte han slippe omkring 66,5 millioner kroner for den historiske ejendom.
Handlen bekræftes overfor Boliga.dk af ejendomsmægler Hans Lilienhoff fra den fynskbaserede, landsdækkende liebhavermæglerkæde Lilienhoff.
Det vides endnu ikke, hvor meget Thomas Kirk Kristiansen har givet for godset, men det kan meget vel gå hen og blive den hidtil dyreste handel i 2020.
Skovsbo Gods
Skovsbo er opført i 1570'erne af Erik Hardenberg, der var én af sin tids rigeste mænd. Men der hvilede en tung skæbne over Hardenberg og hans hustru, Anne Rønnow.
Allerede som tre-årig blev hun moderløs, og selv døde hun i 1609 som den sidste af Rønnow slægten. Også Erik Hardenberg blev den sidste af sin slægts mandslinje.
Parret fik ti børn, hvoraf seks døde tidligt. Af de fire overlevende døtre var de to sindssyge. Intet under, at parret blev præget af tungsind, melankoli og stærk religiøsitet.
Det fortælles, at Anne går igen på Skovsbo. Spøgeriet kan undre, for hun var både from og godgørende.
Det fortælles også, at fru Rønnow engang fik opført det såkaldte Skovsbokrucifiks som takkeoffer. Krucifikset står endnu ved landevejen ved Skovsbo.
Vejkorset har givet anledning til spekulation om, hvorvidt Anne Rønnow mon var skjult katolik i tiden efter reformationen i 1536.
Kilde: VisitKerteminde
De lukkede grænser har fået folk til at strømme til butikken efter drikkevarer, og det ligner næsten en grænsehandelsituation, når tilbuddene er gode nok.
- Jeg solgte 400 rammer cola på en time efter en annonce på facebook. Det er måske, hvad vi plejer at sælge på en uge. Generelt køber folk store mængder og tager 10-15 rammer med hjem, hvis prisen er god, fortæller købmanden fra Tved.
Netop storindkøbene af øl og sodavand håber de to købmænd bliver ved, selv når grænserne åbner igen.
- Jeg har haft en del positive kommentarer fra kunder, som siger, at det jo næsten ikke kan betale sig at køre til Tyskland, siger Martin Hansen.
- Nogen kunder har sagt, at det slet ikke er nødvendigt at køre helt til grænsen. Flere har fået øjnene op for vores butik i stedet for at køre til Tyskland og købe alt muligt som nutella og slik, de måske slet ikke har brug for, forklarer Martin Pellegård fra Min Købmand i Gudme.
Coronakrisens positive effekt
“Vi begynder virkelig at kunne mærke, at grænsen har været lukket så længe, at de nu har opbrugt deres lager derhjeme. Så de handler hos os lokale købmænd”
Begge købmænd er dog klar over, at en del af omsætningen nok forsvinder, når grænserne åbner igen, selvom fynboerne har støttet op om lokalbutikkerne gennem krisen.
- Jeg gør mig klar til ikke at have alt for meget stående. Det har stor likviditet. Jeg vil langsomt skære ned på det, for jeg forventer virkelig, at der kommer lidt nedgang igen, siger Martion Pellegård fra Gudme.
Alligevel har de mærket stor interesse under krisen og med kundernes kommentarer om grænsehandlen i baghovedet, håber de på, at den ikke forsvinder helt.
Lukkede barer sender 100 medarbejdere hjem fra fynsk fadølsspecialist
På grund af coronakrisen har fadølshanerne i restauranter og barer i store dele af verden samlet støv de seneste mange uger.
Det har man også mærkes hos Micro Matic i Odense.
Virksomheden specialiserer sig i udstyr, der blandt andet bruges i forbindelse med udskænkning af fadøl. Som konsekvens af coronakrisen har den fynske virksomhed været valgt til at sende 100 ud af 170 medarbejdere hjem via kompensationsordning.
Det skriver Metal Supply.
- Vi oplever en kraftig reduceret afsætning. Der er mange udskænkningssteder, der er lukket i hele verden. Derfor er behovet reduceret, siger administrerende direktør i Micro Matic Søren Klarskov Vilby til Metal Supply.
På sin hjemmeside beskriver Micro Matic sig selv som "en af verdens førende leverandører af fadølsudstyr".
Foruden systemer til fadøl, producerer Micro Matic også sodavandsdispensere samt systemer til vand og vin.
Ved seneste årsregnskab sikrede virksomheden et overskud på 295 millioner kroner.
Foruden afdelingen i Odense har Micro Matic salgskontorer i en række lande herunder Kina og USA.
- Især de små butikker har ikke blødt så meget som andre brancher. Vi har haft en stor tid, siger Martin Pellegård.
Det samme gælder Spar i Tved.
- Vi har ikke været ude i at skulle søge hjælpepakker, da vi har klaret os rigtig fint med opbakning fra de lokale. Jeg ville da gerne have været foruden, men vi har fået noget godt ud af krisen, forklarer Martin Hansen.
Seneste nyt fra dødsulykke: Stadig håb for at finde savnet person i live
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Store vindmøller skal opføres i Lillebælt
Energistyrelsen har torsdag givet tilladelse til at opføre havvindmølleparken Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Det oplyser energiselskabet SONFOR i en pressemeddelelse.
Vindmølleparken kommer til at bestå af 11 vindmøller med en højde på 256 meter i højden. Tilsammen skal de fra 2029 producere strøm til 148.000 husstande fra år 2029.
- Det er med glæde og en vis stolthed, at vi i dag står med etableringstilladelsen til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Det har vi kæmpet og arbejdet for i mange år. Flere gange med en fornemmelse af, at målstregen blev flyttet i takt med, at nye regler kom til eller udviklingen i vindmølleindustrien gik stærkt, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Lillebælt Vind A/S.
Nu går arbejdet med den sidste planlægning i gang, og indenfor et par år vil man begynde selve anlægsarbejdet i Lillebælt.
Lillebælt Vind A/S er halvt ejet af forsyningsselskabet SONFOR og halvt ejet af European Energy. Arbejdet med at planlægge parken har været i gang i 14 år.
Kommer med forbehold
Vindmølleparken har fået tilladelsen med en række forbehold, som har til formål at beskytte livet i havet. Det oplyser Energistyrrelsen.
Blandt andet skal vindmøllerne stoppes eller rotere langsomt i perioden fra 1. april til 31. oktober, når det blæser under seks meter i sekundet.
Desuden skal pælene til vindmøllernes fundamenter nedrammes mellem august og oktober, hvor der er færrest marsvin i området.
Energistyrelsen stiller derudover vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.
Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo
Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.
I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.
Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
LYD
DEL
LYD
DEL
Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.
Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.
– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.
Frygtede italiensk flugt fra supersygehus
Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.
Alternativet var nemlig ikke eksisterende.
Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.
Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.
Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.
Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.
- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.
Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.
Uklart om byggeriet giver overskud
Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.
- For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.
Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.
CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner.
Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her