Millionkøb i Kerteminde: Lego-arving køber fynsk gods
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Oldebarnet til stifteren af Lego, Thomas Kirk Kristiansen, har købt det historiske Skovsbo Gods i Ullerslev. Det kan blive den dyreste handel i år.
I marts blev Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen udpeget som ny formand for bestyrelsen i Lego. Knap to måneder senere har han købt Skovsbo Gods, som rummer 20 værelser og mere end 26 hektar jord.
Det viser oplysninger fra Boliga.dk.
Den 41-årige arving havde allerede bopæl i Kerteminde Kommune, men rykker nu til godset, hvor han, med 900 boligkvadratmeter, ikke kommer til at mangle plads.
Lego-arving tager skridt op og afløser eks-topchef som formand
Lego laver en rokade i sin bestyrelse, hvor ejerfamilien bag koncernen nu sætter sig for bordenden.
Jørgen Vig Knudstorp, der fra 2004 til 2016 var direktør for Lego, stopper som formand, men bliver i bestyrelsen.
I stedet er 41-årige Thomas Kirk Kristiansen, der er fjerde generation i Lego-familien og bor i Kerteminde, udpeget som ny formand. Han har været en del af bestyrelsen siden 2004 og siden 2016 været næstformand.
Thomas Kirk Kristiansen er oldebarn af Ole Kirk Christiansen, der stiftede Lego i 1932.
Med skiftet på formandsposten har Lego-familien sat yderligere skub på det generationsskifte, som Thomas Kirk Kristiansens far, Kjeld Kirk Kristiansen, startede i 2016.
Dengang stoppede han som næstformand i bestyrelsen og overlod det ror til sin søn. I 2019 trådte Kjeld Kirk Kristiansen helt ud af bestyrelsen i Lego.
Lego er ejet af pengetanken Kirkbi, som sidder på 75 procent af legetøjsselskabet og er ejet af Kjeld Kirk Kristiansen og hans tre børn.
72-årige Kjeld Kirk Kristiansen sidder som bestyrelsesformand i Kirkbi og er dermed fortsat en del af Lego-dynastiet.
De sidste 25 procent af Lego er ejet af Lego Fonden, som også er kontrolleret af familien bag Lego og har Thomas Kirk Kristiansen som formand. Her er hans far fortsat næstformand.
Selv om Jørgen Vig Knudstorp stopper som formand i Lego, skal han fortsat have sin daglige gang i koncernen.
Han skal fortsat arbejde i Lego Brand Group, der er en enhed i Lego, som er med til at bestemme den strategiske retning for koncernen.
En dyr handel
Det store gods blev opført i 1570'erne af Erik Herdenberg, som var en af datidens rigeste mænd. Siden 2007 har godset været ejet af den fynske erhvervsmand Jens Belling.
Da Jens Belling for ti år siden købte Skovsbo Gods, måtte han slippe omkring 66,5 millioner kroner for den historiske ejendom.
Handlen bekræftes overfor Boliga.dk af ejendomsmægler Hans Lilienhoff fra den fynskbaserede, landsdækkende liebhavermæglerkæde Lilienhoff.
Det vides endnu ikke, hvor meget Thomas Kirk Kristiansen har givet for godset, men det kan meget vel gå hen og blive den hidtil dyreste handel i 2020.
168.000 kroner doneret: Bisonavler væltet bagover af hjælp
Opdatering
På kort tid har Niels Henrik Ove modtaget 168.000 kroner i donation fra hjælpsomme borgere, der vil hjælpe ham, så han kan undgå at aflive sine dyr. - Jeg er lykkelig, lyder det fra en berørt bisonavler klokken 19, kun tre timer efter opslaget på facebook.
- Vi har lige rundet 75.000 kroner, lyder en bevæget Niels Henrik Ove, der på knap en time har mærket støtte til sin bisonfarm.
- Der ser ud til, at vi kan beholde vores bisoner, fortæller han.
Tidligere onsdag fortalte han, at han kunne blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine bisoner, hvis ikke han kunne få økonomisk hjælp fra regeringen.
Han falder nemlig ned mellem flere stole, og lever ikke op til kravene for hjælpepakker.
Via et opslag på Facebook bad bisonavleren ydmygt om donationer til farmen.
- Hvert eneste beløb, stort som småt, er en hjælp og modtages med stor taknemlighed!
Det betyder alt
Det er en meget rørt bisonavler, der i telefonen fortæller om de mange donationer.
- Det er helt vildt. Det er bidrag på alt mellem 50 og 500 kroner. Jeg mister helt ord, for det ser ud til, at det her kan redde rigtig meget for os, siger Niels Henrik Ove.
Han er taknemmelig for den opbakning han mærker fra alle omkring ham.
- Når det her beløb kan komme ind på en time, så ved jeg slet ikke, hvad det kan blive til. Det betyder alt, at jeg både kan beholde dyr og ansatte nu. Nu kan jeg komme igennem det på en rimelig måde og beholde skindet på næsen, siger Niels Henrik Ove.
- Og så har jeg fået tre kalve i dag. Det er så livsbekræftende lige nu, lyder det fra en bevæget bisonavler.
Skovsbo Gods
Skovsbo er opført i 1570'erne af Erik Hardenberg, der var én af sin tids rigeste mænd. Men der hvilede en tung skæbne over Hardenberg og hans hustru, Anne Rønnow.
Allerede som tre-årig blev hun moderløs, og selv døde hun i 1609 som den sidste af Rønnow slægten. Også Erik Hardenberg blev den sidste af sin slægts mandslinje.
Parret fik ti børn, hvoraf seks døde tidligt. Af de fire overlevende døtre var de to sindssyge. Intet under, at parret blev præget af tungsind, melankoli og stærk religiøsitet.
Det fortælles, at Anne går igen på Skovsbo. Spøgeriet kan undre, for hun var både from og godgørende.
Det fortælles også, at fru Rønnow engang fik opført det såkaldte Skovsbokrucifiks som takkeoffer. Krucifikset står endnu ved landevejen ved Skovsbo.
Vejkorset har givet anledning til spekulation om, hvorvidt Anne Rønnow mon var skjult katolik i tiden efter reformationen i 1536.
Kilde: VisitKerteminde
Seneste nyt fra dødsulykke: Der ledes fortsat efter savnet person
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Store vindmøller skal opføres i Lillebælt
Energistyrelsen har torsdag givet tilladelse til at opføre havvindmølleparken Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Det oplyser energiselskabet SONFOR i en pressemeddelelse.
Vindmølleparken kommer til at bestå af 11 vindmøller med en højde på 256 meter i højden. Tilsammen skal de fra 2029 producere strøm til 148.000 husstande fra år 2029.
- Det er med glæde og en vis stolthed, at vi i dag står med etableringstilladelsen til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Det har vi kæmpet og arbejdet for i mange år. Flere gange med en fornemmelse af, at målstregen blev flyttet i takt med, at nye regler kom til eller udviklingen i vindmølleindustrien gik stærkt, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Lillebælt Vind A/S.
Nu går arbejdet med den sidste planlægning i gang, og indenfor et par år vil man begynde selve anlægsarbejdet i Lillebælt.
Lillebælt Vind A/S er halvt ejet af forsyningsselskabet SONFOR og halvt ejet af European Energy. Arbejdet med at planlægge parken har været i gang i 14 år.
Kommer med forbehold
Vindmølleparken har fået tilladelsen med en række forbehold, som har til formål at beskytte livet i havet. Det oplyser Energistyrrelsen.
Blandt andet skal vindmøllerne stoppes eller rotere langsomt i perioden fra 1. april til 31. oktober, når det blæser under seks meter i sekundet.
Desuden skal pælene til vindmøllernes fundamenter nedrammes mellem august og oktober, hvor der er færrest marsvin i området.
Energistyrelsen stiller derudover vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.
Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo
Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.
I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.
Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
LYD
DEL
LYD
DEL
Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.
Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.
– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.
Frygtede italiensk flugt fra supersygehus
Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.
Alternativet var nemlig ikke eksisterende.
Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.
Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.
Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.
Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.
- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.
Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.
Uklart om byggeriet giver overskud
Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.
- For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.
Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.
CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner.
Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.