Livredderne på Fyn har travlt: Det bliver en lang sommer

Livredderne på Fyn har rykket ud til 426 flere aktioner end sidste år. Og travlheden er først lige begyndt.

Den varme sommer gør, at fynboerne flokkes omkring de to strande i Svendborg og Kerteminde for at få en dukkert i havet. Det giver travlhed hos Trygfondens Kystlivredning.

Til forskel fra sidste sommer er aktionstallet steget fra 1.124 til 1.550. Og det mener Anders Myrhøj, der er chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning, at der er en helt naturlig forklaring på.

- Der hvor mange mennesker er samlet og aktive, sker der automatisk flere ting. Vi oplever, at vi udøver førstehjælp i langt højere grad end sidste år. Derfor er der en sammenhæng.

Mere travlt

-  Der er utrolig meget arbejde for personalet i år. Og der kommer først rigtigt run på nu. Vi er først lige kommet i gang med sommeren, for det er først nu turisterne kommer. Det bliver en lang sommer i år, siger Anders Myrhøj.

Men der er ingen grund til bekymring for manglende bemanding.

- Vi forbedrer os hver sommer på at få travlt. Vi er blevet snydt i mange somre, men ikke i år. Vi kan sagtens rumme det, siger Anders Myrhøj.

Selvom bemandingen på de to fynske strande er i orden, opfordrer Anders Myrhøj stadigvæk til, at man er opmærksom.

- Svendborg er kendt for sin stærke strømme og i Kerteminde har man udfordring med lidt for meget sejlads, som kan komme tæt på, derfor er det godt, at man altid orienterer sig i vandet, siger han.

 

Livredningsaktioner 29. juni til 22 juli 2018:

Livredningsaktioner 29. juni til 22. juli 2018\n\n
Livredningsaktioner 29. juni til 22. juli 2018\n\n
Foto: Trygfonden

Livredningsaktionen 23. juni til 16. juli 2017:

Livredningsaktioner 23. juni til 16. juli 2017
Livredningsaktioner 23. juni til 16. juli 2017
Foto: Trygfonden

Problemer med flag

Ifølge Anders Myrhøj er flere folk i tvivl om betydningen af det rød-gule flag, derfor forklarer Anders Myrhøj, hvad det betyder:

- Det internationale rød-gule flag er det grønne flags afløser. Flaget er blevet rødt og gult for at danne nogle fælles retningslinjerne landende imellem, fortæller Anders Myrhøj. Så folk fra andre lande også ved, at livredderposten er åben, og at du skal udvise almindelig opmærksomhed, når du bader.

Hvad betyder flagene på toppen af livreddertårnene?

Oversigt

    Oversigt