Det fynske folketingsmedlem Mikkel Bjørn er skiftet fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti.
Det kommer som en stor skuffelse for Malte Jäger (NB), at Nye Borgerliges fynske mandat nu er gået over til Dansk Folkeparti.
- Det er ærgerligt når en personlig politisk karriere kommer før sagen. Jeg håbede og troede, at han som en del af Nye Borgerlige ville kæmpe for sagen, som vi andre i partiet kæmper for, siger Malte Jäger, Nye Borgerlige.
- Men jeg ved ikke om det er et tab for partiet, udover at vi har tabt det mandat som er utrolig ærgerligt, siger Malte Jäger
Malte Jäger er valgt ind i Kerteminde byråd og førstesuppleant til Folketinget for Nye Borgerlige. Han mener ikke at skifte til et andet parti stemmer overens, med de værdier Nye Borgerlige er bygget op omkring.
- Det er sådan noget der sker i andre partier, det skulle ikke ske i Nye Borgerlige. Men jeg håber vi nu har renset ud af dem, der kæmper for deres egen politiske karriere frem for sagen, siger Malte Jäger og fortsætter:
- Det er desværre en del af dagligdagen, at folk gerne vil tage karrierevejen, som er det vi kæmper imod i Nye Borgerlige, i stedet for at kæmpe for sagen.
Politik ændre sig
Mikkel Bjørn mener dog ikke selv, at det er hans egen politiske karriere der har styret ham imod et partiskift.
- Jeg har svært ved at se hvordan jeg forbedrer mine karriere muligheder ved det her skift. Tværtimod tror jeg. Måske de bliver forværret en anelse. Så folk må have de følelser de sidder med, det er helt legitimt, jeg udlægger bare virkeligheden som jeg ser den, siger Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.
888 fynboer satte deres kryds ved dig som repræsentant for Ny Borgerlige på Fyn, nu kun tre måneder efter valgaftenen hopper du til et andet parti, hvad vil du sige til de vælgere?
- Politik er meget foranderligt. Og man kan sige at de vælgere der satte kryds ved Nye Borgerlige, satte et kryds ved et Nye Borgerlige som var præsenteret med Pernille Vermund som partiformand, det er de ikke længere, siger Mikkel Bjørn og fortsætter:
- Så på den måde skifter politik, og billedet ændre sig. Derfor er vi nødt til at tage bestik af den virkelighed vi står i, det er dét jeg gøre her, siger Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.