Ny spørgerunde til syddanskere

Kun halvdelen af de spurgte syddanskere har svaret på, hvordan de har det. Derfor laver Region Syddanmark en ny spørgerunde.

I begyndelsen af februar 2010 modtog 57.500 tilfældigt udvalgte syddanskere et spørgeskema med titlen: hvordan har du det?

Skemaet bestod af 60 spørgsmål om f.eks. højde vægt, motion, kostvaner, trivsel og livet generelt.

Det er led i den hidtil største landsdækkende undersøgelse, som skal kortlægge danskernes sundhed og trivsel.

For få svar

I følge Region Syddanmark svarede omkring halvdelen af de spurgte syddanskere.

Især borgerne i Middelfart og Svendborg kommuner hat været aktive.

Men Region Syddanmark mener, at det kan gøres bedre.

Især mangler der svar fra yngre mænd og syddanskere med anden etnisk baggrund end dansk.

Nyt spørgeskema

Derfor sender Region Syddanmark spørgeskemaet ud igen til de borgere, som ikke har svaret i første runde.

Fristen for svar er 9. april 2010.

Snarest efter bliver der trukket lod om tre præmier på 6000, 4000, og 2000 kroner.

Oversigt

    Oversigt