Timmi Johansen blev hentet hjem til Danmark efter et ophold i hollandske Heerenveen, og blev betragtet som et stort talent, da han trak OB-trøjen over hovedet i 2008 - men han fik aldrig den ventede succes.
- Timmi Johansen fik ikke tilkæmpet sig en fast plads i OB, og det har været småt med spilletid, men han har gennem hele sit ophold udvist en stor professionalisme og holdt et højt træningsniveau. På den måde har han også sin del af æren for den gode periode, som OB har haft i hans tid i klubben, siger Troels Bech til OB's hjemmeside.
Forsvarsspilleren har fået 21 ungdomslandskampe for Danmark og bare seks kampe i de fem år i OB.