Flere af spillerne fik først at vide, hvad der var sket efter kampen.
- Vi er dybt rystede, og vi har talt meget om det til træning i dag, fortæller Chris Sørensen og fortsætter:
- Vi tager selvfølgelig afstand fra det. Sådan en mand hører ikke hjemme på et stadion, og hvis de får fat på den rigtige, synes jeg godt man kan give livsvarig karantæne.
- Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt. Fyrværkeri hører ikke hjemme på et fodboldstadion, siger Johan Absalonsen og fortæller videre:
- Vi er kede af det på kontrollørens vegne, han er et uskyldigt offer.
Thomas Helveg siger:
- Det er utilgiveligt.
Anders Møller så, at der blev smidt romerlys på banen og hørte braget:
- Man bliver sur og skuffet over den fan. Vores fans plejer der ikke at være problemer med.