Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fans løfter GOG: - Vi er gule som tis hele vejen igennem

GOG er kommet flyvende fra start i denne sæson, hvor de er ubesejret både i ligaen og i European League - med en solid føring begge steder som resultat. 

Før tirsdagens topopgør på hjemmebane i European League mod spanske Ademar Leon gav cheftræner Kasper Christensen tilskuerne en stor del af skylden for, at klubben har løftet sig siden sidste sæson. 

- Vi har fundet en god synergi med publikum. Vi har haft nogle hektiske hjemmekampe herhjemme i Gudme, hvor vi er blevet båret frem af publikum, og hvor der har været et godt samspil mellem spillere og publikum. 

I videoen ovenfor kan du høre en af de inkarnerede fans forklare, hvordan det er for dem, at være GOG-fan.