Det får ingen strafferetlige konsekvenser for Langeland Kommunes medarbejdere, at de har slettet og rettet i borgernes journaler og begået fejl og lovbrud i børne- og tvangsanbringelsessager.
Det var konklusionen i et brev fra Fyns Politi til de forurettede forældre i juni 2023. Men forløbet og efterforskningen møder nu kritik fra flere eksperter, efter at ‘Reporterne’ på 24syv har fået indsigt i Fyns Politis efterforskning.
Blandt andet er det problematisk, at Fyns Politi ikke har afhørt en eneste af de forældre, hvis sager er blevet efterforsket, men kun har afhørt de kommunalt ansatte, der er under mistanke.
“Man mangler simpelthen den anden side af sagen, og det gør det svært at vurdere troværdigheden i afhøringerne af de mistænkte,” fortæller Thomas Skou Roer, der er tidligere efterforsker i politiet og i dag er lektor på Katastrofe og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Det fremgår desuden af Fyns Politis afhøringsrapporter, at de nuværende og tidligere ansatte i Langeland Kommune, der var under mistanke for embedsmisbrug, er blevet afhørt som “vidner” og ikke som sigtede. Og det er problematisk af flere årsager, mener Thomas Skou Roer:
“Politiet var før afhøringerne blevet bekendt med hordevis af udtalelser og kritik af den praksis, der havde været i kommunen, og derfor burde de have været sigtet” siger han.
Hans vurdering er klar:
“Politiet kunne have skaffet sig meget mere data til at belyse sagen, og det har de ikke gjort,” siger han til 24syv.
Socialfaglig ekspert: Forklaringerne giver ingen mening
Det er ikke kun de manglende afhøringer, som Fyns Politi får kritik for. I et svar til 24syv skriver Fyns Politi, at de ikke har “haft eksperter i socialret tilknyttet efterforskningen i den pågældende sag”. Og det bærer efterforskningen tydeligt præg af, mener juridisk konsulent på børneområdet, Bente Adolphsen, der er “rystet” over sagens indhold:
“Det, de afhørte giver som forklaring, er i sig selv strafbart. De indrømmer selv, at der har været forsæt til at snyde. Derfor er det problematisk, at politiet ikke forholder sig kritisk til det her,” siger Bente Adolphsen til 24syv.
Det fremgår af afhøringsrapporterne, at medarbejderne giver kommunens IT-system skylden for de mange lovbrud, fejl og rettelser i sagerne. Det er også en af hovedpunkterne i den begrundelse, som Fyns Politi senere lægger vægt på i deres beslutning om at lukke efterforskningen. Men den køber Bente Adolphsen ikke:
“Det er lige meget, hvad systemet beder en om at gøre. Som offentligt ansat må man ikke sidde og fifle med de her journaler og notater,” siger hun til 24syv.
Strafferetsekspert: Svært at straffe enkeltpersoner
Men på trods af, at det er veldokumenteret, at der er begået fejl og lovbrud i flere af børne- og tvangsanbringelsessagerne i Langeland Kommune, så kan det være særdeles svært at få tiltalt og dømt konkrete personer efter straffelovens kapitel 16.
Det forklarer professor i strafferet ved Aalborg Universitet, Birgit Feldtmann, som forholder sig overordnet til straffelovens muligheder:
“Man skal strafferetligt kunne gøre konkrete personer ansvarlige. Det er ikke umuligt, men det er sværere, når der er tale om fejl begået af flere forskellige mennesker, hvor det samlet set får store konsekvenser” siger hun til 24syv.
At det kan være svært at løfte bevisbyrden i denne type sager er netop derfor, at politiet skal foretage en grundig efterforskning, understreger Thomas Skou Roer til 24syv. Og det er ikke tilfældet i denne her sag, mener han.
Fakta om “Langelandssagerne”
Svar fra Fyns Politi til Reporterne på 24syv:
“Fyns Politi har vurderet oplysningerne i sagen og på den baggrund vurderet, hvem der skal afhøres i sagen. Ved vurdering af anmeldelsen i et strafferetsmæssigt perspektiv har politiets efterforskning haft afsæt i straffelovens kapitel 16 og omhandlet procedurer i selve forvaltningen, hvilket også har indgået i vurderingen af, hvilke personer, der skulle afhøres i sagen.
Det er rigtigt, at medarbejderne i forvaltningen er afhørt, og forklaringerne er skrevet i konceptet ”vidne” da der på afhøringstidspunktet ikke var mistankegrundlag til at rejse sigtelse. Det fremgår dog i afhøringsrapporterne, at medarbejderne er gjort bekendt med, at de ikke har pligt til at udtale sig.
Fyns Politi har ikke haft eksperter i socialret tilknyttet efterforskningen i den pågældende sag. Det er vurderingen, at det anmeldte har karakter af klager over kommunale forvaltningsdispositioner, hvorfor kompetencen til at træffe afgørelse herom i første række ligger hos Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed på området. Klagepunkterne som vurderes, at kunne henføres under tilsyn i forvaltningsmæssigt regi, henføres derfor dertil.
For at der kan være tale om overtrædelse af straffelovens bestemmelser, kræver det, at der med den fornødne sikkerhed kan bevises, at der er handlet forsætligt i en grad, hvor der kan ske domfældelse. Det er vurderingen, at det ikke er tilfældet i denne sag."