Regnfuld fynsk mandag overrasker

Faktisk bliver det ikke så slemt, som det kunne se ud, lyder meldingen.

Mandag byder godt nok på byger, og det er klogt at have paraply eller regntøj ved hånden, men der bliver ikke kun grå timer.

Imellem bygerne vil der nemlig være pauser, hvor man igen kan hilse på foråret.

Sol og varme

Faktisk vil temperaturerne ligge på 10 til 12 grader på Fyn, og der vil være tider, hvor solen skinner.

Vejrvært fra TV 2, Sara Maria Franch-Mærkedahl, lover, at det også bliver en flot dag.

- Man kan altså godt glæde sig til en dag, hvor det er mest tørt og også solrigt ind imellem, siger hun.

Majs første mandag bringer altså mere ustadigt vejr med, ligesom man også så det søndag, hvor der ligeledes var varme og sol med mellemrum.

Nu vil det vise sig, hvordan vejret generelt bliver i den kommende måned, der følger en usædvanligt kold april.

Oversigt

    Oversigt