Det kan koste dyrt for muslimske kvinder at få udarbejdet religiøse skilsmissekontrakter hos imamer.
Det fortæller Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2 Fyn i kølvandet på flere sager om negativ social kontrol.
- Det er sådan - hvad jeg kan høre - i den tradition, at det er kvinderne, der skal betale for at komme ud af ægteskabet, og det er manden, der skal give tilladelse til det.
- På den måde kommer der pludselig økonomi ind i den her parallelsamfundsstruktur, som jeg i forvejen mener er undertrykkende for de kvinder, siger han.
Ifølge borgmesteren kan skilsmisserne nogle gange koster mellem 5.000 og 10.000 kroner, og pengene gives til den imam, der udarbejder kontrakten.
Det er en praksis, som Odense Kommune ønsker at gøre op med, fortæller borgmesteren.
- Det er jo nogle helt groteske eksempler, vi har set på de her shariakontrakter, der jo reelt stavnsbinder kvinder i traditioner og i eksmandens families ære. At der så ovenikøbet er en økonomisk struktur i det ... Det siger jo sig selv, at hvis du som imam laver en fire-fem stykker af dem om måneden, så har du en lukrativ forretning, siger Peter Rahbæk Juel.
Hvad er en "shariakontrakt"?
TV 2 Fyn har talt med flere, der bekræfter, at der skal betales penge for at få lavet en religiøs skilsmisse, og at priserne er meget varierende.
Mange kender ikke rettigheder
Dina Elsenoussy er underviser på kampagnen Ret til Ligestilling, der går ud på at fortælle kvinder, der er udsat for negativ social kontrol, om deres rettigheder.
Ifølge hende møder de ofte kvinder, der ikke kender deres rettigheder i det danske samfund.
- De ved ikke, om de har ret til at blive skilt. De ved ikke, om en muslimsk skilsmisse også gælder i det danske samfund eller omvendt. De ved ikke, hvor de kan få hjælp af myndighederne, hvis de vil have en religiøs skilsmisse, siger hun.
Hun mener, at løsningen er mere uddannelse og oplysning om rettigheder, så kvinderne kan stå imod det pres, de bliver udsat for.
Borgmester vil have Christiansborg på banen
Imamernes skilsmissepraksis skal bremses fra nationalt hold, mener Peter Rahbæk Juel.
- Der er brug for, at man gør det nationalt, det her med at granske den her "imam-økonomi". Man skal jo have Skat på banen for at finde ud af, om der bliver svaret skat af de her penge. Det er vigtigt at følge pengestrømmene, siger han og fortsætter:
- Hvor ender de henne? Er det i lommen på den enkelte imam, er det i virksomheder eller foreninger? Og hvad er formålet med de her foreninger og virksomheder. Det, tror jeg, vil være klog at undersøge, siger han.
