Liberal Alliance har valgt i alt 11 folketingskandidater på Fyn, og som ventet blev Merete Riisager valgt som spidskandidat.
- Jeg glæder mig til endnu engang at skulle kæmpe for de liberale mærkesager her på Fyn. Behovet for lavere skat, mere vækst, en mere effektiv offentlig sektor og mere personlig frihed er bestemt ikke blevet mindre under den her regerings levetid, og alene her på Fyn er hvert fjerde industrijob eksempelvis forsvundet i kriseårene, siger Merete Riisager.
Merete Riisager blev valgt til Folketinget i 2011, og er i dag partiets børne-, forsknings- og uddannelsesordfører.
- Jer er glad og stolt over at være en del af et team, som skal kæmpe for, at vi efter næste valg får en borgerlig regeringen, der er afhængig af Liberal Alliances mandater. Det trænger Danmark til, siger Merete Riisager.
Thomas Pulawski blev valgt som nummer to på listen.