Bomber blev plantet i Odense, store brande blev påsat i Svendborg, og våben blev kastet ned til modstandsbevægelsens folk.
Alt dette og meget mere fandt sted under 2. Verdenskrig på Fyn.
Og nu kan fynboerne blive meget klogere på modstandsbevægelsens aktioner og nedkastninger med et nyt, digitalt kort udarbejdet af Frihedsmusset.
Værksted i Ringe bombet og brændt til grunden
På Algade 62 midt i Ringe lå i 1944 et bilværksted. Den 8. november holdt tre biler, der tilhørte værnemagten, klar til reperation.
Kortet er tilgængeligt for alle, der måtte have lyst til at se, om der er sket noget i det område, hvor de bor
3 bomber blev placeret i værkstedet, og de tre biler blev totalt ødelagt. Eksplosionens flammer bredte sig til resten af værkstedet, og det hele brændte ned til jorden.
Historien om sabotageaktionen på bilværkstedet i Ringe er blot én af mange, som man kan læse om ved at klikke rundt på Frihedsmuseets kort.
Det er endda muligt at søge helt ned på specifikke vejnavne.
- Kortet er tilgængeligt for alle, der måtte have lyst til at se, om der er sket noget i det område, hvor de bor. Eller i et andet område, de er interesserede i, siger museumsinspektør for Frihedsmuseet, Henrik Lundbak i en pressemeddelelse.
Dokumenterer modstandskampen
Ud over at vise de vigtigste industrisabotageaktioner, viser kortet også alle nedkastninger af blandt andet våben og allierede agenter.
- Frihedsmuseet er sat i verden for at dokumentere modstandskampen. En del af den rolle er at kortlægge de forskellige aktioner, som modstandsbevægelsen udførte i forhold til sabotage mod virksomheder, der producerede for tyskerne samt nedkastninger af våben og allierede agenter, siger Henrik Lundbak.
Du kan se kortet her.