Blev henrettet en måned inden befrielsen: Sådan lød Lennarts farvel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandag aften er det 75 år siden, at Danmark blev befriet. Her kan du læse, hvordan en fynsk modstandsmand, der var dømt til døden, tog afsked med sin familie få uger før befrielsen.
Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn sidder og venter. Han skal dø om lidt - kun 28 år gammel. Lennart er modstandsmand, og han er blevet taget til fange af Gestapo, som i krigens sidste måneder har skruet op for hårdheden.
Sabotage og modstandsarbejde straffes med døden.
Vigtig markering af befrielsesdag:
- At mindes friheden i 75 år er fuldstændig ubetaleligt
Rundt omkring på Fyn er mindehøjtideligheder for Danmarks befrielse for 75 år siden noget reduceret på grund af coronavirus.
I Ansgars Anlæg i Odense er der normalt op mod 800 odenseanere, der mødes og mindes Danmarks befrielse.
Mandag er mindehøjtideligheden dog reduceret til én mand. Det er Erik Hansen, der er medstifter af Komiteen for Mindehøjtideligheden den 4. maj.
- Det er meget mærkeligt. Det er jo resultatet af, at vi ikke må samles. Så må vi gøre det enkeltvis, siger medstifteren til TV 2/Fyn.
På trods af corona-restriktioner holder komiteen fast i traditionerne. Alle de sædvanlige kranselæggere kommer. Erik Hansen mener det er vigtigt at holde fast i markeringen, selvom det er på andre præmisser.
- Det at mindes friheden i 75 år er fuldstændig ubetaleligt, siger han.
Han har opfordret odenseanerne til at dukke op med blomster på trods af mindehøjtidelighedens aflysning.
- Man behøver ikke komme og lægge en krans. Man kan tage en rose i haven eller hente en lille buket ved blomsterhandleren, siger Erik Hansen.
Jagtet af Gestapo
Nogle af de odenseanere, der har lyttet til Erik Hansens opfordring, er ægteparret Stig og Karen Hjort. Stig Hjorts far, mor og farbror var med i modstandsgruppen Holger Danske.
“Det kan minde os om, at vi er nødt til at stå sammen imod de udfordringer vi har i dag”
Familien måtte flygte til Sverige under besættelsen med Gestapo i hælene, og ægteparret mener, ligesom Erik Hansen, at markeringen af dagen er vigtig.
- Hvis man ikke mindes dem der sikrede, at vi ikke kom til at leve under nazi-diktatur, hvad skulle man ellers mindes?, siger Karen Hjort.
Hold sammen
Én af de sædvanligt inviterede kranselæggere er folk fra den amerikanske ambassade. I denne omgang er det Stuart Dwyer, der er Deputy Chief of Mission på den amerikanske ambassade.
Han mener at befrielsesdagen kan noget helt særligt.
- Det kan minde os om, at vi er nødt til at stå sammen imod de udfordringer vi har i dag, siger Stuart Dwyer.
Stuart Dwyer synes, at det er vidunderligt fynboerne mindes befrielsen, selvom corona ændrer og reducerer måden, det normalt foregår på.
- Det er begivenheder, vi ikke må glemme. Jeg synes, det er utroligt bevægende at folkene her i byen mødes for at mindes dette hvert år, siger han.
Vigtigt at mindes og markere
I Middelfart ved mindestenen på Gals Klint ser fejringen af befrielsen også noget anderledes ud, end den plejer. Men selvom forholdene er nogle andre, så skal dagen stadig markeres, mener Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S).
- Værdierne er lige vigtige at markere uanset hvad, også selvom der hverken er sækkepibe, trompet eller fællessang, siger Johannes Lundsfryd til TV2/ Fyn.
Erik Hansen er også mødt op ved mindestenen, der står til ære for ni besætningsmedlemmer på et britisk bombefly, der blev ramt af tysk antiluftsskyts den 18. maj 1942. Som resultat styrtede flyet ned, og kun én af de britiske besætningsmedlemmer overlevede.
- Det er trist, at vi mangler alle dem, der bakker op om mindehøjtidilighederne. Det her er stedet, hvor de ni besætningsmedlemmer blev dræbt, og det er vigtigt at vi mindes dem, siger Erik Hansen
Nu sidder han med et udleveret stykke papir og en blyant og tænker på, hvordan han skal fortælle sine forældre, at deres yngste søn om lidt skal henrettes.
- Kære elskede Forældre, begynder han.
Greve og modstandsmand
Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn blev født den 4. maj 1916 på Hvidkilde Gods ved Svendborg som den yngste søn af lensbaron Christian Erik Julius Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og Lenna Reedtz-Thott.
Under krigen var han under dæknavnene “Walther” og “Holger Petersen” med i en fynsk modstandsgruppe, der blandt andet deltog i nedkastningen af våben fra englænderne og udførte sabotage mod den tyske besættelsesmagt.
Men modstandsarbejdet var farligt, og tidligt om morgenen den 8. marts 1945 gik det galt for den unge greve. Da blev Lennart anholdt på Det ny Missionshotel på Østre Stationsvej i Odense – hotellet hedder i dag Milling Hotel Plaza.
Skrev afskedsbreve til familien
Lennart har tilstået sin medvirken i modstandsarbejdet og har nu siddet fængslet i 20 dage. Det er den 28. marts, og han er ved at skrive afskedsbreve til sin nærmeste familie.
Lennart skriver til Onkel Andreas og Tante Ibeth, sin fætter Kai samt sine forældre.
75-året for befrielsen: Coronakrisen lægger dæmper på mindehøjtidelighed
Otte mænd døde, da et bombefly blev skudt ned over Lillebælt. Coronakrisen lægger en dæmper på den mindehøjtidelighed, der var planlagt for dem.
Et britisk bombefly af typen Short Stirling havde 18. maj 1942 været på mineudlægningstogt over Øresund.
Under missionen var flyet blevet ramt af tysk antiluftskyts, og da flyet var på vej mod England, skød tyskerne endnu engang.
Denne gang med fatal udgang.
Over Den Gamle Lillebæltsbro gjorde det tyske skyts så meget skade på flyet, at de fire motorer ikke længere kunne holde det og de ni besætningsmedlemmer i luften. Det begyndte at styrte mod jorden og på Gals Klint ved Middelfart ramte det jorden.
Kun et enkelt af de ni besætningsmedlemmer overlevede.
Syv af de øvrige blev begravet på Assistens Kirkegård i Odense, mens de sidste medlem først blev fundet i år 2000.
Afdæmpet mindehøjtidelighed
For at mindes den tragiske historie og for at markere Danmarks befrielse bliver der hvert år 4. maj holdt en højtidelighed ved den mindesten, der blev rejst på Gals Klint efter krigen.
Det gør der også i år, men det bliver med noget mindre pomp og pragt en planlagt.
- Vi plejer at mødes her og have musik og fanemarch. Der plejer at være internationale og nationale gæster og en meget, meget fin mindehøjtidelighed, fortæller borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.
- I år bliver det mere afdæmpet. Der bliver nedlagt to kranse, og det er så det.
Det er borgmesteren selv, der står for at lægge kransene. Da det i år er 75-året for befrielsen, var der planer om, at der skulle være en særlig stor fejring, men sådan skulle det ikke blive.
Corona står i vejen
Siden 17. marts har det været forbudt at forsamle sig i grupper større en ti som et led i regeringens tiltag mod spredning af det ny coronavirus. Og det har sat en kæp i hjulet for mindehøjtideligheder landet over.
Til trods for forbuddet mener borgmesteren, det er vigtigt, at markere dagen, selvom det ikke kan gøres, som det plejer.
- At kæmpe for frihed, demokrati og fred er nogle universelle værdier, der er vigtige altid at værne om og være opmærksom på som mennesker og som samfund. Derfor synes jeg også, det er vigtigt i år at lave en lille højtidelighed, siger han.
Brevet til forældrene er det længste og det sværeste at skrive for Lennart. Hvert øjeblik det skal være, kan han blive hentet og ført til henrettelsespladsen i Ryvangen nord for København.
På dette tidspunkt har besættelsesmagten i to år brugt området som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk.
Dømt til døden
- Kære elskede forældre. Nu må I være tapre. Det frygtelige er sket. Jeg har i dag været for en krigsret og er dømt til døden, skriver Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og fortsætter brevet:
- Jeg er ikke selv bange, men for jeres skyld – elskede forældre – er jeg uendelig ked af det. I kommer til at lide under Savnet, men husk altid, hvorfor jeg døde, husk, at jeg døde for mit Land, den skønneste død, man kan ønske sig. Så i stedet for at være bedrøvede, skal I være glade og stolte.
Mistede livet i tysk koncentrationslejr - nu er mindesmærke på vej i Odense
By- og Kulturudvalget i Odense er tilhængere af at placere en snublesten til minde om en jødisk familie fra Odense, der blev sendt i tysk koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.
I oktober 1943, under besættelsesmagtens aktion mod de danske jøder, blev familien Metz fra Odense anholdt af tyske soldater.
Sammen med omkring 500 andre danske jøder blev familien sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet. Familiens forbrydelse var, at de var jøder. Mor og søn overlevede rædslerne i den nazistiske arbejdslejr, men for faderen kostede det livet.
77 år senere er der ønske om at placere en snublesten foran familiens tidligere hjem i Odense for at mindes dem og ikke mindst faderen, der betalte med sit liv.
Kræver faglig vurdering
Ansøgeren er Henriette Harris på vegne af Snublestensgruppen i Danmark. Ansøgningen kommer på baggrund af en henvendelse fra familien Metz.
Ansøgningen skal drøftes på et møde i By- og Kulturudvalget 21. januar, men allerede nu er fremtrædende medlemmer af udvalget positive over for forslaget.
- Umiddelbart er det en god ide. Vi har jo også i Klosterhaven nogle sten på de steder, hvor modstandsfolk blev skudt i de sidste dage, inden krigen sluttede. Så det vil være oplagt at hædre familien Metz på den måde, siger Anders. W. Berthelsen fra Socialdemokratiet.
Hvad er en snublesten?
Det er den tyske kunstner Gunter Demnig, der i 1992 kom på ideen med at lægge en snublesten - på tysk stolperstein - ud for huse, hvor der boede ofre for nazismen i perioden fra 1933 til 1945.
Stenene lægges for alle befolkningsgrupper, der blev forfulgt af nazisterne: Modstandsfolk, politisk forfulgte, Jehovas Vidner, roma-sinti, homoseksuelle og personer med handicap.
Snublestenen er en brosten beklædt med en messingplade, hvorpå der står navn, fødselsår, arrestationsdato, deportationsår og dødsdato for ofrene.
I Europa er der nedlagt mere end 74.000 snublesten i 27 lande. I Danmark blev de første 12 sten lagt i 2019.
Alle interesserede kan donere penge til en snublesten. Den koster 132 euro - knapt 1.000 danske kroner.
Kilde: www.snublesten.org
Han understreger dog, at han mener, at det vil kræve en faglig vurdering af historiske eksperter, da snublestenen skal placeres på et offentligt areal.
- Vi er i Socialdemokratiet umiddelbart positive, men vi vil gerne have foretaget en faglig vurdering fra stadsarkivet for at få en faglig vurdering af, hvem man skal lægge snublesten for, og det kan også være, at der skal lægges flere senere hen, siger han.
- Et smukt formål
Venstres Jane Jegind, der er formand for By- og Kulturudvalget, er enig med sin politiske kollega.
- Det er et værdigt og smukt formål, som kan bidrage til en øget historieforståelse og bedre kulturarvsforståelse. Jeg vil dog mene, at det skal gennem en faglig kvalificering, da det er i det offentlige rum. Så det lokalhistoriske arkiv skal ind over, så de kan komme med en faglig vurdering, siger Jane Jegind.
De første 12 og hidtil eneste snublesten i Danmark blev placeret i København og Frederiksberg Kommune i juni 2019.
Lennart skriver i brevet, at det er svært at samle tankerne med en dødsdom over hovedet, og at han forsøgte at blive benådet, men at det blev nægtet.
- Det er ligesom, det endnu ikke er gået op for mig, at jeg skal dø – men jeg er så træt – det er nerverne. Alle mine planer er røget i fløjten – der bliver ingen gård at drive, ingen heste, køer og svin. Nej – jeg kan ikke mere. Lov mig ikke at bryde sammen – men vær glad – jeg dør for Danmark.
- Tak, Tak, Tak, elskede Fader og Moder!
Senere samme dag, den 28. marts, blev Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn henrettet ved skydning i Ryvangen. Han blev 28 år.
I løbet af krigen blev 102 danske modstandsfolk henrettet efter tysk krigsretsdom. I dag er Ryvangen omdannet til en mindelund for de faldne danske modstandsfolk.
Privatoptagelser fra befrielsesdagene i Odense. Værnemagere pågribes og andre anholdes af frihedskæmpere - Filmcentralen.dk
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Juletrafikken - her bliver den værst
kopieret!
I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.
I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.
Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.
Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.
Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.
Dansk krone svækkes i kølvandet på Novos aktiekollaps
kopieret!
Den danske krone er blevet svækket, som følge af at Novo Nordisk-aktien er styrtdykket på børsen fredag.
Det skyldes, at selskabet har stor betydning for det "svulmende overskud" på den danske betalingsbalance. Det skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.
Inden medicinalgigantens voldsomme kursfald fredag, som kom efter skuffende data for et nyt vægttabsmiddel, lå kronen på den stærke side af euroen. Nu er kronen hoppet over på den svage side af den fastsatte centralkurs på 7,46 kroner.
I Danmark fører vi fastkurspolitik, hvilket betyder, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil.
En tilskadekommen efter solouheld som lukkede bro
kopieret!
En person er kommet til skade efter et solouheld, hvor en bil bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.
Han kan ikke oplyse hvor alvorligt vedkommende er kommet til skade, men han er kørt med ambulance til sygehuset.
Personen var alene i bilen.
Broen er i skrivende stund endnu spærret i den ene retning, hvorfor der er en del kø omkring uheldsstedet.
Nu bliver det nemmere for foreninger at få bankkonto
kopieret!
Erhvervsdrivende og foreninger har i stigende grad oplevet at blive afvist, når de har ville åbne en konto i banken. Det gør en ny lov nu op med.
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. Loven blev vedtaget tidligere i denne uge.
- I Danmark har vi en stærk foreningskultur, hvor lokale ildsjæle hver dag gør en forskel for vores børn og unge. Den indsats skal vi værne om, så vi sikrer, at tiden bliver brugt på det, der rent faktisk betyder noget, siger erhvervsministeren.
Når et pengeinstitut modtager en anmodning om at åbne en basal erhvervskonto, skal pengeinstituttet hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst, lyder det i loven.
Bragede ind i autoværn - bro lukkede efter uheld
kopieret!
Fredag aften er der sket et færdselsuheld på Siøsundbroen mellem Siø og Tåsinge, oplyser Vejdirektoratet. Uheldet er sket i retning mod Svendborg.
Fyns Politi bekræfter at man er til stede ved uheldet, hvor en bil har påkørt autoværnet. De nærmere omstændigheder omkring uheldet efterforskes.
- Den seneste melding er, at trafikken står stille, oplyser politiets vagtchef.
Vejdirektoratet oplyser at broen er helt spærret, og forventes genåbnet i løbet af aftenen.
Opdatering 20.09: broen er nu åbnet i det ene spor. Politiet dirigerer trafikken, så der kommer biler igennem fra begge retninger.