Skuffende sølvmedalje
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Rikke Møller Pedersen var skuffet over at måtte nøjes med en EM-sølvmedalje i 100 meter bryst.
De danske svømmere har lavet store præstationer ved EM i kortbane. Søndag aften vandt Odense-svømmeren Rikke Møller Pedersen en sølvmedalje, da hun var blot fire hundreddele af et sekund fra at snuppe guldet, som i stedet gik til russeren Valentina Artemyeva.
- Det er sgu ikke godt nok. Jeg havde godt nok regnet med at vinde. Selvfølgelig gjorde jeg alt hvad jeg kunne. Det er bare ikke godt nok, siger Rikke Møller Pedersen til TV2 Sporten.
Rikke Møller Pedersen vandt tidligere guld i 200 meter bryst, samt guld i holddisciplinen 4x50-meter-medley. I alt har de danske svømmere taget 14 medaljer ved mesterskabet, hvilket er højeste antal nogensinde.
Se mere om Rikke Møller Pedersen i TV 2/FYN i aften.