Et rødt flertal i Folketinget har nemlig vedtaget en omstridt lov om randzoner, som har fået landmænd til at true med søgsmål mod staten.
Loven betyder, at landmænd ikke længere må dyrke afgrøder, sprøjte og gøde jorden i 10 meter brede arealer langs vandløb og søer. Samtidig får danskerne adgang til at færdes på arealerne og holde picnic efter reglerne i lov om naturbeskyttelse.
Stor rekreativ gevinst
Ifølge præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen venter der danskerne nye spændende naturoplevelser.
- Hidtil har det ikke været muligt for en dansker, der ikke selv har jord ned til et vandløb, at færdes langs de danske vandløb. Så det bliver en stor rekreativ gevinst, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun bor selv på Fyn og glæder sig til at få adgang til at gå langs Stokkebækken og Kongshøj Å. Loven betyder også, at vandløbene bliver renere, blandt andet fordi landmændene ikke må sprøjte tæt i de nye bræmmer:
- Med alle de mange forskellige gifte, der bliver brugt i landbruget, der får de nye bræmmer betydning for den plantevækst, der er i vandløbende og de småorganismer, som blandt andet fiskene lever af, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Bonnesen er imod
Organisationen Landbrug og Fødevarer overvejer imidlertid at stævne staten, når loven træder i kræft 1. september. Landbrug og Fødevarer mener, at loven bærer præg af ekspropriation og giver landmændene alt for få penge i kompensation for den tabte jord, som de ikke længere kan dyrke.
Også på Christiansborg har der været modstand. Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen mener, at loven stiller landmændene i en "fuldstændig umulig" situation, fordi
myndighederne ikke har et korrekt kortmateriale at lave randzonerne ud fra.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er imidlertid kommet landmændene i møde ved at lade dem slipper for bøder det første år, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge.
/ritzau/