Solrig store bededag med få byger

For langt de fleste fynboer bliver fredagen tør og solrig, men enkelte steder kan der kommer lette byger.

Fynboerne begynder bededagsferien med sol fra morgenstunden efter en nat, hvor frostgraderne er blevet væk.

Det betyder, at temperaturen allerede fra klokken 07 ligger omkring 6 grader. I løbet af fredagen kan den komme op på 10-11 grader - nogle steder op til 13 grader. 

Dagen vil som udgangspunkt være tør og med solskin. Dog kan man enkelte steder opleve lette byger. Men der vil fortsat være plads til solen.

Mere ustadig vejr på vej

Når vi så kommer ind i weekenden, bliver vejret noget mere ustabilt og med flere byger.

Temperaturen kommer til at ligge omkring 10-12 grader. Det bliver ligeledes lidt mere blæsende, men ind imellem bygerne, er der også plads til solstrejf. 

Det samme gælder fra mandag. Det bliver noget mere gråt, når vi kigger på tirsdagen.

Oversigt

    Oversigt