Sælger som aldrig før: Førende Odense-virksomhed nødt til at sige stop
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Juliana Drivhuse i Odense er nødt til hæve priserne og sige stop for nye ordrer på grund af en usædvanlig stigning i produktionsomkostninger som følge af coronakrisen.
At danskerne i højere grad har været mere hjemme under coronakrisen, har gjort, at der er blevet solgt byggematerialer til hus og have som aldrig før.
Erik fandt affaldsbjerg på sin mark: - Det var en stak lort
Landmand Erik Vestergaard Hansen opdagede tirsdag eftermiddag en stor bunke skrald på sin mark og markvej.
Først troede Erik Vestergaard Hansen, at det var løgn. Men som landmanden kom tættere på, fandt han ud af, at den var god nok.
En stor bunke byggeaffald var blevet dumpet på hans markvej.
- Jeg kunne se, at det ikke var en bil, så tænkte jeg, hvad det så kunne være. Så var det en stak lort, siger Erik Vestergaard Hansen, der har en gård ved Bogense.
I bunken af affald er der blandt andet en motorsav, brugte malerspande, flethegn, gamle døre og rester af noget gulv. Derudover en snemand i plastik og en Faxe Kondi-flaske.
Derfor konkluderer Erik Vestergaard Hansen, at den ansvarlige må være i gang med at bygge om. Det gør det dog ikke lettere at se en mening med den umotiverede aflæsning midt på en privat markvej.
- Man forstår jo ikke, at man i 2021 kan finde på det. Man kan aflevere det gratis på en genbrugsplads, så det er jo fuldstændig vanvittigt at læsse det af på den måde, siger han.
Lignende sager flere steder
Det er langtfra første gang, affald er smidt i den fynske natur, og flere steder er det et tilbagevendende problem.
I Kirkendrup Skov nord for Odense sker det ifølge Naturstyrelsen jævnligt, at folk efterlader bunkevis af skrald.
“Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret”
Det er dog ikke sket for landmand Erik Vestergaard Hansen - indtil nu.
- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Aldrig. Vi samler af og til affald langs den offentlige vej, hvor folk smider dåser og værk ud af vinduet, men aldrig på den måde her, siger han.
Han har derfor kontaktet kommunen, der har været ude at bese bunken. Selv har landmanden ikke planer om at gå i krig med dens indhold.
- Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret, siger han.
Landmanden anerkender, at det kan være svært at komme den slags til livs. Men han håber, at folk opfører sig ordentligt, og at han ikke selv kommer til at opleve det igen.
- Jeg håber, det er en enlig svale, siger han.
Det mærker man hos den odenseanske virksomhed Juliana Drivhuse, der er Europas største producent af drivhuse til private.
- Vi har siden marts 2020 oplevet en enorm stigning i efterspørgslen efter vores produkter, siger direktør Nikolaj Stærmose i en pressemeddelelse.
- Det er som udgangspunkt et positivt problem, men i de seneste seks måneder har situationen udviklet sig i en højst usædvanlig retning, forklarer han.
Siger stop for nye ordrer
Juliana Drivhuse køber eksempelvis meget glas i Asien, og fragtpriserne for materialer sendt mellem Fjernøsten og Danmark er i den forbindelse seks- eller syvdoblet, vurderer Odense-virksomheden. Derudover er stålpriserne steget med 50 procent.
Ifølge direktøren er Juliana Drivhuse derfor nødt til at sige stop for alle nye ordrer med virkning fra denne uge.
- Det betyder selvsagt, at omkostningerne til at producere er steget voldsomt, siger Nikolaj Stærmose.
CO2-udledning skal halveres: - Vi er allerede i gang, siger fynsk landmand
I regeringens landbrugsudspil er et af målene, at man vil halvere CO2-udledningen i 2030. Det passer en østfynsk landmand godt.
I 2030 skal landbruget have halveret sin CO2-udledning.
Sådan lyder i hvert fald det overordnede mål i regeringens landbrugsudspil, der blev fremlagt onsdag.
Udspillet bliver taget godt imod hos Ole Sørensen, der er landmand i Nyborg.
- CO2 er noget, vi er nødt til at forholde os til. Vi skal bare finde en rette balance, siger han.
Anderledes tankegang
I alt skal der reduceres med 7,1 millioner ton CO2, hvoraf fem af dem er betinget af fremtidig teknologi.
Hos den fynske landboforening Centrovice bliver udspillet også taget godt imod.
“Nu tror jeg, vi vil se på, hvad vi skal gøre for at kompensere for CO2'en, hvilket eksempelvis kunne være solceller. Vi kunne se på, hvor mange solceller der går til et antal grise”
- Det er spændende og ambitiøst, og det er i hvert fald noget, der giver gode muligheder, siger Torben Lyngsøe Povlsen, der er formand for LF Centrovice og fortsætter:
- Udspillet kommer til at påvirke de fynske landmænd i deres tankegang i forhold til at kigge anderledes på dyrkning af landbrugsjord. Nogen skal måske omlægge til økologisk landbrug, nogen skal overveje, hvad de vil dyrke af afgrøder, fastslår han.
Hos Ole Sørensen i Nyborg er der allerede taget hul på den anderledes tankegang.
- Vi er allerede i gang med en opdatering af vores staldanlæg, hvor vi tænker varmepumper og LED-lys ind. Lige nu mangler vi bare redskaber til at kunne se, hvad det har af betydning på den lange bane, siger den østfynske landmand.
En solcelle per gris
Med den igangværende opdatering af anlægget, har Ole Sørensen en generel fornemmelse af, at de danske landmænd er gode til at indordne sig nye tiltag.
- Vi har været gode til at innovere i dansk landbrug, og det skal vi fortsætte med, siger Ole Sørensen og fortsætter:
- Nu tror jeg, vi vil se på, hvad vi skal gøre for at kompensere for CO2'en, hvilket eksempelvis kunne være solceller. Vi kunne se på, hvor mange solceller der går til et antal grise, foreslår han.
Hos Ole Sørensen er der derfor en overordnet tilfredshed med onsdagens landbrugsudspil.
- Det er jo et spørgsmål, om vi vil have produktion i Danmark. For alt har jo en CO2-belastning, og det er jo nemmere bare at sende produktionen ud af landet. Men noget tyder på, at man vil finde en balance, så vi har mulighed for stadig at have produktion i Danmark. Kan man holde den balance, så vi både kan leve af og med det, så tror jeg, vi har en fremtid, siger Ole Sørensen.
Landbrugsudspillet
Implementeringssporet: 1,6 millioner ton CO2
Sporet omhandler kendte greb og tiltag, der skal sættes penge af til eller gøres en særlig indsats for at udnytte potentialet af.
- Mindst 88.500 hektar lavbundsjorder – inklusive det besluttede i tidligere aftaler – og randarealer skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning.
- Inden for jorder og skove skal der findes besparelser på 0,46 millioner ton.
- Opprioritering af indsatser, der nedbringer landbrugets udledning af kvælstoffer med yderligere 10.400 ton i 2027.
- Kvælstofvirkemidler skal skabe besparelser på 0,62 millioner ton CO2.
- Nye krav om blandt andet fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle skal bidrage med besparelser på 0,54 millioner ton.
Udviklingssporet: 5 millioner ton CO2
Her er tale om tiltag, der beror på en teknologisk videreudvikling, eller at man teknisk bliver bedre til at udnytte ordninger, der eksisterer i dag.
- 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.
- Det skal blandt andet ske inden for pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og kul.
- Også for bioraffinering af græs, hvor det høje proteinindhold skal kunne bruges til foder og dermed erstatte import af soja.
- Det er årsagen til, at vi er tvunget til at hæve priserne på et tidspunkt, hvor prislister med videre for året allerede er låst fast. Det er ikke noget, vi er stolte af at gøre, og jeg gætter også på, at nogle af vores kunder tænker, at vi forsøger at lukrere på den ekstraordinært høje efterspørgsel. Men det kan jeg helt afvise. Tværtimod taber vi penge på den stigende efterspørgsel, forklarer han.
Dansk Industri: Højst usædvanlig dominoeffekt
Virksomhedens ordrebeholdning svarer stort set til hele produktionskapaciteten for 2021.
Dansk Industri følger udviklingen tæt og forstår, hvorfor en virksomhed som Juliana Drivhuse i Odense er nødt til at hæve priserne og sætte en stopper for nye ordrer.
- Der er tale om en højst usædvanlig dominoeffekt på verdensmarkedet, som særligt rammer råvarer som stål, aluminium, træ, plast og flamingo, siger Jacob Kjeldsen, der er chef for Fremstillingsindustrien i Dansk Industri, i pressemeddelelsen.
- Det skyldes blandt andet stigende efterspørgsel og en backlog på grund af produktionsforstyrrelser som følge af coronanedlukninger, og så skyldes det et hidtil uset pres på transport- og shippingsektoren. Det er den cocktail, som mange danske producenter sidder med, og som nu tvinger nogle af dem til at indføre prisstigninger, forklarer han.
Levetiden skal forlænges på fire fynske broer
Vejdirektoratet har planer om at renovere Langelandsbroen, Lillebæltsbroen, Svendborgsundbroen og Siøsundbroen i 2021. Alle broer er over 50 år gamle.
I 2021 gøres der en ekstra indsats for at forlænge levetiden af de fynske broer. Det oplyser Vejdirektoratet, der i år er i gang med eller snart går i gang med at renovere fire broer: Langelandsbroen, Lillebæltsbroen, Svendborgsundbroen og Siøsundbroen.
Projektet på Langelandsbroen, der går mellem Langeland og Tåsinge, er så omfattende, at det gik i gang allerede i 2020.
- Vi er ved at forstærke den. Noget af armeringen, der sidder i broen, er ved at være udslidt. Det er en kompleks operation, som varer et par år, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Niels Højgaard Pedersen til TV 2 Fyn.
Sådan påvirker arbejdet trafikken
Arbejdet er dog ikke noget, der generer trafikanterne i dagligdagen.
Det er det til gengæld på Siøsundbroen, der går mellem Tåsinge og Siø. Her skal broen have ny asfalt og skifte fuger.
Så gamle er de store fynske broer
Den Gamle Lillebæltsbro: 85 år
Siøsundbroen: 61 år
Langelandsbroen: 58 år
Svendborgsundbroen: 54 år
Den Nye Lillebæltsbro: 50 år
Rismarksbroen: 46 år
Storebæltsbroen: 22 år
Odins Bro: 6 år
Ifølge Niels Højgaard Pedersen vil det ikke kunne undgås, at trafikanterne kan mærke, når vejarbejdet på broen begynder. Det er endnu ikke besluttet, hvornår arbejdet går i gang.
Ny maling på Lillebæltsbroen
Det er heller ikke besluttet, hvornår vejarbejdet på Svendborgsundbroen går i gang. Den 54 år gamle bro, der går mellem Svendborg og Tåsinge, skal have betonen repareret. Til gengæld kan bilisterne her ånde lettet op.
- Jeg tror ikke, det får den store indflydelse, siger Niels Højgaard Pedersen.
På Den Nye Lillebæltsbro blev den ene side malet i 2020. I 2021 skal den anden side males. Her vil arbejdet blandt andet foregå i nødsporet.
Foruden ny maling får Lillebæltsbroen også en ny, moderne elevator.
Fakta om renoveringer på Fyn
• Langelandsbroen: Denne bro er i gang med en omfattende opstramning, der blandt andet handler om forspænding af kablerne og udskiftning af kunststofbelægning i gennemsejlingsfaget.
• Den Nye Lillebæltsbro: Broens spidsplader skal males, og elevatoren udskiftes med en ny og mere moderne model. Desuden mindre opgaver vedrørende hængekabler.
• Siøsundbroen: Broen skal have ny belægning og have skiftet sine fuger.
• Svendborgsundbroen: Her skal betonen og afløbene repareres.
Kilde: Vejdirektoratet
Derfor renoveres broerne
Arbejdet på de fynske broer - samt seks andre broer og tunneler i landet - skal være med til at sikre, at de holder mange år endnu.
- Når renoveringerne er gennemført, vil broerne have en forlænget levetid, hvilket er til glæde for trafikanterne og til gavn for hele statsvejnettet, siger Niels Højgaard Pedersen.
Alle fire fynske broer, der skal renoveres i 2021, er over 50 år gamle.
Juliana Drivhuse har hovedkontor og produktion i Odense samt datterselskaber i Storbritannien og Tyskland.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her