Stormflod truer Sydfyn torsdag

Et kraftigt blæsevejr farer mod Danmark. På Sydfyn meldes der om risiko for stormflod torsdag.

TV 2 Vejret forventer, at de kommende dages blæsevejr vil presse store mængder vand ind over Sydfyn. Der varsles om decideret stormflod sydligst på øen.

Det kraftige blæsevejr, der rammer Danmark tirsdag, kan oversvømme flere steder frem mod torsdag. Det rammer særligt Det Sydfynske Øhav, hvor vandstanden forventes at nå op mellem 1,20 og 1,50 meter over det normale natten til torsdag. 

Holder vandstandsprognoserne fra DMI stik, vil oversvømmelserne også ramme Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Kolding i Sønderjylland og Lolland og Falster.

Allerede i nat begynder blæsten at rive i Fyn og resten af landet, og vi får hård vind til hård kuling fra nordvest. Her en uge efter Urd raserede Danmark, når det nye blæsevejr ikke op i kategorien storm. Alligevel er det værd at være opmærksom på væltede træer og løse tagsten, når vinden for alvor tager fat efter mørkets frembrud tirsdag. 

Oversigt

    Oversigt