Størst boligrabat i Middelfart, mindst i Nyborg

Boligsælgere i Middelfart er de fynboer, der har givet mest nedslag i prisen på deres huse, mens nyborgenserne har givet mindst.

På Fyn har der i sidste halvår af 2009 været størst forskel på udbudspris og faktisk handelspris på boliger i Middelfart.

Det viser en opgørelse fra Danmarks største uafhængige boligsite, Boliga, og BT.

Boligsælgerne i Middelfart har været nødt til at slå 12,92% af prisen.

Noget bedre er det gået i Nyborg, hvor der blev slået 8,68% af prisen på handlede boliger.

Blandt landets store byer har boligejerne i Odense måtte slå mest af prisen, nemlig 11,83%, mens rabatten i Århus var 9,17%, i Aalborg 10,09% og i København 10,38%.

Fyn i middelklassen

Bortset fra Nyborg ligger Fyn i mellemgruppen med nedslag i handelsprisen på ejerboliger mellem 10 og 15%.

Tallene for de enkelte kommuner er:

  • Middelfart 12,92%
  • Langeland 12,89%
  • Ærø 12,19%
  • Odense 11,83%
  • Faaborg-Midtfyn 11,61%
  • Svendborg 11,25%
  • Nordfyn 10,88%
  • Assens 10,28%
  • Kerteminde 10,21%
  • Nyborg 8,68%

På landsplan er der givet størst nedslag i boligprisen i Vordingborg med 18,68% og mindst i Billund med 7,06%

Mere om boligpriser

Oversigt

    Oversigt