Styrelsen for Patientsikkerhed efter svindel: - Vi kommer aldrig ud i folks hjem

I kølvandet på en anmeldelse til Fyns Politi understreger direktøren Styrelsen for Patientsikkerhed, at man ikke kommer ud i folks hjem.

Efter en anmeldelse til Fyns Politi, hvor en ældre kvinde blev kontaktet telefonisk af svindlere, fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed nu, at styrelsen aldrig beder om at komme ud i folks hjem. 

Det skete på et pressemøde lørdag eftermiddag. 

- Der er desværre nogle, der forsøger at udnytte denne her situation. Der er falske opkald på Fyn med folk, der ringer og siger, de kommer fra smitteopsporing, siger styrelsens direktør Anette Lykke Petri. 

Pressemødet fokus var en briefing om coronasituationen med særligt fokus på situationen i Nordjylland, hvor der er fundet en muteret variant af covid-19.

Statens Serum Institut har vurderet, at en spredning af den muterede virus - kaldet cluster-5 - kan risikere at påvirke effekten af en fremtidig vaccine mod covid-19 negativt.  Derfor har regeringen valgt at aflive samtlige mink i Danmark. 

- Vi kommer aldrig ud i folks hjem

Tidligere på dagen advarede Fyns Politi mod opkald, hvor folk udgiver sig for at komme fra en smitteopsporingsenhed. Det samme gør direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed nu. 

- De siger, at de vil komme på besøg. Det vil jeg advare imod. Vi kommer aldrig ud i folks hjem og beder aldrig om NemID, siger hun på pressemødet og fortsætter.

- Skulle det blive aktuelt, at vi kommer ud i forbindelse med smitteopsporing, vil vi lave en aftale sammen med politiet, så borgerne er sikret, at vi er identificeret, siger hun. 

Oversigt

    Oversigt