I følge TV 2/Fyns oplysninger bliver sygehusene i Svendborg og Nyborg reddet fra den spareplan regionsråds-politikerne i aften præsenterer på et pressemøde.
Men i Nyborg er borgmester Kenneth Muhs yderst forsigtig med at juble for tidligt:
- Jeg håber meget, at de forlydender, der nu er, også er dem der bliver meldt ud. Det giver god mening. Men jeg vil gerne, at det er forhandlingsresultatet, siger han til TV 2/Fyn.
Kenneth Muhs siger dog også:
- Jeg er rigtig glad for at man har valgt, at bevare Nyborg Sygehus. Det er der mange gode grunde til, vi har haft en fantastisk opbakning fra borgerne. Der er gjort at rigtig mange ting for at bevare Nyborg Sygehus og hvis det er det der lykkes nu, når man melder ud, jamen så er det rigtig, rigtig godt.
Der er blandt andet indsamlet 13.000 underskrifter blandt borgerne i Nyborg mod lukningen af sygehuset.