Det har været et skuffende efterår for fyns bedste fodboldmandskab. Og det kan nu ikke kun ses på pointhøsten, men også på tilskuerantallet.
Sidste år havde der på samme tidspunkt af sæsonen i gennemsnit været 7.344 tilskuere pr. kamp. I år er det tal faldet til 6.691, det viser tal fra sitet superstats.dk
Den svigtende opbakning kommer dog ikke bag på klubben,
-Der er to ting, der har stor betydning for billetsalget. For det først er det sejre, og der må vi nok indrømme, at efterårs sæsonen ikke har forløbet som ventet.
Derudover har modstanderen også stor betydning, vi har blandt andet mødt Hobro to gange på hjemmebane, og uden at tage noget for Hobro, så tiltrækker de bare ikke så mange tilskuere som f.eks. Brøndby som vi stadig mangler at møde på hjemmebane, udtaler Tue Kempf fra Odense Sport & Event
Ifølge en ekspert, så kan det også skyldes at flere og flere generelt vælger at kvitte stadion turen.
- Det er jo et klart udtryk for at den i forvejen spæde opbakning oven i købet er vigende. Og det er klart, at på længere sigt kan det få økonomiske konsekvenser for klubben, da tilskuerindtægter ubetinget er en afgørende faktor for at kommercialisere fodbolden, udtaler Fernando Olsen til TV 2/Fyn
FCK har med et snit på 16.235 det højeste gennemsnit i Superligaen, mens FC Vestsjælland med kun 2.755 ligger i bunden.