Tricktyverier i Ringe og Årslev

Tricktyve var mandag over middag på spil i Årslev og Ringe, hvor de stjal forskellige genstande.

Omkring klokken 12.00 fik en kvinde frastjålet sin taske på Albanigade i Årslev af 2 personer.

En mand og en kvinde, muligvis østeuropæere, fulgte efter kvinden fra Brugsen i Nr. Lyndelse.

Han var høj og slank, hun var buttet. De kørte fra stedet i en rød bil.

Cirka to timer senere lykkedes det en udenlandsk kvinde at forvirre sit offer så meget, at hun kunne stjæle et dankort på Vestergade i Ringe.

Tyven beskrives som østeuropæisk af udseende, 25-30 år, 160 cm høj, almindelig af bygning med brunt, mellemlangt hår. Hun var lurvet klædt i mørk jakke og mørke bukser. Hun talte fremmedsprog, oplyser Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt