Omkring klokken 15.00, tirsdag, henvendte en mand sig til en 87-årig beboer i Byparken i Svendborg med det påskud, at han skulle aflæse varmemåleren.
Hans virkelige ærinde var dog at stjæle den 87-åriges pung.
Den 87-årige opdagede det og forsøgte at stoppe tyven, men denne skubbede den 87-årige omkuld og stak af.
Dermed blev tyveriet til et røveri, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.
Signalement af røveren
- Dansker
- Cirka 20 år
- 175 cm. høj
- Spinkel
- T-shirt med skrift på brystet
- Knælange shorts