Tyv: Tak for kameraet, her er babybillederne!

En tyv har nu bevist, at folk med lange fingre sagtens kan have en god samvittighed. Det har en bilejer i Sanderum ved Odense i hvert fald fundet ud af.

Fredag fik manden stjålet sit kamera, der lå i mandens bil. Det kunne udover tabet af kameraet også have medført tabet af de mange billeder af mandens baby, der var i kameraets hukommelse.

Men tyven var tilsyneladende ikke helt uden samvittighed. For da bilejeren efterfølgende tømte sin postkasse, fandt han pose med en seddel, hvorpå der stod:
- Undskyld jeg har taget jeres babybilleder, men tak for kameraet. PS: Jeres babybilleder ligger på USB-stikket.

Tyven havde nemlig gjort sig den ulejlighed at lægge babybillederne fra kameraet over på et USB-stik, så det kun er selve kameraet, som manden aldrig ser igen.

Oversigt

    Oversigt