1.612 ubesatte stillinger - alene på Fyn.
Det er ifølge jobportalen Jobindex status på denne tirsdag, hvor regeringen præsenterer sit reformudspil, "Danmark kan mere I".
En del af udspillet handler om den store efterspørgsel, der på kvalificeret arbejdskraft i dansk erhvervsliv.
Udspillet bliver overordnet godt modtaget hos Dansk Industri Fyn, om end det også her gør sig gældende, at der mangler ufaglært arbejdskraft.
- Jeg synes, det er glædeligt, at regeringen kigger på reformsporet. Der er et stort behov, og det pudsige er, at der er masser af ufaglærte jobs, der ikke bliver besat, siger DI Fyns direktør, Poul Strandmark.
Regeringen vil med tirsdagens reformudspil frem mod 2025 sørge for, at 10.400 flere kommer i arbejde.
Det skal blandt andet ske ved at sænke dimittendsatsen for unge nyuddannede og tvinge særligt indvandrere med ikke vestlig baggrund, der er på kontanthjælp, til at arbejde eller på anden måde bidrage med hvad der svarer til 37 timer om ugen.
Både nyuddannede og folk udenfor arbejdsmarkedet bør og skal bidrage til fællesskabet, mener Poul Strandmark.
- Vi kan jo se, at der er dimittender, der ikke kommer i arbejde. Der kunne det være en fordel, hvis man til at begynde med søgte et andet job end det, man måske lige er uddannet til, i hvert fald i begyndelsen, siger Strandmark og fortsætter:
- Det viser jo også, at man er parat til at arbejde, når man kan se, at personen har arbejdet et sted og måske har fået en udtalelse fra en arbejdsgiver.
Kan man gøre rent derhjemme, kan man også gøre rent på arbejdet
Statsminister Mette Frederiksen (S) fremhævede på pressemødet, at en stor del af ikke-vestlige indvandrere, særligt kvinder, står udenfor arbejdsmarkedet og modtager kontanthjælp.
Fremover skal de yde noget, hvis de vil modtage kontanthjælp, og den idé synes Poul Strandmark også godt om.
- Der er mange ufaglærte job, der jo netop er kendetegnet ved, at de ikke kræver faglært viden og efter en hurtig oplæring let kan varetages. Jeg tænker, at hvis man kan gøre rent derhjemme, så kan man også gøre det på arbejde, siger Poul Strandmark.
Aktieskat er knap så spiselig
En del af regeringens udspil skal finansieres af en øget aktiebeskatning.
I dag skal man betale 42 procent i skat, hvis man har en aktiegevinst på mere end 56.500 kroner, men regeringen vil hæve skatten til 45 procent.
- Det er jeg ikke så begejstret for. Hvis man øger aktieskatten, går det ud over iværksættertanken, som vi egentlig er rigtig glade for. Hvis man kigger på de iværksættervirksomheder, der har mellem en og ti ansatte, er det dem, der ansætter allerflest, siger Poul Strandmark.
