Der bliver mere kønt og grønt at se på, når bilisterne i de kommende år benytter Fynske Motorvej på tværs af øen. Vejdirektoratet har nemlig besluttet at så blomster og urter i vejkanterne på dele af den strækning af motorvejen, der lige nu er ved at blive udvidet.
Det sker for at afhjælpe den hjemlige biodiversitetskrise – og dermed også forbedre levevilkårene for bier og andre insekter.
- Vi har med vores mange kilometer veje en helt særlig mulighed for at fremme biodiversiteten. I den sammenhæng er det oplagt at anvende skråningerne ved udvidelsen af motorvejen til at hjælpe med at genoprette balancen i naturen. For det kan på sigt bidrage til at løse den store udfordring med biodiversitet. Og så gør udsigten til den smukke natur jo bestemt heller ikke køreturen ringere, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.
Naturarealer på næringsfattig jord rummer en stor biologisk mangfoldighed af blandt andet urter og insekter, og samtidig er disse naturarealer er sjældne naturtyper, som er i tilbagegang i Danmark.
Nu forsøger Vejdirektoratet at skabe artsrige vejkanter og skråninger ved at genskabe overdrevets jordbund, flora og fauna langs den Fynske Motorvej.
Sjældne sommerfugle på vej
Helt konkret sker det ved, at Vejdirektoratet udlægger næringsfattig råjord i stedet for næringsholdig muld på motorvejsskråningerne. Derefter bliver nogle af jorderne ved hjælp af store såmaskiner overstrøet med frø fra mange forskellige blomster og urter, forklarer vejtjenesten, der som hovedopgave har at planlægge, anlægge og drive statens veje.
- Råjord er meget velegnet til at skabe øget biodiversitet, da den næringsfattige jord understøtter mange flere arter af blomster og urter end muldjord, hvor få almindelige arter, især græsarter, udkonkurrerer alle andre, fortæller Kasper Anias Møller, der er miljøansvarlig i Vejdirektoratet.
Han uddyber:
- Mange sjældne danske arter af blandt andet sommerfugle og bier lever kun på enkelte overdrevsarter, og ved at fremelske blomstrende vejkanter understøtter vi disse arter. Vi sår for eksempel planten blåhat, som understøtter 30-40 andre arter, som kun lever på netop blåhat.
Helt konkret udlægger Vejdirektoratet råjord på hele strækningen og sår blomster og urter på flade og mindre stejle skråningsarealer. På stejlere skråninger sås kun græsarter, som giver plads til at en naturlig flora ad naturlige veje kan komme ind fra de omkringliggende naturarealer.
Tilsåningen sker i disse uger. Vejdirektoratet forventer, at trafikanterne kan møde de første spirende blomster og urter på skråningerne til foråret, selvom naturgenopretning kan tage lang tid.