Voldsmand fremstilles alligevel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En 24-årig mand fra Københavnsområdet bliver fredag fremstillet i et grundlovsforhør. Han er sigtet for at have slået en diskoteksgæst i hovedet med en flaske.
Natten til søndag blev en 35-årig mand indlagt på OUH med kraniebrud og blødninger i hovedet efter han var blevet overfaldet på Diskotek Miss Molly i Faaborg.
Manden var ifølge politiet i livsfare lige efter overfaldet, men hans tilstand er nu stabil.
Den 24-årige blev hurtigt anholdt og erkendte også, at han havde slået den 35-årige i hovedet. Manden blev løsladt i første omgang, men nu har yderligere efterforskning medført, at han bliver fremstillet i et grundlovsforhør fredag i Svendborg.